Anmeldelse

Idræt - teori og træning

3. udgave

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette er tredje udgave af en god undervisningsbog til de store elever.

Bogen handler om grundlæggende idrætsteori og træning, og bogen beskæftiger sig med bevægeapparatet og fysiologien, arbejdsfysiologi og energiomsætning, træningslære og temaer med træningsfysiologi, cases, idræt og sundhed, doping og molekylærgenetik og idræt.

Ud over de teoretiske faktaafsnit er der idrætstemaer, der udbygger og eksemplificerer det teoretiske indhold. Stoffet er relevant og giver i høj grad anledning til refleksion.

Tredjeudgaven er opbygningsmæssigt identisk med andenudgaven, den er tilpasset reformen, ajourført med viden fra ny forskning og suppleret med et nyt tema om molekylærgenetik og idræt.

Layoutet med de flerfarvede illustrationer er informativt og indbydende.

Der er illustreret med et meget stort antal relevante tegninger og diagrammer, der i høj grad letter formidlingen og forståelsen af det til tider komplicerede stof. Der er desuden stor overensstemmelse mellem illustration og tekst, figurerne er placeret i teksten, hvor de omtales. Der er stikordsregister og litteraturhenvisninger bagest i bogen.

Målgruppen er elever i gymnasiet og på hf, men elever med idrætslinje i 10. vil også kunne få fornøjelse af bogen.