Anmeldelse

Tackling 3

Tackling 3

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er dejligt, at der udkommer så mange gode materialer til sundheds- og trivselsundervisningen i de ældste klasser. Jo mere vi lærere har at vælge imellem, jo bedre kan vi tilrettelæg­ge undervisningen, så den passer lige præcis til de unge, vi står over for til daglig. I nærværende bog trænes de person­lige og sociale kompetencer i kombination med undervisning om tobak, alkohol og illegale stoffer.

Fakta:

Titel: Tackling 3

Forfatter: Gilbert Botvin

Pris: 562,50 kroner

Sider: 58 sider

Type: Bog

Forlag: Alinea

Vejledningen til "Tackling 3" bygger videre på det, de unge allerede har lært af 1'eren og 2'eren, gen­nem kombination af repetition og uddybning. Metoden med at gentage og udvide fra år til år har vist sig at forstærke og forlænge undervisningens forebyggende effekt. Niveauet i "Tackling 3" passer til 9. klasse, som "Tackling 1 og 2" passede til 7. og 8. klasse.

Materialet lægger op til en hverdags- og handlingsorienteret undervisning, der involverer eleverne. Gennem opgaver, fælles diskussioner, rollespil og undersøgelser går de unge bag om de forskellige misbrugsproblematikker og lærer selv at tage stilling - og ikke mindst at stå ved deres egen beslut­ning. Det handler i høj grad om udviklingen af de unges selvværd, og det er et emne, der aldrig må svigtes. Der findes ikke noget, der er vigtigere at lære end at tackle livet, vel? Derfor hilser jeg denne fortsættelse af en meget spændende undervisningsserie hjerteligt velkommen og håber på, at op­ga­ve­rne vil blive flittigt brugt til gavn for en livsduelig ny generation.