I et samråd i maj sidste år fortalte undervisningsminister Mattias Tesfaye, at han frygter, at de familier, som får frataget deres børnecheck, er så resursesvage både økonomisk og socialt, at de ikke magter at få deres barn i skole, uanset om det har økonomiske konsekvenser for dem eller ej. Og så virker loven ikke efter hensigten. 

Men i går har Tesfaye sendt et lovforslag i høring, hvor både den økonomiske straf til forældre, hvis børn har for meget skolefravær, og de særlige sprogprøver, hvor børn i udsatte boligområder risikerer at dumpe børnehaveklassen, skal videreføres.

Sprogprøver: Alt for uens bedømmelse afgør, om børn skal gå børnehaveklassen om

Som led i den såkaldte ghettopakke om bekæmpelse af parallelsamfund aftale den daværende regering (Konservative, Venstre og Liberal Alliance) i 2018 en aftale med , Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti  om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem muligheden for at fratage familier deres børn- og ungeydelse. Af den lov, der indførte de to regler på skoleområdet, fremgik det, at tiltagene skulle evalueres og loven genvurderes af Folketinget i 2021-22. Både evaluering og lovrevision blev dog udskudt, og først i foråret 2023 kom evalueringerne. Og i går har flertalsregeringen altså sendt et lovforslag i høring, som vil gøre de to tiltag permanente.

Ingen dokumenteret positiv effekt

S har ændret holdning: Børne-checken tages fra de forkerte

Man skal "holde sig for øje at datagrundlaget er spinkelt, da sprogprøverne kun gennemføres på et begrænset antal skoler", hedder det i regeringens bemærkninger til lovforslaget.  

"Evalueringen af obligatoriske sprogprøver indikerer, at skolerne oplever, at sprogprøverne er med til at styrke dialog med forældre om barnets sprog. Dog er evalueringens overordnede resultat, at sprogprøverne ikke har nogen dokumenteret positiv effekt på elevernes sproglige udvikling og trivsel". 

Om fraværsstraffen hedder det, at "brugen af standsning af børne- og ungeydelse på grund af for højt ulovligt fravær generelt er begrænset, og der er markante forskelle i kommunernes brug af redskabet, når en elev har for højt ulovligt fravær", men også at, evalueringen "indikerer, at reglerne har ført til en øget bevidsthed hos forældrene om, at fravær er uhensigtsmæssig".  

Evalueringen af sprogprøverne i børnehaveklasserne på skoler med mange elever fra udsatte boligområder har vist, at prøverne afvikles meget forskelligt fra skole til skole. 

Regeringen lægger derfor op til, at ministeriet skal holde virtuelle informationsmøder for forvaltning og skoler, der er omfattet af obligatoriske sprogprøver og tilbyde de omfattede skoler et sparringsmøde med en læringskonsulent.

Regeringen på samme måde styrke kendskabet til, at kommunerne kan tage børnechecken fra forældrene ved 15 procents ulovligt skolefravær i et kvartal. Det skal fx ske ved et  informationsmøde med relevante aktører og en vejledningspakke om forebyggelse af skolefravær på emu.dk.