En mandag i november blev en 47-årig tysk lærer idømt 180 dagbøder a 150 tyske mark, i alt 27.000 tyske mark (omkring 100.000 kroner). Det skete ved Landsretten i Aachen i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen. Straffen blev gjort betinget i to år. Læreren blev kendt skyldig i manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom forårsagelse af en sprængstofeksplosion. Straffen var lovens mildeste i forhold til anklagepunkterne.

Baggrunden for retssagen var enhver lærers ultimative mareridt. På Gustav-Heinemann-skolen i Alsdorf i nærheden af Aachen var lærerne i ugen inden sommerferien blevet opfordret til sammen med eleverne at fjerne tuschstreger og limrester i klasserne. Da det eksisterende forråd af miljøvenlige rengøringsmidler var brugt op, blev en elev fra 7. klasse sendt ned til skolebetjenten for at hente mere. Skolebetjenten var ikke til stede, men hans medhjælper, en langtidsledig mand, udleverede en 20-liters dunk. Den indeholdt en væske, der inden kopimaskinernes indtog på skolerne blev brugt til spritduplikering. Væskens hovedbestanddel var ethanol, som blandt andet kendes fra husholdningssprit. På skolen var midlet tidligere blevet brugt og var kendt som et meget effektivt middel til afrensning af lim og tusch.

Den 20. juni 1997 blev dunken hentet ind i 7.c, efter at naboklasserne var færdige med deres rengøring. Læreren gik ud fra, at der var tale om et autoriseret rengøringsmiddel, da det var udleveret af skolebetjenten. Derfor så han ikke nærmere på dunken.

Eleverne fik at vide, at de skulle være forsigtige, at de skulle undgå at spilde og lade være med at bruge for meget, og at de selvfølgelig ikke skulle lege med lightere. Borde og stole blev herefter gjort rene uden problemer. De følgende dage stod dunken ubemærket på en reol ved klasseværelset.

Sidste undervisningsdag inden sommerferien var den 26. juni. I 7.c samlede læreren bøger ind, mens eleverne færdiggjorde de sidste opgaver. Når eleverne var færdige med opgaverne, skulle de tømme deres skuffer og rengøre dem. 'Hvis der er problemer med limrester, ved I, hvor dunken står', lød beskeden fra læreren. Kort efter at nogle elever havde bedt ham se efter, om de havde gjort flot rent, mærkede han en voldsom varme, nærmest en trykbølge, der udviklede sig til en eksplosion. Øjeblikket efter stod hele klasseværelset i flammer. Gulvet brændte, elevers tøj brændte. Der udbrød panik. Læreren forsøgte at slukke ilden og holde eleverne væk fra vinduerne, der befandt sig syv meter over jorden.

Af 7.c's 26 elever fik 21 mere eller mindre alvorlige forbrændinger. Tre fik livsfarlige kvæstelser og vil aldrig komme til at leve et normalt liv. En 13-årig pige døde fjorten dage senere på grund af lungesvigt.

Under retssagens afhøringer kom det frem, at tre elever på ulykkesdagen havde leget med lightere i nærheden af dunken som en slags modprøve. De havde også hældt lidt væske fra dunken ud og havde antændt nogle klude. Eksplosionen forårsagedes sandsynligvis af, at en pige senere havde holdt en tændt lighter direkte hen foran dunkens munding.

Dommeren begrundede anklagen for uagtsomhed med, at læreren burde være blevet mistænksom ved synet af den store dunk. Senest ved den kraftige lugt fra opløsningsmidlet skulle han have set nærmere på dunken og derved opdaget advarselsmærkatet. På denne baggrund blev han kendt skyldig.

I øvrigt gjorde dommeren opmærksom på, at en lang række personer havde begået fejl forud for katastrofen og derfor måtte anses som værende medskyldige. Han nævnte Arbejdstilsynet, skoleledelsen, skolebetjentene og lærerkollegiet, der ved at bruge opløsningsmidlet havde medvirket til at svække risikobevidstheden. Men det var ene og alene den 47-årige lærer, der kom på anklagebænken og blev dømt.

Læreren skal i øvrigt betale sagens omkostninger og kan se frem til en række civile søgsmål fra de forbrændte elevers forældre. Derudover forventes det, at den tjenestemandssag, der har været stillet i bero, indtil dommen forelå, vil resultere i, at læreren ikke vil blive afskediget, fordi han 'kun' blev dømt for uagtsomhed.

Når kalenderlysene og juledekorationerne nu tændes og i øvrigt pynter i klasserne i frikvartererne, var det måske værd at overveje sikkerheden en ekstra gang og at have i tankerne, hvem der ville blive gjort ansvarlig, hvis det utænkelige skulle ske i en dansk skole.

Lærer i Ballerup