Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

En kanon skal flytte sig

Lærere og elever giver den obligatoriske kanon baghjul

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kanondebatten raser, og diskussionen drejer sig om, hvorvidt den obligatoriske kanonliste er kønsdiskriminerende eller kedelig, og hvilke forfatterskaber den skal rumme. Men elever og lærere på mange folkeskoler har for længst givet kanonlisten baghjul.

I it-projektet »Hirtshals Kommunes virtuelle skole« arbejdes der for eksempel med netbaserede læreforløb i fagene. I dansk er læreforløbet »De berusede hestes tid« et eksempel på et elektronisk tekstnetværk. Det er bygget op omkring en tekst, nemlig filmen af samme navn, der er lagt ind i læreforløbet som filmklip, fra hvis midte der udgår tråde til andre tekster. Teksten i midten er fælles for alle elever, mens der kan arbejdes differentieret og uddybende med de enkelte teksttråde, for eksempel »genre« (fiktion/dokumentar) og »tema« (forældreløse børn). Netværket kan udbygges og tilpasses til den enkelte elevs og den enkelte klasses brug. Læringsredskaber som mål, log og portfolio indgår som en del af tekstnetværket. Forløbet kan ses på http://fronter.com/hirtshals (Brugernavn: Gæst, password: Hirtshals)

Når elever arbejder på den måde, gøres teksten til et netværk, hvori der foruden filmen inddrages tekster fra nettet, billeder og lyd, lærernes opgaver og filmens tråde til andre tekster.

Det betyder, at eleverne har gang i en proces, der er en differentieret og fordybende bevægelse af sproglig kommunikation. Eleverne danner et komplekst net af tekster, hvori både deres egne og andres tekster indgår. I princippet er det et uendeligt netværk af verbal kommunikation.

Skal man som lærer bestemme en af disse tekster som kanon altså som en tekst, der er bedre end de andre vil man uvægerligt demontere det netværk af kommunikation, som teksterne udgør. Når teksten bevæger sig, bevæger kanonen sig også. Man kan altså ikke på forhånd fastlægge en kanon i traditionel forstand. Men man kan godt operere med begrebet »slidstærk« tekst. Det vil sige, at den tekst, der placeres »midti«, rummer »grænsesnit«, der er forbindelser til andre tekster og deres tankefigurer. Den slidstærke tekst kan til enhver tid skifte plads i netværket og rykke ud i periferien til fordel for en anden tekst, der bedre passer til den didaktiske situation.

Hvis man ikke vil kaste sig ud i et netbaseret forløb, kan princippet om »det elektroniske tekstnetværk« alligevel bruges til at skabe en »kanon i bevægelse«.

Simon Grotrians digt »Sukkerstykke« fra 1990 er en slidstærk tekst, der kan danne netværk:

»Tangen slap, jeg sank mod koppens bund/Over mig kogende nat, som jeg sugede, tungere, voksede/himlen blev brun og jeg spredes på skyen med vinger/publikumsgabet forcerer glasuren, skyller gebisset i opløst«.

Digtet danner forbindelser til andre tekster. Titlen »Sukkerstykke«, der benævner en ting, kan føre læseren til H.C. Andersens tingseventyr som for eksempel »Den standhaftige tinsoldat« fra 1838.

Sukkerstykkets forvandling til »opløst« danner forbindelse til andre tekster med forvandlingsmotiver, for eksempel folkeeventyr eller Bent Haller-tekster som »Ispigen« fra 1998. Sukkerstykket forsvinder i brug ligesom sæben i Klaus Rifbjergs digt »Livet i badeværelset« fra 1960. Digtets form har linjer til romantikken i 1800-tallet, for eksempel Schack Staffeldts digte.

Ved at arbejde ud fra Grotrians digt rammer man centrale, danskfaglige områder som »synsvinkelbrug«, »besjæling«, »forholdet mellem form og indhold«, »realplan og billedplan«, digtets brug af »grammatisk tid«, »forløb« og »intertekstualitet«. Romantikken ville være oplagt at inddrage som litterær periode. Af faglige aktiviteter vil skriveopgaver med brug af besjælingsteknik være en mulighed, for eksempel skrivning om ting, der forsvinder, eller skrivning om forvandling med brug af eventyrgenren.

Arbejdet med et tekstnetværk kan kombinere en litteraturhistorisk og en nutidig »kanon«. Princippet om teksten som elektronisk netværk peger på en åben, fleksibel, kommunikerende, differentieret og dynamisk tekst i modsætning til kanonlistens lineære, lukkede, universelle og håbløst umoderne teksttilgang.

Læs en længere artikel med en udfoldet, faglig argumentation på folkeskolen.dk til højre for denne kommentar.

Powered by Labrador CMS