Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Der sjakres med Lærerhøjskolen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmarks Lærerhøjskole står for 85 procent af den samlede efter- og videreuddannelse for lærere. Hovedparten af efteruddannelsesaktiviteterne gennemføres af undervisere eller forskere, som er tilknyttet et team eller et netværk, hvor Lærerhøjskolens forskningsmedarbejdere bidrager til kvalificering af det faglige indhold. Desuden befordrer den forskningstilknyttede efteruddannelse ofte en naturlig overgang mellem efteruddannelse og udviklingsarbejde på skoler, i kommuner og amter samt mellem efteruddannelse og praksisrelateret forskning.

Man kan således med god ret sige, at denne form for efteruddannelse både er et aktivitetsfundament for forskningsformidling og forskningsmiljøernes adgang til praksis.

Det er alt dette, der sjakres helt utroligt med! Der laves lovforslag om Danmarks Pædagogiske Universitet, om CVU'er, Centre for Videregående Uddannelser, og så videre, men den institution, som altså står for langt hovedparten af den samlede efter- og videreuddannelse kan ikke spille med, må ikke spille med. Bliver overspillet, som det hedder i fodbold, eller hvad? Og jungleloven har taget over for fulde lianer!

Hvad er det egentlig for en skjult dagsorden, der er i spil? Hvordan kan man bare 'nedlægge' aktiviteter af sådanne dimensioner - eller give den 'væk' til andre?

Hvad med alle Lærerhøjskolens afdelinger rundt om i landet? De har en bemanding (52 videnskabelige medarbejdere, 85 pædagogiske konsulenter, svarende til 72 årsværk, deltidsansatte undervisere, svarende til 75 årsværk), ledelse, administration samt en stor organisatorisk viden om de opgaver, man har været med til at løse igennem mange år.

Hvor skal alt dette hen, du? Hvad med alle de velmeriterede meritter?

En fremadrettet efteruddannelse må bygge på følgende kvalitetskriterier:

Den skal være aktuel og fagligt udfordrende i forhold til tidens pædagogiske og didaktiske problemstillinger, og den skal være forankret i såvel skolens kultur og praksis som i den almene didaktiske og fagdidaktiske forskning.

Den skal være relevant set i relation til lærernes, pædagogernes, institutionernes og kommunernes formulerede uddannelsesbehov.

Den skal inddrage brugernes erfaringer samt udvikles og gennemføres i et dialogpræget samarbejde med brugerne - og mellem brugerne indbyrdes.

Den forudsætter, at pædagoger, lærere og institutioner får mulighed for at videreudvikle egen praksis, og den skal stimulere skolers og læreres vilje og evne til en omstillings- og kulturskabende proces.

Den skal kvalificeres ved evaluering af efter- og videreuddannelsen, som skal rette sig mod såvel den enkeltes uddannelsesaktivitet som mod den samfundsmæssige effekt.

Jeg synes, det er fantastisk, at der kan sjakres sådan med aktiviteter af dette kolossale omfang. Hvem er for? Og hvem er imod? Hvem er de gode? Og hvem er de onde? Hvem taler for Lærerhøjskolens ni afdelinger og alle deres gode gerninger?

Svar udbedes.

Pædagogisk-administrativ konsulent i Vejle Kommune

Powered by Labrador CMS