Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Pension - et overenskomstspørgsmål

De nuværende pensionsordninger er ikke tilfredsstillende og må løbende forbedres

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kommentar

'Det er foreningens mål at sikre pensionsordninger for såvel tjenestemænd i den lukkede gruppe og kommunale tjenestemænd som overenskomstansatte, der sikrer social tryghed og en høj levestandard i pensionisttilværelsen'.

Ovenstående citat er fra DLF's princip- og arbejdsprogram. Social tryghed og høj levestandard i pensionisttilværelsen, hvad betyder det? Og hvor længe skal man arbejde, før man er berettiget til en pensionisttilværelse med en høj levestandard?

Medlemsforum Vest og Medlemsforum Øst i Lærernes Pension har drøftet pensionsforholdene for de overenskomstansatte lærere i folkeskolen. Det står helt klart, at de nuværende pensionsordninger ikke er tilfredsstillende, derfor må de løbende forbedres.

Hvad mener vi egentlig med, at pensionsordningerne ikke er gode nok? Vi vil give et eksempel. En nyansat 25-årig lærer, der arbejder i skolen i 40 år, kan forvente at få en årlig pension på 120.000 kroner. Hvis hun kun holder ud i 37 år, er pensionen 94.000 kroner, og hvis hun kun kan klare 35 år i skolen, så er den årlige pension 81.000 kroner. Til sammenligning vil en tjenestemand få 165.000 kroner, 157.000 kroner og 140.000 kroner.

Hvor længe holder lærere i skolen. Det er desværre de færreste, der holder i 40 år, til de bliver 65. Det er arbejdspresset for hårdt til. Med denne erkendelse og de ovennævnte tal er det meget svært at se, at vi lever op til foreningens mål vedrørende levestandarden for overenskomstpensionister. På denne baggrund må det være klart, at forbedrede pensionsforhold for de overenskomstansatte må have meget høj prioritet ved den kommende kravopstilling til Overenskomst 02.

Hvordan kan vi forbedre pensionsforholdene? Vi kan stille krav om, at pensionsprocenten forhøjes fra de nuværende 15,3, alle tillæg gøres pensionsgivende, hele lønnen gøres pensionsgivende.

Et særligt pensionsproblem har de lærere, som har været med fra kommunaliseringen i 1993. Her var pensionsprocenten 12 procent, og nogle mistede nogle måneders eller års pensionstilsagn. Denne gruppe kunne hjælpes ved en kontant indbetaling på deres pensionsdepoter.

Vi vil også pege på, at en forhøjelse af pensionsprocenten ikke nødvendigvis behøver at være ens for alle. Man kunne undersøge mulighederne for en 'trappemodel', hvor pensionsprocenten steg med alderen. En stigende pensionsprocent, for eksempel begyndende med 16 procent og sluttende med 20 procent, ville samtidig give et økonomisk incitament til at forblive længere i skolen.

Medlemsforum Vest og Medlemsforum Øst har sammen udsendt en pjece, 'Pension - et overenskomstspørgsmål', der nærmere beskriver overenskomstpensionen og blandt andet sammenligner størrelsen med tjenestemandspensionen. Pjecen kommer også med forslag til forbedring af overenskomstpensionen. Pjecen udsendes snarest til alle kredse og alle tillidsrepræsentanter.

Vi opfordrer til, at kravene drøftes på alle medlemsmøder vedrørende Overenskomst 02, som afholdes i denne tid rundt om i kredsene. Kravene indgår som anbefalinger i den pensionsrapport, som et pensionsudvalg i DLF har udarbejdet, men det er blandt andet på medlemsmøderne, at der skal skabes forståelse for, at kravene må have topprioritet ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Af Flemming Ernst og Lars Busk Hansen

Flemming Ernst - formand for Medlemsforum Øst

Lars Busk Hansen - formand for Medlemsforum Vest