Som nyuddannet lærer valgte jeg at tage til Thailand for at undervise et år, fordi jeg altid har interesseret mig for kulturelle forskelle og dermed også for, hvordan mennesker uddannes og dannes.

Klokken er halv fire, og jeg er ved at have fri, en halv time til så er det fyraften. Jeg sidder og forbereder de sidste ting til skoledagen i morgen, så jeg ikke har det at tænke over, når jeg kommer hjem. Jeg har altså rent faktisk fri klokken 16.00 og har ingen undervisning at tænke på, når jeg kommer hjem. Det er klaret på skolen. At hver arbejdsdag hernede strækker sig fra 7.30 til 16, er bare ét af de vilkår, som er forskelligt fra at være lærer i Danmark.

Der er hele tiden enormt meget debat om den danske folkeskole, og jeg havde som nyuddannet svært ved at overskue at skulle ned i en politisk skole-heksekedel, hvor fokusset på vores erhverv efter min mening er meget negativt og helt forkert. Derfor besluttede jeg at prøve at undervise i et andet land; i et skolesystem, som jeg på forhånd mente ville være en stor modsætning til det danske skolesystem.

Det er meget anderledes at være lærer i Thailand. Men jeg har bestemt også fået sat tingene i perspektiv og har fået rykket egne grænser og holdninger til, hvordan ting bør gøres, hvordan det er smartest at undervise, og hvilken læring det er vigtigt, at eleverne får ud af det i sidste ende.

Jeg blev ansat på en privatskole i Thailand og har været her siden begyndelsen af august. Jeg er engelsklærer i fem klasser. Hernede starter børnene med at gå i skole, når de er tre år, og jeg underviser selv de fire-femårige. Eleverne har hver måned en mundtlig test, en tegnetest, en skrivetest og en læsetest. Dertil kommer, at de hver dag skal udfylde et arbejdsark - enten i en af de tre engelskbøger, de har, eller på et kopiark, de får udleveret. Man går meget op i, at eleverne producerer ting, som forældrene og andre kan se.

Der er meget stor forskel på thailandske og danske elever. Hernede er der ingen undervisning, der skal tilpasses den enkelte elevs relevanskorridor. Der bliver nemlig ikke sat spørgsmålstegn ved det, der skal laves, eleverne gør det bare!

Ja, det lyder måske for godt til at være sandt; elever, der hører efter og gør alt, hvad der bliver sagt! Uden at sætte spørgsmålstegn ved det - og oven i købet med stor entusiasme! Samtidig viser de stor respekt for læreren! Man er et forbillede, én, eleverne ser op til!

I Danmark vil vi gerne udvikle kritisk-konstruktive børn, som netop sætter spørgsmålstegn ved ting i tilværelsen. Hernede er det udenadslære, der er i fokus, og det er utrolig givende for mig at opleve en pædagogik, som jeg synes, det ville være katastrofalt, hvis vi vendte tilbage til i Danmark. Men jeg tror, det er en god idé, at vi gør os nogle tanker om, hvilke kompetencer og færdigheder vi vil give eleverne, og hvordan vi vil gøre det. Og så er det vigtigt at holde fast ved de værdier, vi finder betydningsfulde i Danmark. Her i Thailand er det nemlig blevet tydeligt for mig, at vi hjemme i Danmark danner eleverne til selvstændighed, og det er, mener jeg, det allervigtigste.

Vi skal bestemt ikke have et skolesystem som Thailands, det ville være som at gå 50 år baglæns i vores pædagogik, men der er også ting, jeg vil tage med mig hjem. Det at teste er for eksempel ikke længere så skræmmende, så længe det vel at mærke ikke er for andres skyld, men for den enkelte elevs skyld.

Og så er jeg ikke i tvivl om, at det at være lærer er en livslang proces, og det er som at køre bil: Det er først, efter at uddannelsen er taget, og du har fået kørekortet, at du skal ud at lære det for alvor. Jeg er godt i gang, og det er meget givende at komme hjemmefra en tid. Jeg kan se, hvor godt jeg faktisk synes, vores system hænger sammen. Jeg kan se, hvor godt eleverne har det i Danmark.

Måske er det på tide at se lidt på, hvordan de danske lærere egentlig har det.