Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Tidligere læsestart? Hvordan da

Fem-seksårige børn skal ikke undervises som små voksne. De skal udforske selv. Der ligger nøglen til bedre læseresultater

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer 16-17 blev Thyge Winther-Jensen interviewet i anledning af sin nyeste bog. Han er professor i internationalt sammenlignende pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet. Udgangspunktet er, at arbejdspladser flyttes ud af landet, og det må vi finde et modtræk til. Et modtræk kan være uddannelse, og Winther-Jensen nævner, at læseundervisningen i Danmark nu må flyttes ned i børnehaveklassen, for det har man gjort i de lande, vi konkurrerer med. Tankegangen synes at være, at vi skal rykke læsestarten et år nedad og i øvrigt gøre det samme som før. Logikken er forførende enkel, og nogle gange kan man frygte, at »et politisk pennestrøg« er nært fore-stående for at iværksætte en sådan plan.

Winther-Jensen fremhæver i interviewet flere steder sloganet »på barnets præmisser«, og det er vigtigt, at man fastholder det som grundlag for det læringssyn, som en tidligere læsestart kunne tilrettelægges i forhold til. Det vigtige ved en læsestart handler nemlig ikke om »hvornår«, men om »hvordan«, især hvis man ønsker bedre resultater.

Winther-Jensen henviser til engelsk læseplanstænkning, og noget af det mest interessante ved den i forhold til skolestart er, at man her for alvor forsøger at tage konsekvensen af et læringssyn, som tænker elevens læring før de officielle statslige læringsmål. Netop det at lære på egne præmisser står centralt. Og med det en lærertype, som er stærk i sit faglige grundlag, som har et nuanceret syn på børn, og som er dygtig til at gå i dialog med eleverne om deres læring. Det er ikke læsebogslæreren, som efterspørges her. Det er læreren, som har en faglig rygrad, som kan bruges uafhængigt af lærebøger i det daglige samspil med børnene, så det enkelte barn får netop de udfordringer, det har brug for, for at det kan udvikle sig videre.

På samme måde må skriftsprogsundervisning i børnehaveklassen heller ikke komme til at handle om, at læreren her skal til at undervise børnene i bogstaver. Hvis man går ind i den tankegang, så »mister man på gyngerne, hvad vi nu har vundet på karrusellen«. I Norden har vi efterhånden fået helt konkrete forskningsmæssige erfaringer med, hvordan en tidligere læsestart kunne se ud (karrusellen). Men det er vel at mærke under former, som tilgodeser bredden i elev-gruppen, og ikke under former, som primært tilgodeser de dygtige elever. Hvis man skubber den nuværende læseundervisning i 1. klasse ned i børnehaveklassen, taber vi endnu flere svage elever end før (gyngerne), og vi mister muligheder for uddannelse af lærere, som er dygtigere til at få børnenes egen læringsmotor til at fungere. Når læreren forstår det, bliver også de dygtigere børn dygtigere end før.

Når politikere forfægter synspunktet, at børn skal lære at læse i børnehaveklassen, sker det gerne med en underforståethed om, at det skal foregå efter læsebogsmetoden. I Norge har man gennemført forskning, som klart viser, at andre måder at gennemføre læseundervisningen på er mere effektive. Men det kræver andre lærerkvalifikationer for at lykkes. På Timring Skole i Jylland har man ført denne tænkning ud i livet og vist, at det er en mere effektiv måde at tilrettelægge den første skriftsprogsundervisning på, hvis man vil forbedre resultaterne. I Norge har man i de seneste år i flere kommuner desuden gennemført en begynderundervisning, som indeholder de samme elementer, og her vist, at det resulterer i langt færre henvisninger til specialundervisning. Og ikke mindst: der bliver flere elever, som læser rigtig godt.

Derfor er det utrolig vigtigt at understrege, at når man taler om at begynde læseundervisningen tidligere, må man tage udgangspunkt i den nordiske forskning om det. Den har været tilgængelig i mange år, men er ikke udnyttet fuldt ud andet end nogle få steder. Fem-seksårige børn skal ikke undervises som små voksne. De skal udforske selv. Ingen lærer kan konkurrere med barnets egen læreiver. I forståelsen af det ligger en vigtig nøgle til forbedring også af læseresultater.

Se litteraturhenvisningerne på folkeskolen.dk til højre for kommentaren

Powered by Labrador CMS