Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Ingen mangel på ressourcer

Stop hylekoret. Brug de mange muligheder i natur/teknik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så lyder det igen, at der er grund til bekymring. Denne gang er det faget natur/teknik, der må stå for skud. Hver sæson sine 'nye' bekymringer - og ofte på grundlag af 'en ny undersøgelse . . .'.

Hvad man åbenbart ofte overser, er, at folkeskolens lærere stort set alle sammen er seminarieuddannede og har et meget stort fagligt og pædagogisk overblik. Og lærerne er nu en gang langt den vigtigste ressource i samtlige fag!

Faget natur/teknik er jo slet ikke så nyt, som mange søger at gøre det til. Der er jo blot tale om tværfaglighed mellem nogle få fagområder. Det har I hørt om tidligere. Tænk blot på faget orientering eller samtidsorientering. Også her hedder det tværfaglighed. Begrænsningen består i at natur/teknik er et sammenkog af natur, geografi, geologi, fysik, kemi og kreativitet.

Og hertil kommer så, at faget begynder allerede i de første skoleår.

Men alligevel er der intet nyt under solen. Man har vel aldrig hørt om elever i begynderklasserne, der ikke har modtaget naturundervisning, lidt lærdom om landskabet eller om vor egen bolig? - Jamen, det er altså også natur/teknik.

Når råbene lyder om flere ressourcer, må det vel være en forudsætning, at man har kendskab til de tilstedeværende ressourcer! Og her lider natur/teknik ikke den store nød. Faget har faktisk verdens største ressourcer beliggende lige uden for døren - det kaldes grønne områder og natur. Faktisk kan Egtvedpigens frokost plukkes i et buskads ved skolen.

Til den teoretiske side af undervisningen har man da også fortsat de 'gamle' studiesamlinger i faglokalerne. Det eneste, det drejer sig om, er, at disse materialer kan bruges rundt om i lokalerne uden for faglokalerne. Men her kan der jo være interne, modstridende synspunkter, der blot ikke har noget med ressourcemangel at gøre.

Fra forlagene vælter der et sandt overflødighedshorn af faglitteratur og undervisningsmaterialer til natur/teknik ind over skolerne.

Valgmulighederne synes at være næsten uoverkommelige, men sandheden er jo blot, at der praktisk taget er tale om gamle varer i ny indpakning.

En gennemgang af de mange bogtilbud viser, at der er masser af farvestrålende billeder, meget lidt tekst og næsten intet, der ikke kan findes i ældre eksisterende undervisningslitteratur.

Tilmed rejses der 'bekymring' over, at mange lærere ikke følger ministeriets fagplan for natur/teknik. Den plan kan man også ganske roligt glemme alt om. Det er en utroligt masse ord om didaktiske overvejelser, som kunne være hjemmehørende i samtlige folkeskolens fag.

Der er meget få praktiske anvisninger, som blot er indpakket i en masse teoretisk opsætning, som får det mest inspirerende til bogstavelig talt at drukne i mængden af fine ord.

Sandheden er jo den, at lærerne slet ikke kan undgå at følge fagplanen.

På jævn, gammeldags - men stadig aktuel manér foreslås, at man begynder med det nære og derfra bevæger sig længere ud. Det har man ligesom hørt før. Det er næppe noget ukendt begreb, at tusinder af elever - også i de yngre klasser, ofte - rent bogstaveligt får fingrene i jord. Hvor meget nærmere kan man komme nærmiljøet?

Flertallet af 'ungerne' laver jo immervæk frøforsøg. Behøver planten vand? - Hvorfor skal de have lys? Behøver de gødning? - Kan planter tåle kulde og så videre. Og så er der jo ikke så langt til at smage på naturens eget spisekammer, ligesom historiske facts om læge- og krydderurter kommer med i 'posen'. Og så skal vi selvfølgelig finde ud af, hvad de andre spiser - i skoven - i vandhullet - på marken ja, og senere ude i den store verden, hvor der også findes andet end ulande. Og dermed når vi ud til det fjernere. Det hele kan tilmed kombineres med solens betydning for andet end plantevæksterne - en forenklet solovn, dyrenes beskyttelse mod ophedning og så videre.

Og så er solen ophavsmand til vinden. Så går vi til den med møller og alskens anden energi, herunder gylle og el-værker.

Allervigtigst er, at vi skal vide, hvorfor livet eksisterer, og hvorfor livsvilkår ikke altid er en selvfølge. Det kaldes også miljøundervisning.

Vi kigger dybt ned i det klare vand og oplever livets mangfoldigheder. -Æd eller bliv ædt. Hjerte rimer på smerte!

Det hele hænger jo sammen i spændende kredsløb - når det altså fungerer. Skulle man så senere stirre ned i et kulsort vandhul - ja, så opdager man jo, at noget gik galt. Det er så også værd at efterforske.

Men begynd bare med at glemme alt om læseplaner. Lad ungerne rode i jorden og plaske i vandhullet, så er I rykket et meget stort skridt i den rigtige retning. Ingen grund til bekymring.

Naturvejleder, Herning Kommune

Powered by Labrador CMS