Anmeldelse

Anders And & Co.

Vestforbrændings særnummer om affald og miljø

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skraldemænd, affaldsbjerge, genbrug, affaldssortering, forurening, kemikaliebefængte farvande og kampagner. Alt dette er gennem årene også behandlet i Anders And & Co´s blade. I dette særnummer har Forbrugertjenesten på Vestforbrænding i Glostrup samlet en række affaldsrelevante Andeby-historier og derefter gengivet dem i et ganske normalt blad.

De traditionelle andehistorier er indimellem afbrudt af indslag som miljømærkning, en brevkasse og ganske korte aktivitetsforslag. Og der er henvisninger til hjemmeskraldesider, hvor man blandt andet på Vestforbrændings egen hjemmeside selv kan få lov til at styre et virtuelt forbrændingsanlæg gennem en ovnsimulation.Bladet fremstår som produkt af et genialt samarbejde, der helt sikkert kan resultere i, at mange flere elever får færten af affaldsproblematikken især hvis det følges op af et virkeligt besøg. I første omgang udleveres bladet kun til de klasser, der besøger selve Vestforbrænding. Det er naturligvis mest oplagt for skoler i de 29 affaldsleverende kommuner. Men også lejrskoleklasser fra resten af landet vil have denne besøgsmulighed, hvor der sættes fokus på energiproduktion, beslutningsprocesser og miljø.