I tirsdags arbejdede Steven Mogensens elever på Peterskolen med yoghurt i både matematik, biologi og håndværk og design. Og den lokale mejerist i Rønne, hvor skolen ligger, var meget imponeret over resultaterne. Han overvejer, om nogle af elevernes ideer skal sættes i produktion. Eleverne fandt på smagsvarianter, snakkede enzymer og designede og skabte nye særkartoner fx en med nissehue til kanelversionen, som kan komme til jul.

For andre ville det være årets projekt. Men når man taler med Steven Mogensen er det tydeligt, at ideerne står i kø til fede tværfaglige projekter i hans hoved. Og vejen fra ide til udførsel er utroligt kort.

Det er snarere reglen end undtagelsen, at hans undervisning har et praktisk islæt.

”Jeg kan godt lide den holistiske tilgang, hvor det hele kan komme i spil. Matematik skal ikke bare høre til i matematiktimen, det er jo noget, man skal bruge. Jeg oplever, at læringen bliver mere dynamisk på tværs af skolefagene, og når det praktiske kommer i spil”, fortæller han.

Han oplever også, at eleverne har meget større lyst til læring, når de arbejder i konkrete virkelige projekter. De elsker, at der kommer et produkt ud af det, de arbejder med, og allerbedst er det, når der er andre, der skal bruge resultatet.

”Vi har bygget et udendørs område, hvor 9. klasserne kan lave lektier, som stadig er meget brugt. Og klasseeksemplet er barbiehusene til SFO’en. Det elsker eleverne at lave, og SFO’en elsker at få det”, fortæller Steven Mogensen.

Tværfaglighed giver ekstra timer

Forløbene har også sammenhæng. Han begynder fx med at sætte eleverne til at designe og bygge deres helt egen svanestol. Og derfra går de over til at designe indretning i indretningsprogrammer, og så videre til, at de hver får et værelse i barbiehuset, som du skal designe, indrette og bygge.

”Barbie er i målestok 1:10, så der er også en masse matematik i at finde ud af, hvor store tingene skal være. De går vildt op i det og tapetserer og lægger fliser, designer møbler og bygger små computer til gamerværelset”.

En anden fordel ved det tværfaglige er, at han har langt flere timer at gøre godt med til projekterne.

Han underviser i matematik, biologi og håndværk og design, og der er ikke nogen, der løfter øjenbrynene over, at han bruger timerne, som det passer i projektet. Da han en periode var vikar i dansk i en klasse, omdannede de hele klasseværelset til Narnia, læste alle bøgerne og gik konsekvent gennem elevernes jakke for at komme gennem ’garderobeskabet’.

Ny forskning: Æstetisk undervisning i udskolingen reducerer elevers stress

Gælder om at koordinere med ledelsen

Heller ikke eleverne klager over, at undervisningen er praksisfaglig.

Sidste år indstillede hans 9. klasser ham til Politikens undervisningspris, som han vandt for sin praksisfaglige tilgang.

”Det er meget, meget sjældent, at jeg har en elev, som ikke gider det kreative. Det skal være en helt konkret ting som en elev, der ikke har lyst til lige præcis at male. Til gengæld er svaret ofte, hvis jeg beder dem gå ind på Biologi Gyldendal Online: 'Åh nej'”, griner han.

Ulempen er selvfølgelig, at det tager tid og koster penge. For selv om det er en kreativ skole og ledelsen bestemt bakker op, så er der ikke uanede midler, men det har han også fundet løsninger på.

”Det er svært at finde færdige forløb, når man vil arbejde sådan her, så jeg laver det meste selv. Men til gengæld kan jeg jo genbruge forløbene så ofte, jeg vil. Og så går jeg gerne til ledelsen og hører, hvad der er brug for. Eller de kommer til mig, og så bygger vi det. Fx har de lige indkøbt en stor tipi. Der kan jeg så bygge alle møblerne til sammen med mine klasser i stedet for, at skolen skal ud og købe møbler”, siger han.

Det kræver et vist niveau af eleverne, og der er da også tidspunkter, hvor han går ind og retter til, så produkterne bliver gode nok til, at de kan bruges i længden.

Det første projekt, han lavede på skolen, var et udeundervisningsrum af genbrugsmaterialer, hvor eleverne designede møbler af paller og malede dem med inspiration i det multikolorerede hårde kvarter La Boca i Buenos Aires.

Her kan 40 elever stadig få undervisning udenfor. Og her kommer hans tydelig overfaglighed også ind i billedet. Steven Mogensen er uddannet lærer for fem år siden med linjefag i håndværk og design, biologi og matematik.

Men inden det har han en uddannelse og syv års arbejde som bygningssnedker.

”Jeg elskede snedkerarbejdet, men jeg savnede det akademiske og at arbejde med børn. Jeg har også læst lidt teologi og kinesisk, men lærerjobbet var bare det helt rigtige. Og selvfølgelig bruger jeg mine evner som snedker meget”.

Derfor vil der måske også være nogle af de projekter, han laver, som ville være svære at gennemføre uden hans baggrund, men andre kræver ikke den ekstra kunnen.

”Barbiehuset kan jo sagtens lade sig gøre, og jeg har også lavet en lille modelkuffert, som man kan rulle ud i klasserne med alt muligt til lettere kreaprodukter. Dem viste jeg frem, da jeg holdt oplæg på matematiklærernes konference, og dem kunne de sagtens se, at de kunne bruge”.

Klar til kaos

Det sværeste ved den form for undervisning, han bedriver, mener han selv er, at man skal turde stå i kaos.

I håndværk og design er de to lærere på en klasse, men i alle de andre timer står han alene med dem.

”Det er klart, at det er meget nemmere at holde styringen, hvis eleverne sidder i to rækker af ti. Det her kræver en vis grad af lyst til kaos. Det hænder jo også for mig, at jeg skal have 20 elever, men kun har 17, og så finder jeg tre nede ved sfo’ens mooncars. Men som jeg ser det, er det allerbedst, når hele klassen arbejder med noget forskelligt. Det er der, hvor det virkelig fungerer”.

Sidste år satte han fx gang i et byplanlægningsprojekt, hvor de skulle komme op med en plan til byfornyelse af Rønne Havn. Der var alle i gang med forskellige dele.

”Det kræver noget tilvænning. Hver ny klasse skal lære, at man arbejder, uanset om læreren er der. Og der er jo forskel på klasser – også for mig. Men jeg tror, det betyder meget, at jeg har tiltro til, at de godt kan. Og de bliver så glade og stolte, når de har skabt noget godt”.