Elever er medskabere af nyt undervisningsmateriale om nordisk kultur

Fire professionelle musikere og billedkunstnere rejser fra september til april rundt til de nordiske lande for at lave workshops på syv udvalgte skoler på Færøerne, i Grønland, i Norge, på Åland og i Danmark. »Alle elever – både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen – skal udforske og udtrykke deres tanker om Norden, og hvad det er, der gør deres land særligt«, fortæller initiativtager Lone Wernblad. Eleverne på de udvalgte skoler kan se frem til to dage med nordisk kultur og historie, hvor de skal skrive digte, male og komponere sange. Efterfølgende vil værkerne og erfaringerne blive anvendt i nyt undervisningsmateriale til folkeskolen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Powered by Labrador CMS