Fremover skal billedkunstlærerne være mere orienteret om den visuelle kommunikation gennem billeder. Hvem er modtageren, og hvad er behovet?

Fælles Mål for billedkunst er blevet skarpere

Udkastet til nye Fælles Mål i billedkunst byder på mere overskuelighed og specificering af tidligere uklare emner. Sådan lyder det fra Frants Mathiesen, der er lektor i billedkunst på UCC og formand for Fælles Mål-arbejdsgruppen i billedkunst.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Opgaven har kun været at forenkle og ikke lave om på faget og især ikke at udvide faget, selvom vi kunne have nogle ønsker om det", fortæller Frants Mathiesen. Han har siddet som formand for arbejdsgruppen, der skulle forenkle de Fælles Mål i billedkunst. Se udkastet til nye Fælles Mål i billedkunst via linket til højre.

Der er dog kommet nye emner ind i målene, blandt andet hvordan man arbejder med sproglig udvikling, it og medier, innovation samt entrepenørskab i billedkunst. Emnerne har fået et afsnit i læseplanen, som ifølge Frants Mathiesen giver et mere læsbart indtryk af faget. I læseplanen bliver der også lagt vægt på understøttende undervisning, den åbne skole og bevægelse i skolen. Derudover bliver der nu i billedkunst, som i de andre fag, lagt vægt på et læringssyn, hvor der tidligere har været vægt på den faglige tradition.

Fagenes nye læseplaner er sendt i høring

De overordnede kompetenceområder for billedkunst op til og med 5. klasse er billedfremstilling, billedanalyse og billedkommunikation. For billedkunst som valgfag i udskolingen er kompetenceområderne billedfremstilling og billedanalyse.

Programmet på plads for møder om Fælles Mål

Nødvendigt med digitale investeringer

Der er mål i de tidligere Fælles Mål som nu er blevet skarpere, forklarer Frants Mathiesen.

"Det sproglige området er blevet skærpet. Man har tidligere talt om det multimodale, men nu er det blevet tydeligere, at eleverne skal se på hvordan ord, billeder og musik spiller sammen. I billedkategorier og genrer er også kommet tydeligere frem, at det er noget, man skal arbejde med som en enkel form for billedanalyse. Sorteringen i måden vi arbejder med billeder på, det der tidligere hed rumlige, plane og elektroniske billeder, har vi nu konkretiseret, så det hedder tegning og grafik, maleri og collage, skulptur og arkitektur samt digitale billeder".

I søjlen 'digitale billeder' skal eleverne både lære billedbehandlingsprogrammer og videoredigering at kende. Om det bliver via computer, mobil eller en fremtidig ukendt medieform, det er op til læreren.

"Det gælder for alle fagene, at målene er bindende videns- og færdighedsmål, så man skal investere i adgang til computere, iPads eller en anden platform, for at kunne opfylde målet om digital billedbearbejdning", siger Frants Mathiesen, der ikke mener, at man kan forvente, at alle elever i 2. klasse har en mobiltelefon eller iPad selv.

Alle fags foreløbige Fælles Mål er offentliggjort

Tænk på brugbarheden

I forhold til tidligere er innovation et aspekt, som billedkunstlærerne skal tilgodese.

"Vi har hele tiden haft 'visuel kommunikation' og vi har nu foldet den kommunikationsteori ud, som der ligger bag. Det vil sige at man skal interessere sig for, hvem det er, der skal modtage billedet. Er det noget de har brug for? Er det noget de har behov? Det er nogle nye spørgsmål, hvor visuel kommunikation tidligere mest var forbundet med det at lave udstillinger. Nu skal man også forholde sig til brugbarheden", fortæller lektoren.

I forhold til målene for billedkunst som valgfag, så passer de rigtig godt til projektopgaven i 9. klasse ifølge Frants Mathiesen. De er det bygget op om, at man forbereder, gennemfører og afslutter et projekt.

"Der er i målene ikke lagt op til hvilket indhold eleverne skal arbejde med, det er op til læreren, men i stedet hvilke mål, som eleverne skal lære. Det ligger en stor opgave til læreren, om hvad han vil forholde sig til. Vi lægger op til, at man arbejder tematisk, men vi måtte ikke skrive direkte, at man skal arbejde tematisk", siger Frants Mathiesen. Han ser desuden en oplagt mulighed for mere tværfaglighed i og med, at Fælles Mål i alle fag´nu bliver bygget op på samme måde.

Læs mere

Fælles mål for billedkunst

Læseplan for billedkunst

Fælles mål for billedkunst som valgfag

Læseplan for billedkunst som valgfag