“Hvad kan man gøre, hvis man synes, at nu har læreren altså snakket alt for længe?” 1.c’s lærer Lava Rostams store smil inviterer selv den mest generte elev til at byde ind. Den pige, hun henvender sig til, har filtret sine arme om hinanden og svarer: “Man kan gøre sådan med hænderne”.

“Jaa! Det kan man altid gøre. Jeg så, du sad og gjorde det under bordet før, Babuka”, svarer Lava Rostam.

Babuka, der ligesom sine klassekammerater står bag sin opsatte stol, ser forvirret ud. “Gjorde jeg?” “Ja, du tænker bare ikke over det længere”, griner Lava Rostam.

En dreng hopper op og ned for at blive taget. “Man kan også rulle rundt på gulvet!” griner han.

Kropsbevidsthed er vigtigere end bogstaver i børnehaveklassen

“Jada, den er god”, svarer klassens lærer og peger på plancherne på væggen, hvor det at rulle på gulvet er afbildet som en af mange øvelser, og de 22 små kroppe giver sig til at rulle rundt mellem hesteskoen af borde.

Kroppen kommer før bogstaverne

Lava Rostam og hendes kolleger og ledere i indskolingen på Tingbjerg Skole i København har været på kursus i børn og bevægelse i projektet “Derfor leger vi – en kropslig tilgang til skoleparathed”.

Projektet er en del af et stort tiltag i Københavns Kommune, der begyndte i 2015 og er blevet forlænget igen og igen med titlen “Børn og bevægelse” (BoB). Tingbjerg Skole har været med fra begyndelsen, og her hører man konstant ledelse og lærere nævne BoB.

“Det er med i alt, hvad vi gør. Hele skoleledelsen har også været på kurser i det, og det er enormt fedt, at vi som ledere også får udviklet vores profession. Så hver gang vi planlægger noget, har BoB en linje”, fortæller skolefritidsleder Gitte Larsen.

I begyndelsen handlede projektet om vuggestuer og børnehaver, fordi man kunne se, at der ikke kun var behov for ergo- og fysioterapeuter på specialområdet, men faktisk til alle børn. Terapeuterne blev opmærksomme på, at der i flere storebørnsgrupper var et fokus på at sidde ved et bord og lære at holde på blyant og skrive bogstaver på en linje.

“De skal nok få lært at holde på en blyant i skolen. Men man må begynde med at arbejde med albuer og skulderled og afdække, om barnet overhovedet har styrke i kroppen”, fortæller bevægelseskonsulent og koordinator af BoB Birgitte Møs.

Derfor gik hun og ergoterapeut fra Børnecenter København Claire Haigh Ludvigsen og bevægelsesfaglige medarbejdere fra Via UC og DGI i gang med at udvikle et program, der styrker børnene gennem skolestarten.

“Der skal mange tusind gentagelser til, før en bevægelse er automatiseret, og når vi servicerer vores børn ved for eksempel at være deres taske eller køre dem i skole, så frarøver vi børnene muligheden for at bruge deres krop”, fortæller Claire Haigh Ludvigsen.

Rumpekamp

I 1.c er timen i dag begyndt med en gennemgang af, hvad der skal ske, og en gang makkermassage. Eleverne læser højt i læsebogen, sammen og hver for sig, og inden børnene begynder at se blanke ud i blikket, beder deres lærer dem lægge bøgerne i tasken, for nu skal der leges.

I hånden holder Lava Rostam en tyk stak kort med lege.

“Kan I huske, da vi legede morder sidst? Nu er det en anden leg. Vi kan kalde den rumpekamp”, fortæller hun, og børnene fniser.

De stiller sig med ryggen mod hinanden og presser numserne mod hinanden, indtil en af dem må tage et skridt fremad og har tabt et point. Under stor fnisen og grin får eleverne prøvet legen og endnu en gang rystet nervesystemet på plads, så de er klar til at komme videre med arbejdsbogen.

Bevægelse giver adgang til fællesskabet

“Derfor leger vi” har seks overskrifter, som er nogle af de kompetencer, eleverne har brug for i klasserummet og på legepladsen for at være skoleparate. Det er styrke og stabilitet, arbejdshukommelse, hæmning af impulser, mental fleksibilitet, finmotorik og øje-hånd-koordination. Gennem leg bliver de seks kompetencer styrket fra vuggestuen over børnehaven til minifritidshjemmet, børnehaveklassen og de første klasser.

“Det nytter ikke noget, at fokus på sammenhængen mellem læring og bevægelse begynder ved skolestarten, det skal være med dem hele vejen op. Gennem bevægelseslegene kan man træne de seks områder. Det er vigtigt, for at de kan være på i timerne, men lige så vigtigt i frikvartererne, for bevægelsen er nøglen til fællesskabet. Du når ikke med ind i frikvarterets lege, hvis du ikke kan nå at snøre dine egne sko, før de andre er væk”, fortæller bevægelseskonsulent Birgitte Møs.

Christina Bruun Petersen, som er børnehaveklasseleder i 0.c, bruger øvelserne lige så meget som Lava Rostam i 1. klasse, og hun fortæller, at det betyder meget i skolestarten, at børnene har prøvet øvelserne allerede i børnehaven.

“Det giver dem tryghed, at legene går igen, og det giver dem sikkerhed, at de kan gribe og kaste, så de kan deltage i frikvartererne. De har ikke den længste koncentrationsevne i den alder, så det betyder meget, at jeg lægger fysiske pauser ind, og at de selv har muligheden for at bevæge sig ved at løfte sig på stolen eller lave fingerøvelser”, fortæller hun.

Hun understreger, at børnene har forskellige behov, og derfor er det vigtigt, at hvert barn kan vælge sine egne tre individuelle bevægelser, ligesom hun har forskellige øvelser, alt efter om eleverne har behov for at komme op eller ned i gear.

Alle taler samme sprog

Projektet har også arbejdet med overleveringen mellem motorikscreening, børnehave, sundhedsplejerske, fritidshjem og skole, så de motoriske indsatser kører på tværs.

“Det er en kæmpe fordel, at vi alle taler det samme sprog og har fokus på bevægelserne og sanserne. Det betyder også, at vi som ledelse er med på at indkøbe de materialer og redskaber, der er brug for, så der altid kan være en fysisk dimension i det, vi gør”, siger skolefritidsleder Gitte Larsen.

Ergoterapeut Claire Haigh Ludvigsen underviser lærere og pædagoger i projektet, hvor de løbende melder tilbage, hvordan det går med de tiltag, de har sat i gang.

“Jeg hører, at vi er ved at have skabt et fundament for det kropslige. At der er en rød tråd i overgangene, og at vi får øje på, hvilke behov børnene har, og hvordan vi understøtter dem. Kroppen stjæler altid opmærksomheden, så hvis vi når børn kropsligt, så når vi dem også kognitivt”, siger hun.

Bevægelse hænger sammen med trivsel

For leder Gitte Larsen er der ingen tvivl om, at det er den rigtige prioritering at bruge tid og resurser på bevægelsen. Hun oplever, at det løfter niveauet på skolen gevaldigt.

“Man har kigget mange gange på skolemøbler, men måske var det bedre, at de bare ikke sidder ned hele tiden. Det her hiver rigtig meget med sig – færre konflikter, dygtigere og gladere børn og forældre, et personale, der har ekstra bevidsthed om børnenes behov. Det er jo livsduelighed, vi giver dem”, siger hun.

Birgitte Møs og Claire Haigh Ludvigsen bekræfter, at bevægelsen hænger tæt sammen med trivslen.

“Ved at være tværfaglige får vi fokus på både det kognitive og det kropslige i børns mistrivsel. Et nervesystem i high alert kan kun kæmpe eller flygte. Når vi samarbejder, får vi også det sansemotoriske med”, fortæller Claire Haigh Ludvigsen.

Projektet “Derfor leger vi – en kropslig tilgang til skoleparathed” begyndte i Tingbjerg og på Nørrebro, men det er i øjeblikket ved at blive gennemført i fem andre kvarterer i København.

“Vi får mange henvendelser både fra andre skoler og i forhold til, hvad der skal ske efter 3. klasse. Med en tilgang om, at man skal kunne sidde stille, møder vi ikke alle børn dér, hvor de er. Når børn ikke kan være i situationen, så hjælper det ikke at tvinge dem. Det er vores ansvar at stoppe op og være nysgerrige på deres kropslige adfærd”, siger Birgitte Møs.

Stille navneord

Tavlen i 1.c fortæller, at efter arbejdsbogen skal der arbejdes med navneord, og det kunne lyde som mere tid på stolen, men Lava Rostam har en stak laminerede kendeord i hånden.

“Vi skal arbejde med navneord, hvad er det nu, det er for nogle?” spørger hun, og klassen svarer i kor: “Alle ting på denne jord, kalder vi for navneord!”

“Det er riiigtigt. Og nu skal I ud og sætte ‘en’ og ‘et’ på alle de ting, I kan finde i klassen”, siger Lava Rostam, mens hun deler små stykker elefantsnot ud, og eleverne myldrer omkring.

“Er det en konkurrence?” spørger en pige med en lidt bekymret rynke i panden.

“Det er et godt spørgsmål. Og nej, det er helt stille og roligt”, svarer Lava Rostam.