Dansk

Arkivfoto

Nyt studie viser tegn på, at børn har lettere ved at lære at stave, hvis de bevæger sig 

Ifølge et nyt danske studie har børn lettere ved at lære at stave, når de bruge kroppen til at ’forme’ bogstavslyde, end når de modtager traditionel klasseundervisning.

Publiceret Senest opdateret

Det er et studie fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, som viser, at en undervisningsmetode, der kombinerer bevægelse og lyde, kan øge børns kendskab til bogstavlyde og staveevner.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse

Konklusionerne bygger på et forsøg med 57 elever i 1. klasse på Nørrebro Park Skole i København. Her modtog én gruppe af elever traditionel undervisning i stavning og læsning, mens en anden gruppe modtog undervisning, hvor bogstavlæring blev koblet med bevægelses-fonemer. 

I begge grupper var børn med henholdsvis stærkere og svagere læseevner, og eleverne blev testet i stavning, bogstavgenkendelse og ordlæsning før og efter undervisningsforløbet.

Efter fire uger med tre gange 25 minutters undervisning hver uge med bevægelses-fonemer - hvor læring af bogstaver kobles med lyd og bevægelse af kroppen - fordoblede elever i 1. klasse deres score i test af både stavning og bogstavgenkendelse.

Resultatet overrasker Linn Damsgaard, der skrev sin ph.d.-afhandling om projektet på Institut for Idræt og Ernæring.

"Resultaterne tyder på, at bevægelsesberiget læring i høj grad kan forbedre den tidlige læseudvikling og stavefærdigheder hos børn. Vi havde faktisk regnet med at se den største forbedring hos børn med svage læseevner, men det viste sig, at de børn, der var på normalt læseniveau, oplevede en tilsvarende forbedring. Det er jo glædeligt, at elever på alle niveauer oplever en stor forbedring i deres færdigheder, uanset deres udgangspunkt”, siger hun.

Selvom børnene blev bedre til at genkende bogstaver og til at stave enkeltord, blev der ikke konstateret nogen mærkbar forbedring af deres læseevne. Det skyldes ifølge Linn Damsgaard formentligt den begrænsede periode, som forsøget strakte sig over.

”Vores indsats i skolen var af relativt kort varighed, og der er en vis forskel på at genkende det enkelte bogstav og at læse et helt ord. Så vi tror, at når der ikke var effekt på børnenes læseevner, så skyldes det formentligt, at børnene simpelthen ikke nåede dertil i deres læseudvikling. Havde vi haft en længere periode med børnene, så havde vi formentlig set en effekt på læseevnerne senere på skoleåret”, siger Linn Damsgaard.