(Underrubrikken præciseret 24/10-2022 kl. 8.)

”Hvis I vil have en grå eminence, en tilbagetrukket embedsmand, så skal I vælge en anden end mig. For hvis I vælger mig, får I en lidt mere farverig og tydelig chef, som er mere interesseret i praksis”.

Cirka sådan lød ordene fra Søren Thorborg, da han for ni år siden var til jobsamtale til jobbet som skolechef i Køge Kommune.

Og selv om han ikke rager op i landskabet, så har Søren Thorborg altid sørget for at tale højt om, hvad der sker på skolerne i Køge. Når journalister ringer, er han klar til at fylde spaltemeter med de positive historier fra kommunens skoler.

”En ting er at lave sit arbejde godt og lave gode ting i Køge, men jeg har også haft fokus på, at det blev fortalt i aviserne, til kolleger i andre kommuner, på sociale medier og ved at sidde med i forskellige advisory boards. Det er med til at bidrage til fastholdelse og rekruttering, når man fortæller, hvad man foretager sig".

"Vi skal dele, hvad vi er gode til. Vi skal fortælle, at det er fedt at arbejde i Køge. Det har til en vis grad virket”, siger Søren Thorborg.

I Køge er næste års budget ligesom i alle andre kommuner netop faldet på plads. Her har politikerne besluttet at skære omkring 25 procent af personalet i kommunens afdelinger for skoler og dagtilbud.

Før var der to chefer for områderne. Nu skal der kun være én. Desuden skal der i forvaltningen være en medarbejder mindre på hvert område.

På skoleområdet bliver det et farvel til kommunens mangeårige skolechef.

Køge sparer en chef væk

Skolechef til politikere: Tilpas loven til jeres udmeldinger

Afskedsreceptionen blev holdt på Køge Kommune. Der var musik, sang, kram og fyldte borde.

I sangene blev peget på, at Søren Thorborg har energi som en hanelefant, når han leder møder.

”Venlige vejledninger truttes ud, bag brillerne øjnene gløder”, gjaldede fællessangen på melodien Elefantens vuggevise ud i betonbygningen.

Søren Thorborg delte fejringen på Facebook, for han smækker ikke med døren, når han forlader sin stilling i Køge.

Men han skubber den i med et lidt ærgerligt svirp. For han tror, det bliver svært at holde fast i den gode udvikling, som Køges skoler har været i de sidste ni år, hvor han har været skolechef.

Allerede i budgetforhandlingerne kunne Søren Thorborg godt se, hvor det bar hen, og som 66-årig havde han også, inden forhandlingerne blev skudt i gang overvejet, hvornår det var tid til at gå.

Budgetforliget blev anledningen – ikke årsagen - til at tage beslutningen, fortæller han.

”Når man ændrer til at have én chef for to områder, så vil vedkommende komme længere væk fra praksis. Man vil ikke have så mange samtaler med skolelederne. Det har været en vigtig del af mit chefliv".

"Jeg vil hellere lede gennem efteruddannelse, dialoger og mindsetpåvirkning end gennem dekreter og cirkulærer”, siger Søren Thorborg.

Fællesskab skal opbygges

Når han ser tilbage på sin tid som skolechef i Køge, er der tre ting, han er særlig stolt af.

Fællesskabet mellem Køges skoleledere, samarbejdet med den lokale lærerkreds og alle de indsatser, som han har været med til at sætte i gang.

”Nogle gange kan skoleledelser godt have tendens til at blive bykonger. Men det er stjernegodt, når man hjælper hinanden. Hvis der kommer et brev fra ministeriet, man ikke fatter en bjælde af, så kan man ringe til hinanden. Man skal ikke holde facaden som ufejlbarlig”, siger han.

Søren Thorborg tiltrådte som chef netop, som skolereformen skulle indføres.

”Den forhenværende chef havde været sygemeldt i ni måneder, så lederne måtte rykke sammen, for de var på røven”.

Men sammenholdet og den store frihed, som den enkelte skoleleder får, har stor betydning for Køges skoler, mener Søren Thorborg.

”Skolelederne oplever sig som et team, der driver alle skolerne. Det er jeg megastolt af. Det betyder også noget i rekrutteringssammenhæng. Vi får 25 ansøgere til én skolelederstilling. 10 er måske virkelig kvalificerede. Der er andre kommuner mere trængte. Sammenholdet mellem skolelederne i Køge betyder meget mere end ti helsidesannoncer i Folkeskolen”.

Samarbejdet om rammer for lærerlivet

Alle år har Søren Thorborg mødtes hver 14. dag med formanden for lærerkreds 44, som er lærerkredsen i Køge.

”Det har været tillidsfulde og åbne møder, hvor vi deler ting med hinanden, som ikke fortælles videre. På den måde kan vi løse mange ting, uden at det bliver til en stor konflikt”.

Køge Kommune og Køge Lærerkreds fik først en lokal arbejdstidsaftale kort tid før, KL og DLF blev enige om en ny central arbejdstidsaftale i 2020.

”Til gengæld lavede vi en stjernegod aftale”, siger Søren Thorborg.

”Vi fik hegn om forberedelsen i bytte for, at der ikke er timer på opgaverne. Der er nogle skoler, der har timer på opgaven, men der er ingen fælles aftale om det. Vi synes, det gør hverdagen lidt nemmere, og så har vi også i fællesskab med Lærerforeningen fået et introforløb for nye lærere”.

Han peger helt stolt på, at han mener, at KL og Danmarks Lærerforening har skelet til passager fra Køges lokale arbejdstidsaftale, da de skrev rammerne for den centrale arbejdstidsaftale for lærerne ned.

Projekter skal give mening

Den sidste ting, han stolt peger på er de forskellige indsatser på skoleområdet i Køge Kommune, der foretaget over de sidste ni år.

Han nævner inklusion, arbejdet med professionel kapital og fraværsprojektet: ”Er du på vej?”

”Vi har lavet temadage for 1.000 mennesker, lavet omfattende udviklingsprojekter. Vi har set på nye måder at gribe det an, når elever skal tilbage på skolen efter fraværsperioder. Den allervigtigste forudsætning er jo, at der er god involverende undervisning, og at klasse-fællesskabet er godt. Så er det lettere at komme afsted”, siger Søren Thorborg.

Nogle gange har han oplevet lærere, som sætter spørgsmålstegn ved projekterne.

”Man kan godt forestille sig nogle lærere, der synes, at der kommer mange tiltag. Vi har bestræbt os på, at de tiltag vi kommer med hjælper skolerne og lærerne. Vi bestræber os på at undgå pseudoarbejde og projektitis”, siger han.

Men han ved også, at nogle udviklingsprojekter har provokeret lærerne.

”Selvfølgelig er det en fornærmelse at sige til erfarne lærere, at du skal bare lave god undervisning, så kommer eleverne i skole. Mit svar er er, 'du ved jo godt, hvornår du laver rigtig god undervisning. Det er et spørgsmål om, at man sammen med kollegerne systematisk, tilbagevendende refleksioner over, hvornår er det, man har stjernestunder, og hvordan får vi det til at brede sig'”.

Fortryder at have holdt for fast i loven

En enkelt gang har Søren Thorborg som skolechef følt, at han slukkede feststemningen på skolerne, da han holdt fast i lovens ord.

”Når nogle politiske vedtagelser skal gennemføres i praksis, så finder politikerne ud af, at det var ikke lige det, de mente”, siger Søren Thorborg og giver som eksempel, at selv om næsten alle folketingspartier stemte for skolereformen, var der mange politikere, der hurtigt fik travlt med at ændre på den efterfølgende.

”Paragraf 16b kunne bruges til at konvertere understøttende undervisning i særlige tilfælde til tovoksentimer. Men det handlede om undtagelser. Noget, der adskiller sig fra det almindelige. Det administrerede jeg efter. Men ministeren mente bagefter, at alle tilfælde kunne være særlige tilfælde, og hvis ministeren siger, at sådan skal det forstås, så skal det forstås sådan”, siger han med et tydeligt suk.

”Det største problem ved at konvertere i stort omfang er at sikre, at der bliver tilstrækkelige midler til, at SFO ikke bliver udtyndet. Hvis man ikke kan finansiere øget tid i SFO’en, så bliver det på bekostning af kvaliteten og normeringen i SFO’en. Den har vi danset meget om”.

Set i bakspejlet ville han gerne have sluppet skolelederne hurtigere fri, end han gjorde.

”Jeg holdt nok lidt mere fast i loven, end jeg ville have gjort i dag. Jeg var optaget af, at embedsværket skal følge de politiske beslutninger”, siger han.

Selv om han er læreruddannet, har arbejdet som lærer og skoleleder og stadig brænder for praksis i skolen, så er han også embedsmand.

”Selvfølgelig skal man nogle gange ud at sælge et ærgerligt budskab. Der skal man forsvare det, som er besluttet, selv om man ikke synes, det er genialt. Heldigvis har jeg været i en situation, at jeg har haft skoleledernes tillid Jeg har kunnet sige, at det er en bunden opgave. Det betragter jeg ikke som illoyalitet – det er praktisk pragmatisme”.

Søren Thorborg fortæller, at han regner med, at han fremover skal være deltids konsulent og deltids pensionist.