Kasper Damsgaard, socialdemokratisk borgmester i Glostrup Kommune, lægger ikke skjul på, at det har været historisk vanskeligt at finde de nødvendige besparelser i kommunens budget for 2023.

Blandt andet på grund af inflationen, flere ældre og børn i kommunen og et mindre statsligt tilskud til borgere på sygedagpenge, har vestegnskommunen været nødt til at finde besparelser på over 31 millioner kroner.

”Priserne er steget på stort set alt i kommunen. Men det er statens tilskud ikke”, siger Kasper Damsgaard, der gerne så, at der blev gjort mere for at hjælpe trængte kommuner.

”Det hjælper ikke, at vores regering bliver ved med at sige, at kommunerne skal sættes fri og sikre endnu bedre service, når pengene ikke følger med”.

Lokale lærerkredse advarer: Nye besparelser rammer skolerne i år

Glostrup Kommune er ikke den eneste kommune i Danmark, der har oplevet at pengene ikke rækker i det kommende år. Allerede nu har flere kommuner genåbnet budgetterne for 2023, fordi det i årets første måneder er blevet tydeligt for, at der kommer røde tal på bundlinjen, hvis kommunerne ikke justerer i budgetterne.

Kommuner varsler i stort tal: Mange lærere kan blive fyret i år

Sammen med skole- og børneudvalgsformand Emilie Sloth og formand for Glostrup Lærerforening Thomas Bo Jensen har han inviteret Folkeskolen på besøg for at fortælle om den udfordring, de kæmper med i fællesskab.

”Der er ingen tvivl om, at vi går nogle hårde år i møde”, siger borgmester Kasper Damsgaard.

I mange kommuner har den økonomiske situation allerede betydet fyringsvarsler blandt lærerne. I årets første to måneder har 89 lærere fået besked om, at der ikke er job til dem efter sommerferien.

Så vidt er det ikke kommet i Glostrup Kommune endnu. Blandt andet fordi, at kommunen har valgt at hæve skatten med én procent.

”Skattestigningen har gjort, at der er en smule lys for enden af tunnelen”, fortæller børne- og skoleudvalgsformand Emilie Sloth, Radikale.

Samarbejde om besparelserne

På skoleområdet har politikerne skullet finde syv millioner kroner. Efter dialog med Glostrup Lærerforening er en række politiske tiltag blevet rullet tilbage, fortæller Emilie Sloth.

”Vi har droppet at oprette særlige profillinjer i udskolingen og har udskudt muligheden for at eleverne kan vælge fransk som 2. fremmedsprog”, siger hun.

Med kommunalbudgettet, som blev besluttet i efteråret 2021, fik lærerne i Glostrup Kommune et lønløft. Det var der behov for, da lærerlønnen i Glostrup lå lidt lavere end i de omkringliggende kommuner. Lønløftet skulle ske i trin i løbet af et par år. Men det besluttede lønløft i 2023 blev udskudt et år.

Folkeskolens leder: Et frygtsomt forår

Både borgmester Kasper Damsgaard og børne- og skoleudvalgsformand Emilie Sloth fremhæver, at på trods af et svært budget har arbejdet med Glostrup Lærerforening været konstruktivt.

”For os er det godt at have en løbende dialog med dem, som kommer til at mærke konsekvensen af de politiske beslutninger”, siger Emilie Sloth.

Formand for Glostrup Lærerforening Thomas Bo Jensen har også oplevet at blive lyttet til i forbindelse med besparelserne på skoleområdet.

”Politisk kan det være en håbløs opgave at forstå, hvad en detalje i besparelserne kommer til at betyde ude på den enkelte skole. Der ser jeg det som vores pligt at oplyse om, hvad det har af konsekvenser”, siger han.

For eksempel var der i første omgang lagt op til, at en række lærere i specialklasserne skulle erstattes med pædagoger. Det forslag blev dog trukket tilbage, da den lokale lærerkreds gjorde opmærksom på, at det er vigtigt at fastholde fagligheden ved at beholde lærerne.

”Vi kan se i vores kvartalsrapporter, at vores specialklasser klarer sig godt - også i forhold til landsgennemsnittet. Det er dejligt at se, at det betyder noget, at vi har lærerfagligheden til stede der”.

Én skole – ét underskud

Glostrup Kommune har en helt særlig skolestruktur. Kommunen har Danmarks største folkeskole, da alle fem skoler i kommunen er afdelinger af den samme, store skole.

Det betyder, at de fem skoler har samme skolebestyrelse og skoleledelse. Og de sidder i disse dage og prøver at få skolernes budget til at hænge sammen.

Skolerne i Glostrup har nemlig brugt for mange penge sidste skoleår. Blandt andet har der været ansat flere medarbejdere, end der har været budget til.

Medarbejderne har blandt andet været en del af et skole-nærværsteam, der har taget sig af elever med skoleværing. Kommunen havde håbet, at indsatsen mod skolefravær ville tjene sig selv ind, men det er ikke lykkedes.

En anden faktor, der presser skolernes økonomi, er et højt sygefravær og vikarbudget. I alt skal Skolerne i Glostrup finde besparelser for omkring 10 millioner kroner i år.

Lokale lærerkredse advarer: Nye besparelser rammer skolerne i år

Indtil videre er skoleledelsen kommet med to budgetmodeller til håndtering af besparelser. Men indtil videre er begge modeller blevet afvist af skolebestyrelsen. Modellerne indeholder blandt andet færre timer til undervisning i dansk som andetsprog og mindre støtte til udfordrede elever i undervisningen.

Sparemodellerne lægger også op til en ærgerlig nedlæggelse af skole-nærværsteamet, siger Thomas Bo Jensen.

”Jeg tror, at forældrene i skolebestyrelsen har en oplevelse af, at der mangler finansiering af Skolerne i Glostrup. Derfor vil de gerne have, at man politisk går ind og sikrer skolen økonomisk”, fortæller kredsformand Thomas Bo Jensen.

Men det er ikke muligt i den nuværende situation, mener borgmester Kasper Damsgaard.

”Jeg synes det ville være et skidt signal at sende til resten af vores organisation, at hvis man ser frem mod et budget, der skrider, så bliver der bare tilført flere penge. Det bliver svært at argumentere for, hvorfor man så tidligere har skulle spare på ældreområdet, i daginstitutionerne eller i Borgerservice”, siger han.