”Jeg føler sådan set, at det er justitsmord. Så kan det godt være, at jeg har fået godtgørelse, men det er jo ikke noget, jeg kan bruge til noget”, siger Kim, som fik en fratrædelsesaftale efter forældreklager.
”Jeg føler sådan set, at det er justitsmord. Så kan det godt være, at jeg har fået godtgørelse, men det er jo ikke noget, jeg kan bruge til noget”, siger Kim, som fik en fratrædelsesaftale efter forældreklager.

Lærer fyret efter pres fra forældre: ”Det er uretfærdigt”

Kim havde været lærer på en folkeskole i to år, da han blev anklaget for vold mod elever. Først støttede ledelsen ham, men da forældre pressede på, valgte kommunen at gå efter en fyring.

Publiceret Senest opdateret

Det er den 1. juni 2022. Som så mange gange før har Kim håndværk og design med sin 5.- klasse. En gruppe drenge er ved at udhule et stykke træ for at lave det til en skål. Den ene har sluppet træet, men ikke det skarpe stemmejern, som har udhulet det. Kim har et øje på ham og beder ham lægge jernet ned flere gange. Men drengen lytter ikke.

”Han står og fægter med stemmejernet. Frem og tilbage. Der er tre–fire elever rundt om han. Det kan jo smutte, så jeg beder ham stille og roligt om at lægge det fra sig. Det vil han ikke”, fortæller Kim.

Flere elever beder om lærerens hjælp. Men han beder dem vente og går hen til eleven med stemmejernet og beder ham igen flere gange om at lægge det ned.

”Det vil han ikke. Så tager jeg ham om håndleddet, tager stemmejernet og siger: ’Nu lægger jeg det på plads’. Og det gør jeg så”, siger Kim. ”Jeg tager ham om håndleddet for at beskytte mig selv og de andre”.

Kim tænker ikke mere over episoden.

Usikker retstilstand for lærere

Lærere må "i fornødent omfang" anvende magt for at forhindre en elev i at øve vold mod sig selv, mod andre eller mod ting. Det står i bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Men formuleringen efterlader lærere i en meget sårbar situation, mener professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard.

”En lærer står meget svagt, hvis en elev eller en forælder klager over magtanvendelse. Det skyldes helt grundlæggende, at regler og retningslinjer er særdeles uklare”, siger Jørn Vestergaard.

Han er fortaler for, at reglerne for lærernes anvendelse af magt i skolen bliver meget mere udførlige sådan som man kender det fra magtanvendelsesregler i lov om voksenansvar i forhold til anbragte børn og unge. Her er specifikke regler for, hvordan man eksempelvis laver fysisk guiding, afværgehjælp og fysisk magtanvendelse. Sådanne regler ville hjælpe lærere, når de bliver nødt til at anvende magt over for elever.

Kim ville helst stå frem med sit fulde navn, men han er nervøs for, at det skader hans muligheder for at få et nyt lærerjob.
Kim ville helst stå frem med sit fulde navn, men han er nervøs for, at det skader hans muligheder for at få et nyt lærerjob.

Flere hændelser i samme uge

To dage efter episoden i håndværk og design bliver Kim igen udfordret. Det sker i en idrætstime i samme klasse. Eleverne har lige haft pause, og idrætstimen er delt op i aktiviteter af to gange 22 minutter. Da de når til Kims del, vil flere låses ind i omklædningsrummet for at drikke vand.

”Så står der en elev og siger: 'Jeg dør, hvis jeg ikke får noget at drikke. Du kan ikke forhindre mig i at drikke vand’”, fortæller Kim.

Eleven går mod ham. Kim holder hænderne op med spredte fingre og siger: 'Du skal blive her’. Eleven viger udenom, og Kim følger efter uden at røre drengen med hænderne for at markere, at han skal blive i undervisningen.

En anden elev filmer episoden. Men timen er i opbrud, og eleverne begynder at kaste sig oven på hinanden for sjov. Nederst i bunken lægger en dreng, som råber av.

”For at lette presset på den nederste går jeg hen og tager hånden under skulderen på den øverste elev, som er den samme, som ville forlade undervisningen. Så rejser han sig op”, siger Kim.

Redegør for al magtanvendelse

Hvis man som lærer har taget fat i en elev, skal man være meget tydelig om, hvad der er sket, siger formand for Danmarks Lærerforenings arbejdsmiljø- og organisationsudvalg Thomas Andreassen:

”Man skal hurtigst muligt få orienteret ledelsen på skolen om det, hvis man tænker, at der kan ske et efterspil”.

Lærerforeningen har i en pjece samlet tre gode råd til læreren om, hvad man skal gøre, hvis man har anvendt magt i undervisningen.

Det første råd er at tage tillidsrepræsentanten eller arbejdsmiljørepræsentanten med, når man hurtigst muligt efter en episode fortæller det til ledelsen. Det andet råd er, at man aftaler med ledelsen, hvem der kontakter elevens forældre og orienterer dem om magtanvendelsen. Og det sidste er, at læreren i ro og mag skriver et notat eller udfylder et magtanvendelsesskema, som afleveres til ledelsen.

”Når man har skrevet notatet, kan det være en god ide, at man lader sin tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant læse det igennem. Man er tit selv meget påvirket af den situation, man er i”, siger Thomas Andreasen.

Opbakning fra ledelsen

Kim mener ikke, at han har brugt magt over for eleverne. Men 15. juni bliver han kaldt til samtale på kontoret.

Her viser ledelsen ham et foto af en elevs arm med blå mærker og spørger, hvad der er sket. Fotoet har nogle forældre sendt. Men Kim har ingen erindring om, hvad han kan have gjort, der har givet en elev blå mærker op ad armen.

”Heldigvis var der også en elev fra 9. klasse i den pågældende håndværk og designtime. Jeg spurgte, om han havde oplevet noget i den time, og så fortalte han, at mærkerne måtte være kommet, da jeg tog stemmejernet fra drengen. Først dér går det op for mig, hvad der kan være sket”, siger Kim. ”Men det undrer mig, at han har mærker op ad armen, når jeg tog ham om håndleddet”.

Ledelsen kan også vise Kim et billede af hans eget ansigt tæt på drengen i idrætstimen.

”Mit ansigt er helt forvredet. Jeg ser meget vred ud. Men det er et splitsekund af en video. Man kan se, at det er klippet ud, men forældrene vil ikke dele hele videoen med ledelsen. Måske har de kun det ene billede, for ellers ville de jo vide, hvad der var sket”, siger Kim.

Skolelederen bakker Kim op, men spørger, om han vil sendes hjem for sin egen skyld. Kim vælger at blive på skolen og fortsætter med at undervise i klassen. Ledelsen sørger for, at der altid er to lærere på, når Kim har netop denne klasse.

”Var jeg gået hjem, var det jo det samme, som at sige, at jeg var skyldig”, siger Kim.

Kommuner bortviser i panik

Det er ikke altid, at skoleledelser bakker lærere op, når forældre klager over læreres krænkende adfærd. Danmarks Lærerforening oplever i stigende grad, at arbejdsgivere handler hurtigt på forældreklager og afskediger eller ligefrem bortviser lærere uden at undersøge sagen grundigt.

Sådan har vi gjort

Afsnittene om Kim i artiklen er blevet til ved hjælp af interview med lærer Kim og advokatfuldmægtig i Danmarks Lærerforening Kristina Riis Hougaard.

Redaktionen har desuden haft indsigt i kommunens påtænkte opsigelse, Danmarks Lærerforenings notater og den endelige fratrædelsesaftale.

Af hensyn til de involverede parter er kommune, skole og visse detaljer i sagen udeladt. Læreren Kim søger i øjeblikket efter et nyt job og ønsker derfor ikke at efternavnet er med i artiklen. Lærerens fulde navn er redaktionen bekendt.

Afsnittene om lærernes retsstilling er stykket sammen fra den række af artikler om beskyldninger, som fagbladet Folkeskolen i løbet af efteråret har publiceret.

“Vi ser børn eller forældre, der kommer og klager over noget. Så går arbejdsgiveren i panik, og man lægger alene børnenes oplevelser til grund for, at anklagerne er sande. Det er tydeligt, at der er sket en udvikling, hvor kommunerne ikke formår at standse op og undersøge sagen og samtidig tillægge lærerens forklaring værdi”, siger advokat i Danmarks Lærerforening Camilla Bengtson.

Også professor Jørn Vestergaard aner en tendens. Han mener, at det faktisk er domstolene, der bør afgøre, om læreren har overtrådt reglen om at bruge ’magt i fornødent omfang’. Men det er sjældent, at sådanne sager når domstolene.

"Noget kunne tyde på, at man i nogle tilfælde vælger ansættelsesretlige foranstaltninger som mellemløsning for at værne om skolens anseelse og undgå, at utilfredse forældre skaber for megen blæst om en sag", siger han.

Uberettiget afskedigelse

Der bliver afholdt forældremøder, hvor repræsentanter fra forvaltningen deltager.

Selv om skoleledelsen i første omgang valgte at støtte Kim, bliver han 30. juni - en måned efter den første episode - indkaldt til den første officielle tjenstlige samtale. Samtalen bliver afholdt senere. Danmarks Lærerforenings repræsentanter er med til samtalen.

”Ledelsen vil gerne have, at jeg siger op. Vi forsøger at spørge, om jeg ikke kan blive flyttet til en anden skole. Men det kan jeg ikke. Og jeg vil ikke sige op”, siger Kim, som den 3. august får en påtænkt opsigelse fra kommunen.

Danmarks Lærerforening anmoder om en forhandling med kommunen, fordi foreningen mener, at afskedigelsen er uberettiget. Forhandlingen ender med en fratrædelsesaftale, hvor Kim får løn i sit opsigelsesvarsel. Desuden får han en godtgørelse for usaglig afskedigelse.

Han håber på igen at få job som lærer, men han oplever, at det er svært, når man er mærket af at have mistet sit job på grund af anklager om vold og er 59 år gammel.

”Det føles fuldstændig uretfærdigt”.

”Jeg føler sådan set, at det er justitsmord. Så kan det godt være, at jeg har fået godtgørelse, men det er ikke noget, jeg kan bruge til noget”, siger han. ”Kollegerne på skolen ved jo ikke noget. Ledelsen må ikke sige noget, fordi det er en personsag. Et eller andet sted er der måske stadig nogen, der tror, der er noget om det, fordi de ikke har hørt andet”.


Powered by Labrador CMS