Bachelorprojekt
En større tværfaglighed skal hjælpe elever med læsevanskeligheder
Anne Cecilie Kjær Bendtsen og Ida Staal Højer Christensen er indstillet til Lærerprofession.dk for deres bachelorprojekt om, hvordan man kan hjælpe elever med læsebesvær, ved at have mere fokus på vigtigheden af, at anvende erfaringer og viden på tværs af fagene.
Lektor på læreruddannelsen ved VIA UC i Aarhus Mette Vedsgaard Christensen har indstillet Anne Cecilie Kjær Bendtsen og Ida Staal Højer Christensen til Lærerprofession.dk for deres bachelorprojekt med begrundelsen:
"Projektet udspringer af de studerendes identifikation af en meget relevant faglig problemstilling, som angår elever i skriftsprogsvanskeligheder i de praktisk-musiske fag. Den faglige problemstilling får de øje på og formulerer, ved at kombinere deres viden om læsning, læsundervisning, erfaring fra uddannelse og praktik. Projektet, som undersøger tekster og praksisser med tekster i de praktisk-musiske fag er både meget veldesignet og veludført, og der er anvendt innovative og originale metodiske og analytiske greb ( fx de forskellige datatyper og den konsekvent sociokulturelle tilgang til undervisning og tekstanalyse). Projektet er velformidlet og velargumenteret, og adresserer aktuelle faglige udfordringer og videnshuller."
Projektet undersøger hvordan elever i dyslektiske vanskeligheder oplever læsning i de praktisk-musiske fag, og hvilke udfordringer og muligheder kan denne elevgruppe opleve i mødet med fagenes tekster.
Hent projektet her:
"Man er jo ikke kun ordblind i dansk"
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.