Lærerprofession.dk

Idrætslærere skal have redskaber og materialer, så de kan lave god undervisning, selvom de ikke har adgang til optimale idrætsfaciliteter, siger Mathias Juelsgaard og Jonas Ebbesen.
Idrætslærere skal have redskaber og materialer, så de kan lave god undervisning, selvom de ikke har adgang til optimale idrætsfaciliteter, siger Mathias Juelsgaard og Jonas Ebbesen.

Bachelorer: Mange idrætslærere mangler plads og redskaber

De fysiske faciliteter kan udfordre lærernes planlægning af idrætsundervisningen, siger Mathias Juelsgaard og Jonas Ebbesen i deres professionsbachelorprojekt

Publiceret

Mange skoler har stadig de klassiske 20 gange 40 meters gymnastiksale, som blev bygget for mange år siden. Det kræver, at lærerne sommetider tænker ud af boksen for at få undervisningen til at fungere, siger Mathias Juelsgaard og Jonas Ebbesen Rasmussen Mølle i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College.

I deres praktikforløb på en skole i Aarhus oplevede de, at de fysiske rammer og faciliteter gjorde det svært at gennemføre den idrætsundervisning, de gerne ville lave med en 8.- og en 9.-klasse.

”Vi oplevede udfordringer i planlægning og gennemførsel af undervisningen, særligt i forbindelse med redskabsgymnastik. Det rum, der var centrum for undervisningen, var en ældre gymnastiksal. Salen var medtaget, materialerne begrænset og vi stod med en følelse af, at det kunne blive en hindring for, hvordan vi gerne ville undervise. Vi manglede ganske enkelt erfaringer, men også viden i, hvordan man som lærer underviser i et rum uagtet faciliteter og materialer”, skriver de.

Det gik op for dem, at gymnastiksalens betydning for gennemførelsen af undervisningen spillede en mere central rolle, end de havde troet. Derfor måtte de nytænke den undervisning, de allerede havde forberedt. Det gjorde dem nysgerrige på at finde ud af, hvordan idrætslærere på landets skoler forholder sig til den problematik i deres daglige undervisning. I problemformuleringen spøger Mathias Juelsgaard og Jonas Ebbesen derfor:

”Hvilken betydning har undervisningslokalet og tilhørende faciliteter for lærerens undervisningsovervejelser med særligt fokus på idrætsfaget?”

Rammefaktorer

I projektet tager de udgangspunkt i Hilde Hiim og Else Hippes arbejde med den didaktiske helhedsmodel, som belyser en række faktorer, man som lærer skal være opmærksom på i planlægningen og gennemførelsen af sin undervisning

En af dem er rammefaktorer, der beskriver det rum, undervisningen foregår i, og hvilke rekvisitter og materialer, man har til rådighed, men også hvor meget tid man bruger på en bestemt aktivitet.

Rammefaktorer belyser en række aspekter som tid, rum, udstyr og undervisningsmidler, som idrætslæreren skal gøre sig tanker om, når undervisningen tilrettelægges.

“Mange elever forstår teorien langt lettere, når den er knyttet til eksempler og opgaver i praksisfeltet”, skriver Hilde Hiim og Else Hippe.

Den kreative idrætslærer vil forsøge at sammensmelte teori og praksis, som eksempelvis at inddrage faghjørner med visuelle teorier i idrætshallen, påpeger Hiim og Hippe. Er idrætslæreren derimod mere traditionel, vil han eller hun i højere grad adskille teori og praksis ved for eksempel at opdele lektionen i praksis og teori, og eventuelt skifte omgivelser, når teorien præsenteres.

Det betyder, at det er vanskeligere at gennemføre undervisning i eksempelvis håndbold, når man skal forklare elever om reglerne for tre-meter-linjen i en hal, der ikke har en optegnet håndboldbane, siger Mathias Juelsgaard og Jonas Ebbesen i deres projekt.

Sociale koder i rummet

Et rum består altid af sociale koder, som kommunikerer til dem, der bruger rummet.

Den amerikanske psykolog James Gibson bruger begrebet ”affordance” til at beskrive dette fænomen. Kort fortalt handler det om, at rum og materielle ting inviterer til en bestemt adfærd. En stol kan eksempelvis invitere til at sætte sig.

”Det kræver, at lærere er aktive i indretningen af lokalet, så de koder rummet, så det stemmer overens med den adfærd, de ønsker fra eleverne. Helt konkret kan det være at hænge faglige modeller eller pointer på væggene, så det indikerer og inviterer til læring”, skriver Mathias Juelsgaard og Jonas Ebbesen i deres projekt.

I deres undersøgelse har de interviewet to idrætslærere. Den ene fra en skole, hvor der var gode idrætsfaciliteter, sommetider hele to haller. Og den anden fra en skole med ringere faciliteter.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference

”Læreren med den begrænsede tilgængelighed oplevede, at materialer var en stærk nødvendighed i den undervisning, han præsenterede for eleverne. Ligeledes oplevede han et idrætslokale, som havde udfordringer med den sociale kodning. Han pointerede, at mange elever har svært ved at agere i et idrætslokale. Det kræver mange undervisningsovervejelser om, hvordan han kan eliminere forstyrrelser og skabe synlig struktur i undervisningen”, siger de.

Den lærer, der havde adgang til gode faciliteter, fortalte derimod, at de fysiske rammer har betydning for undervisningen, men at de ikke er afgørende for, om lektionen bliver god eller ej.

”Vi kan ud fra ovenstående perspektiver konkludere, at der er tendenser, som peger på, at lærere på skoler med begrænset tilgængelighed oplever udfordringer med, hvordan idrætslokalet er kodet og er mere afhængig af materialer, hvilket har betydning for, hvordan de planlægger undervisningen. Lærere på skoler med god tilgængelighed oplever derimod ikke samme problematikker omkring idrætslokalets sociale kodning og nødvendigheden af materialebrug i deres undervisningsovervejelser”, siger de i projektet, og tilføjer, at det naturligvis også afhænger af, hvilken type lærer man er, og hvilke aspekter i idrætsundervisningen, man prioriterer og synes er vigtige.

Gamle gymnastiksale – nye muligheder

Mathias Juelsgaard og Jonas Ebbesen Rasmussen Mølle håber, at det igangværende forskningsprojekt “Gamle gymnastiksale – nye muligheder” kan være med til at give lærerne nogle værktøjer til, hvordan de bedst bruger de fysiske rammer, de nu har.

Det er Dansk Skoleidræt og Lokale- og Anlægsfonden, der står bag projektet, som skal undersøge, hvad man kan gøre med de ældre idrætsfaciliteter, så de bedre kan understøtte idrætsfagets mål og hensigter.

”Efter at idræt er blevet et eksamensfag er det essentielt, at faciliteterne og materialerne kan bære den opgave og leve op til fagets formelle rammer. I forbindelse med prøven i idræt er den teoretiske del også begyndt at fylde en del hos lærerne”, siger udviklingskonsulent Torben Hansen fra Dansk Skoleidræt.

Powered by Labrador CMS