Bachelorprojekt

Ryst idrætstimernes boldhierarki og skab succes for alle med cirkus

Læring i idrætsundervisningen bør stinke af savsmuld, hestepærer og popcorn, konkurrence er andet end et cifferresultater, skriver Sidsel Paulin Beske i sit bachelorprojekt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Mine damer og herrer…Velkommen til den sture, sture cirkusopgave.Læn jer tilbage, og lad jer for en stund rive med af cirkusstemningen, hvor I mærker savsmulden under fødderne, den skarpe lugt i næsen af popcorn, dyr og hestepærer. Hvor lyset og musikkenBlænder jer væk til et andet univers, hvor I forundres, og hvor magiske øjeblikke skabes."

En sådan stemning ligger ofte langt fra det, der foregår i folkeskolens idrætstimer, som er påvirket af samfundets fokus på elite, konkurrence og målbare resultater til trods for, at det er undervisningens mål at eleverne skalopleveglædevedoglysttilatudøveidræt, mener Sidsel Paulin Beske. 

I sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Aarhus ser hun derfor på, hvordan man som idrætslærere, være med til at ryste boldhierarkiet og skabe succesoplevelser for alle, så også de knap så idrætsglade elever får glade af og lyst til at dyrke idræt, både i og uden for skolens undervisning.

I et seksugers praktikforløb i en 1. klasse, hvor eleverne hver dag førte logbog, blev der arbejdet med cirkus og gøgl og slutte med en forestilling for søskende, forældre og bedsteforældre.  Elever blev interviewet, forældre fik spørgeskema og forestillingen blev filmet.  Og så blev det hele analyseret i bachelorprojektet.

… og fanden tager de sidste

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Idrætsundervisningen er ligesom eliteidrætten blevet målbar og regelbundet. "Løb unger og fanden tager de sidste", er devisen og konsekvensen. Men alt for mange børn og unge er fysisk inaktive, og for at få alle med - ikke kun elever, som er aktive idrætsudøvere i fritiden - skal de opleve et fællesskab om idrætten. Og her kan cirkus og gøgl anvendes.

"En cirkusforestilling er nonverbal, og det betyder, at bevægelserne og det kropslige bliver det

vigtigste. Derfor er arbejdet med cirkus en måde at nærme sig børns leg og kropslige væremåde.

Cirkusartister udfordrer hele tiden sig selv og overskrider grænser. Centrum for en cirkusforestilling bliver derfor, at mestre noget, som er ud over det sædvanlige," skriver Sidsel Beske.

Andet end boldspil og sved

Cirkus og gøgl nævnes ikke som et særskilt indholdsområde i Fælles Mål, men det gør fx fodbold, høvdingebold og hockey heller ikke! Men cirkus og gøgl kan støtte udviklingen af rigtig mange af trinmålene. "I et cirkus- og gøglerforløb vil eleverne nemlig blandt andet udvikle deres koordinationsevne, balanceevne, deres kropsbevidsthed og deres opmærksomhed,," argumenterer hun. "I fx akrobatik udfordres elevernes smidighed, kropsbevidsthed og kropskontrol, idet de skal have en fornemmelse af deres egen og andres krop og position. Videre skal eleverne kunne afkode og efterligne et bevægelsesmønster, hvis læreren demonstrerer et trick med fx devilstick. " Den slags kompetencer og færdigheder nævnes både direkte og indirekte i bl.a. trinmålene for 2. klasse:

  • Udføre simple balancer og krydsfunktioner.
  • Udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke.
  • Vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber
  • Udtrykke forskellige figurer kropsligt.

Endvidere understøttes det i læseplanen, at træning af bevægelsesrytme skal prioriteres højt

I begyndelsen af skoleforløbet, for at styrke evnen til at kunne koordinere, samt at eleverne opnår en forståelse for idrættens mangfoldighed - idræt er mere og andet end sved på panden og boldspil."

Øvelse, øvelse, øvelse og øvelse gør mester

I et cirkus- og gøglerforløb Kan eleverne fordybe sig i at lære specifikke færdigheder, som fx tallerken ekvilibrisme, speedstacking eller jonglering. Ved at arbejde målrettet og koncentreret vil eleverne opdage, at flid betaler sig. I praktikken var der en dreng, som netop erfarede dette - ved insisterende øvelse derhjemme lykkedes det drengen at mestre jonglering med tre chiffontørklæder - hvilket han stolt fremviste til forestillingen. " Som i rigtig cirkus handler det netop om øvelse, øvelse og øvelse, hvis man vil lære de tekniske idrætsfærdigheder og discipliner.  Og "vel at mærke rigtig øvelse, så sloganet"Rigtig øvelse gør mester"kommer til sin ret i forbindelse med cirkus og gøgl."

Det gør det selvfølgelig også på andre områder i idrætsundervisningen, fx når eleverne skal lære en finte i et håndboldforløb. "Men netop i cirkus og gøgl er fremgangen af de motoriske færdigheder meget hurtig og synlig for eleverne, og elevernes motoriske fantasi kommer på arbejde og åbner for nye måder at gøre tingene på."

En dybt ulykkelig, grædende dreng

I praktikken observerede Sidsel Beske, hvordan elever bakkede ud, når de skulle vise sig frem, og de samme oplevede hun, da de arbejdede med cirkus.

En mor skriver blandt andet om sit barn: "Det, at skulle optræde med cirkus i næste uge, er noget af det værste man kan bede A om. Han er så usikker på sig selv når han skal den slags, han er bange for at han laver noget forkert - bliver til grin, eller at han simpelthen ikke kan. Det resulterede også i, at vi i aftes, havde en dybt ulykkelig, grædende dreng, der ikke ved hvad han skal gøre. Han er bange, og tror ikke han kan gøre det godt nok. Vi har selvfølgelig taget en lang snak med ham - han skal også nok komme igennem det, men du skal vide, at det for ham er det værste man kan udsætte ham for, og måske skal du være forberedt på at han gå i baglås i næste uge, eller op til forestillingen. Hvis det skulle ske, er det bedst ikke at presse ham, han har det svært nok i forvejen, og gør ikke det her for at provokere. Er der brug for det, kan du altid ringe, så henter jeg ham."

Selvopfattelse og selvtillid

En længere analyse af eksemplet slutter sådan:I eksemplet med A, er der tale om "en specifik selvopfattelse, idet det handler om A's selvopfattelse i forhold til at skulle stå frem foran andre. I et interview gav han også 5 ud af 5 i forhold til hvor glad han var for at gå i skole og for at have idræt, så hans generelle selvopfattelse er positiv. Jo mere generel ens selvopfattelse er, jo mere stabil er den. Man kan sige, at A har et positivt selvværd, da selvværd netop er ens generelle selvopfattelse. Selvværd handler altså om at have værdi i kraft af den person man er. Selvtillid derimod handler om tillid til egne evner, dvs. troen på at man kan udføre en konkret handling.  Jo højere man vurderer sine egne kompetencer, jo mere selvtillid har man. Selvtillid handler derfor om de færdigheder man har - hvad man kan præstere. Man kan altså sige, at A har en negativ specifik selvopfattelse, dvs. dårlig selvtillid, i forhold til at stå frem foran andre."

At turde stå frem

I et interview med en elev tales blandt andet om det grænseoverskridende at skulle turde vise sig frem:

Lærer:Erdernogetdutænker,duharlærtmensviharhaftcirkus?Nogetduerblevetgodtil?

Elev: Nikker

Lærer:Hvadforeksempel?

Elev: At gå frem, fordi der var engang, hvor jeg ikke turde gå ind i et rum med mange mennesker bare.

Lærer:Hvadtænkerdusånu,nuhardujoprøvetatværepåenscene?

Elev: Så tænker jeg bare, at det var rart

Lærer:Detvarrart.Detvarrartatgåderframedetsmil?

Elev: (nikker)

Lærer:Tørduståpåensceneenandengang

Elev: Ja.

Idrætshierarkiet rystes

Når alle elever har mulighed for at opleve succes, betyder det at klassens normale idrætshierarki rystes, og det kan være rigtig sundt for mange elever i forhold til deres opfattelse af sig selv, mener Sidsel Beske. "I gøgl er der ingen tabere, for her er alt rigtigt," og det betyder alle børn kan udvikle noget hos sig selv, som kan blive værdsat.

I praktikken, viste det sig at 76,9 % af eleverne gav sig selv 5 På en skala fra 1-5, over hvor gode de var til cirkus.  "Det tyder derfor på, at størstedelen af eleverne har oplevet mestring og dermed succes i forløbet - Og at de selv føler, at her er noget de er gode til. Som Bolton skriver, så kommer forældrene i cirkus og jubler, fordi deres barn kan noget af sig selv, modsat en fodboldkamp i hallen, hvor forældrene råber og opfordrer dem til at besejre et andet barn - For herved at blive tabere eller vindere over deres kammerater."

Konkurrence er andet end cifferresultater

I et forløb med cirkus og gøgl er aktiviteterne mange og forskelligartede og det er et idrætsligt neutralt mødested for eleverne, skriver Sidsel Paulin Beske blandt andet i sin konklusion.

"Det betyder, at konkurrenceelementet bliver begrænset, hvorfor den sociale sammenligning bliver mindsket. Udviklingen af en sund og positiv selvopfattelse støttes også ved, at eleverne attribuerer til indsats. I et cirkus- og gøglerforløb kan læreren netop støtte udviklingen af et dynamisk færdighedssyn, for her handler det om øvelse og flid - eleverne vil opleve en synlig fremgang i deres egen indre kamp for at beherske en cirkusdisciplin. Herved kan man give eleverne oplevelser af, at evner og talenter ikke er det afgørende for fremgang og oplevelse af mestring. … Her bliver lærerens opgave, at afbalancere så den gode anderledeshed bliver veldoseret."

Gøgl og cirkus-aktiviteter skal ikke erstatte men supplere de traditionelle idrætslige indholdsområder, "og eleverne skal møde alle facetter af konkurrencebegrebet. Men det handler om, at udfordre elevernes opfattelse af konkurrence, som andet end et cifferresultat."

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: "Idrætstimerne bør stinke af savsmuld, hestepærer og popcorn"

Powered by Labrador CMS