Bachelorprojekt

Det tager tid at ændre idrætsundervisningen

De dygtige elever stritter imod, og de uerfarne boldspillere bliver usikre, når læreren forsøger at udvikle en procesorienteret idrætsundervisning med fokus på medbestemmelse. Det viser Mads Rindom i sit bachelorprojekt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan kan man som lærer skabe et motivationsklima, der fremmer hver enkelt elevs interesse for og glæde ved faget idræt?

Kan procesorienteret idrætsundervisning med fokus på elevmedbestemmelse være en tilgang til at fremme denne interesse og glæde?

Sådan spørger Mads Rindom Donkin i problemformuleringen i sit bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg ved Professionshøjskolen Nordjylland.

Motivation og læring gennem procesorienteret undervisning

For at finde svar på disse spørgsmål opstillede Mads Rindom Donkin først en teoriramme og et metodegrundlag, og herudfra tilrettelage han et undervisningsforløb, som kunne analyseres.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Formålet for forløbet var, "at fremme lærings- og motivationsklimaet med en procesorienteret undervisning, der ikke kun fokuserede på færdigheder, men også på de faglige elementer af boldbasis, som fx det taktiske, og sociale element i spillene. Den progressive opbygning af boldbasisforløbet, skulle bidrage til at skabe syntese hos eleverne."

Eleverne blev først præsenteret for nogle basisøvelser med bolde. Hensigt var, skriver Mads Rindom, "at opbygge elevernes basale færdigheder, så de ved præsentationen af mere komplicerede boldbasisspil senere i forløbet, havde færdigheder, der i højere grad stemte overens med det niveau spillene krævede. I denne fase var undervisningen deduktiv.

Ved hjælp af et såkaldt spilhjul skulle eleverne selv vælge og kombinere aktiviteter, betingelser, baneform og størrelse, målenes form, størrelse, placeringer og antal. De skulle vælge holdstørrelser og boldtype. Hensigten var at skabe engagement og motivation ved, at eleverne selv var med til at bestemme.

"I boldspillene skulle undervisningen præges af det induktive princip med spilhjulet som et didaktisk redskab. På denne måde skulle motivationsklimaet forandres, med henblik på at skabe rammer/forhold i undervisningen, som åbnede og gav plads til at flere motivationsformer blev tilgodeset og læring dermed blev så sandsynlig som mulig." På denne måde skulle der dannes et grundlag for at elevernes indrestyrede motiver blev fremmet og ydre motiver (som fx konkurrencemotiver) blev sat i baggrunden. Men sådan gik det ikke helt. De erfarne boldspillere i 7. og 8. klasse på Herningvejens Skole i Aalborg, gjorde modstand. Og elever, der var mindst sikre som boldspillere, blev usikre over den manglende, klare lærerstyring.

Hver anden elev kan lide faget

I alt 77 elever var med i projektet, 40 elever i 7.klasse (26 drenge, 14 piger) 37 elever i 8.klasse (19 drenge, 18 piger)

En spørgeskemaundersøgelse viser, at hver anden elev (51 procent) i de to klasser kunne lide idræt som fag. Til spørgsmålet om de glædede sig til timerne svarede 36 procent ja, mens 57 procent ikke havde noget væsentligt, de glædede sig til.  Seks procent svarende, at de aldrig glædede sig til idræt. Næsten lige mange, 43 og 44 procent, svarede, at de var "nogenlunde" motiveret eller havde "rimelig" eller "stor" motivation for faget.

Svært med frihed

Hvor spilhjulet var tænkt som eksempler på, hvilke variable og drejninger et spil kan tage, opfattede eleverne det mere som nogle tvungne valg. De så og brugte ikke valgmulighederne med spilhjulet som en frihed til selv at bestemme.

"Det var svært, fordi vi havde ikke så lang tid, vi skulle nå at bladre og så vælge. Det havde været nemmere, hvis der var færre muligheder at vælge imellem," siger en elev, der er uerfaren som boldspiller i et af de kvalitative interview, Mads Rindom gennemførte.

Hans ambition med projektet var, at formen "skulle få eleverne til at tillægge indholdet subjektiv betydning, der smittede af på opfattelsen af autonomi og ejerskab overfor spillene." Men dette ønske blev ikke opfyldt fra størstedelen af eleverne, konkluderer Rindom.  Usikkerheden hos eleverne om, hvem der styrede undervisningen, betød også, at mange af dem ikke selv satte spillet i gang. 

Det lykkedes ikke

Aktiviteten med spilhjulet og den forudgående introduktion af basiskunnen med bolde lykkedes ikke ud fra de opstillede succeskriterier, lyder konklusionen.

De fagtermer om boldspil, som blev gennemgået - og som går igen i spilhjulet blev heller ikke brugt i "bemærkelsesværdig grad". For at få eleverne til at vælge former, som de selv mestrede, skulle de undervejs fx ændre på boldens størrelse eller de aftalte spilleregler.  Men terner og betingelser var ikke konkrete og præcise, vurder Mads Rindom.

Tankegangen var bl.a. at nogle af usikre boldspiller ville vise sig at have overskud i kraft af gode boglige færdigheder, så se kunne bidrage på anden vis. Men de uerfarne boldspillere havde rigeligt med at få spillet til at fungere, og de havde ikke praksiserfaringer nok til at forstå fagtermerne, som de erfarne boldspillere havde.

"Derfor var der for stor afstand mellem elevernes nuværende potentiale og det potentiale der krævedes for at opnå succes i forhold til de opstillede mål for spillet, lyder en af Rindoms konklusioner.

Bedst i tryghedszonen

Men der var flere eksempler på succes med undervisningen i den deduktive del af forløbet.

En af de uerfarne udtrykte det sådan: "Det var svært at forstå de der boldspil, men det var godt at lave øvelser, så man følte at man lærte noget med bolden."

Det kan skylde, skriver Mads Rindom, "at den deduktive undervisning havde ligheder med den "kendte" undervisning, eleverne var vant til. De befandt sig i en tryghedszone som de fleste elever havde lært at agere i. Der skulle ikke tages individuelt stilling til noget, man fulgte bare underviseren."

Store krav til struktur og rammer

"Ved at fokusere på struktur, klarhed og elevernes potentialer i en procesorienteret undervisning med fokus på elevmedbestemmelse, kan man skabe et motivationsklima der påvirker elevernes glæde og interesse for faget," mener Mads Rindom Donkin. Men bachelorprojektets beskrivelse viser samtidig, at det tager lang tid, at ændre på indgroede forventningsmønstre.

"Et procesorienteret motivationsklima stiller store krav til lærerens struktur og rammer for undervisningen, da der kan opstå forvirring om hvem der har styringen, eller det sidste ord i diskussioner og problemløsningsopgaver. Dette kan betyde at undervisningen til at starte med fungerer bedst ved kun at skabe målorientering, og senere i forløbet fokusere på elevernes autonomi," hedder det i konklusionen.

Elever, der var vant til at blive honoreret for deres konkurrenceorientering, gjorde stor modstand. "Disse elever viste demotiverende tendenser med tegn på faldende interesse og glæde for faget,"  skriver Mads Rindom Donkin.

Samlet set havde forløbet den mest tydelige effekt på middelgruppen, mens effekten i de opstillede mål for boldbasisspillene næsten helt udeblev hos de ellers meget boldvante elever.

"De uerfarne havde positive tendenser, men manglede klarere rammer og et læringsindhold der var i tættere tilknytning til deres Goal Activation og Optimal Challenge. Eleverne havde ikke udviklet tilstrækkelig høj grad af Self-­efficacy." De var ikke i stand til at organisere og gennemføre det valgte indhold på basis af egne resurser.

Find hele professionsbachelorprojektet via linket til højre: "Motivation i udskolingens idrætsundervisning."

 

 

 

 

Powered by Labrador CMS