Det er ikke nødvendigvis undervisningen, den er gal med, når eleverne sidst på formiddagen virker mindre koncentrerede, skriver Naya Louise Lindkvist og Daniel Westergaard Hansen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Odense ved UCL. Undersøgelser viser nemlig, at dårligt indeklima og ophobning af CO₂ påvirker elevernes trivsel og indlæring.

Danske skoleelever bruger helt op mod 11.000 timer i folkeskolen, hvilket svarer til 20 procent af deres vågne tid over en periode på ti år. Derfor finder de to lærerstuderende det meget relevant at undersøge, hvilken betydning CO2-indholdet i klasserummet har - og hvordan dette kan kobles til lærernes didaktiske refleksion.

”Hvordan har en systematisk dataindsamling indvirkning på lærerens opmærksomhed på læringsmiljøet i klasserummet, og hvorledes har dette betydning for den didaktiske refleksion”, spørger de i problemformuleringen.

Kun naturlig ventilation

Naya Lindkvist og Daniel Hansen skriver, at der er juridiske krav til, hvor højt CO₂ indhold må være i klasselokaler. Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 foreskriver, at man skal sikre, ”at CO2-indholdet ikke overstiger 1000 ppm (målingsenheden for CO₂ - parts per million), hvis luftkvaliteten skal opleves som tilfredsstillende”.

Tidligere undersøgelser af indeklima på skoler har blandt andet resulteret i, at der er blevet udviklet en sensor, formet som en sky, der skifter farve fra blå til rød, når CO2-indholdet stiger. På den måde kan elever og lærere blive gjort opmærksomme på, at de skal lufte ud. Men ikke alle skoler har råd til at investere i dyre tekniske udluftningssystemer, så Naya Lindkvist og Daniel Hansen har undersøgt, hvordan det påvirker en lærers didaktiske overvejelser, når hun bruger CO2-måleren ”Airtings Wawe” på sin smartphone. Skolen havde kun ”naturlig ventilation”, altså ingen mekanisk ventilation i form af udsugning og indblæsning, og man ved, at hele 69 procent af skoleklasser, der udelukkende har ”naturlig ventilation”, har et for højt CO₂ indhold på over 1000 pm. De to lærerstuderendes hypotese var, at det ville have betydning for lærerens undervisning.

23,27 procent for højt

I det indledende interview med læreren, gav hun udtryk for, at CO2-måleren gjorde hende opmærksom på ”et aspekt af læringsmiljøet, som hun ikke forinden har været bevidst om”. hun var overrasket over, at der er krav i forhold til CO₂ tal i klasserummet. “Jeg vidste heller ikke, at der fandtes den regel med, at det ikke måtte komme over et tal”.

Læreren fik udleveret en guide, hvor hun over fire dage skulle notere sine målinger, og hvad hun valgte at foretage sig i klasserummet på baggrund af målingen – og hvorfor. Analysen af hendes målinger viste, at den gennemsnitlige værdi af datasættet var 1232,71 ppm.

”Det kan derfor beregnes, at CO2-indholdet er 232,71 ppm for højt, svarende til 23,27 procent, set i forhold til kravet om maksimalt 1000 ppm i et klasserum”, skriver Naya Lindkvist og Daniel Hansen. CO2-indholdet må derfor ses som værende en betydningsfuld forudsætning, der betinger lærerens undervisning, og derfor har de analyseret, hvordan læreren handler på baggrund af tallene. 

Lærerens betingelser, betydninger og grunde

I analysen refererer de blandt andet til psykologiprofessor Charlotte Højholt, der bruger begreberne betingelser, betydninger og grunde til at analysere ”de bagvedliggende betingelsers indvirkning på lærerens forholdemåde og ageren i klasserummet”.

Notaterne i guiden viste, at læreren handlede på forhøjede CO₂ tal ved at åbne vinduer og døre. Men det betød også, at hun måtte tage stilling til brok fra elever, der syntes, det blev for koldt i lokalet, fortæller Naya Lindkvist og Daniel Hansen.

”De var ved at skrive digte, og så kunne jeg se, at tallene var for høje, men nu venter jeg altså lige lidt med at åbne, fordi der var jo også nogle, der brokkede sig over, at det var koldt, når jeg åbnede døren”, udtalte læreren. 

Elevernes brok må ses som en betingelse, fordi læreren må forholde sig til, ”hvorvidt hun handler ift. et fagfagligt perspektiv eller ud fra læringsmiljøet herunder elevernes behov. Disse betingelser er af betydning for Marias grunde til at handle, da hun er bevidst om, at CO2-indholdet ikke må overskride 1000 ppm”, skriver de to lærerstuderende.

Øget bevidsthed

Læreren fortalte, at hun i nogle tilfælde handlede proaktivt i forhold til målingerne af CO₂.

”Jeg prøvede, altså hvis jeg så, at tallene var lidt over 900, så gjorde jeg som regel noget dér, fordi jeg også oplevede, at når den kom over 1000, så kunne der godt gå lang tid før, man kunne få den ned under 1000”. Naya Lindkvist og Daniel Hansen skriver, at ”betingelserne i denne sammenhæng omfatter hendes viden om CO2-indholdet og dets indflydelse på læringsmiljøet, målerens tilstedeværelse i klasserummet og hendes muligheder for at holde øje med måleren i undervisningen”. 

Disse betingelser påvirker lærerens handlemåde, fordi forudsætningerne for at håndtere CO2-indholdet er bedre, når der handles proaktivt. ”Dette tydeliggør, at Maria anerkender vigtigheden af at handle forebyggende ift. indeklimaet, hvilket fører til, at hun udvikler grunde til at handle ud fra CO2-indholdet”, konkluderer Naya Lindkvist og Daniel Hansen.

Både notaterne i guiden og interviewet med læreren efter de fire dages målinger viser en ændring ”i hendes oplevelse af klasserummet og hendes bevidsthed om læringsmiljøet efter introduktionen af CO2-måleren”, skriver Naya Louise Lindkvist og Daniel Hansen. Blandt andet havde læreren noteret, hvordan hun bad to grupper arbejde videre i et fællesrum, fordi CO2-tallet i klassen var helt oppe på 1761 ppm, og det viser, hvordan hun professionelt var i stand til at tilpasse sin undervisningspraksis i situationen.

Herudover fortalte læreren, hvordan hun nu tænker det ind i sin planlægning:

”Altså, jeg har tænkt meget over, at vi ikke har et udluftningssystem i lokalet, så den eneste mulighed, der er for at få noget ilt ind, er at åbne vinduer og døren. Så jeg synes da, at jeg tænker mere over det med at få luftet ud, også i pauserne, så man er klar til at undervisningen kan gå i gang, når klokken ringer”.