Debat

Uenigheder på skrift kan tit eskalere. Derfor skal man tage uenighederne mundtligt, lyder det fra skolelederene Jonas Fisker og Gitte Rasmussen
Uenigheder på skrift kan tit eskalere. Derfor skal man tage uenighederne mundtligt, lyder det fra skolelederene Jonas Fisker og Gitte Rasmussen

Skoleledere: Sådan kan du undgå Aula-stress

Det er både tidskrævende og besværligt at løse konflikter på Aula – grib hellere telefonen, lyder det fra to skoleledere i dette debatindlæg.

Publiceret

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Aula-stress er desværre et velkendt fænomen. Det er meget omtalt i dagspressen. Lærere fortæller, at de får ondt i maven, når de skal åbne Aula, for hvad venter der af beskeder fra forældre? En gang imellem ender nogle med at udskyde at åbne Aula, men det går bare ud over nattesøvnen.

Det er ikke kun et problem for lærere. Ledere og forældre har de samme oplevelser, og statsministeren kom ind på det i sin åbningstale. Det går ikke. Det må laves om.

Men hvordan gør man så det?

Det nærliggende er selvfølgelig at afskaffe Aula, men en digital platform er ikke bedre end dem, der bruger den. De samme fortællinger om ondt i maven og ukonstruktiv dialog var også hverdagen på det hedengangne Intra.

Derfor handler det om, hvad vi bruger Aula til, og hvad vi i særdeleshed ikke bruger Aula til.

Det første, man skal gøre sig klart, er, at det er tidskrævende og besværligt at løse uoverensstemmelser på Aula. Aula er fint til kort information og uproblematiske emner. Dem er der heldigvis flest af.

Uenige på Aula

Det er ikke underligt, at en uenighed med en forælder på Aula kan eskalere. Der er mange meninger om, hvad der er bedst for børn, og skriftlig kommunikation er bare svær. Man kan forsøge sig med en kort præcis besked fra skolens side. Oftest afføder det bare alenlange returbeskeder, hvor man kan læse ud af konteksten, at forældrene ikke helt har forstået budskabet eller går i forsvarsposition for barnet.

Vi har på vores skole arbejdet med en metode, som hedder ’styrket forældrekontakt’. Grundlæggende tager metoden udgangspunkt i konfliktmælingsprincipper. Det har givet os et mere smidigt samarbejde med mange forældre.

Det første handler om, at vi tager uenighederne mundtligt.

Vi ringer oftest til forældrene, hvis vi tænker, at her er der noget, vi kan være uenige om. Hvis en forældre skriver på Aula til os med et krav eller en klage, vil beskeden fra os ofte lyde: Hej xxx. Jeg ringer til dig inden for de kommende dage. Med venlig hilsen.

I starten af telefonsamtalen sikrer vi os, at vi lytter til forældrenes perspektiv. Det er vigtigt at signalere, at man har forstået perspektivet ved at spørge ind og opsummere. Tilgangen er professionel og imødekommende.

Derefter er forældrene oftest indstillet på også at lytte på skolens perspektiv. Her kan man f.eks. fortælle, hvad skolen plejer at gøre i den situation, som konflikten handler om. Derefter kan vi finde fælles løsninger.

Som afslutning på samtalen er det vigtigt at opsummere de aftaler, man laver med forælderen og sige tak for samtalen.

Metoden letter tidsforbruget for hver forældrehenvendelse, vi får, og vi finder oftest bedre løsninger, end vi ville have gjort, hvis vi havde kastet os over tasterne. Nogle gange kommer det faktisk bag på os, hvor let uenigheder løses ved at benytte principperne.

Træerne gror selvfølgelig ikke ind i himlen.

Alle uoverensstemmelser med forældre forsvinder ikke ved at gribe telefonen.

Og nogle gange falder vi også i, og kommer til at sende en bebrejdende besked på Aula.

Når uenighederne er eskaleret, må vi mødes med forældrene og tale sammen - men situationen er mindre anspændt, når man har talt med forældrene i telefonen i stedet for at have givet den gas på Aula.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Powered by Labrador CMS