Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Siden lærerlockouten 2013 og indførelsen af lov 409 har mange skoler beskrevet lærernes opgaver ved hjælp af farver, stjerner eller andre mere eller mindre kreative påhit - en praksis, mange skoler har fortsat under A20.

Problemet er bare at ingen af disse flotte farver og stjerner giver lærerne overblik over, hvordan de skal prioritere deres arbejdstid.

Vi ved fra Lærerkommissionen rapport, at der er en tæt sammenhæng mellem lærernes oplevelse af deres professionelle råderum og sammenhængen mellem tid og opgaver og tydelighed i forventningen til, hvordan lærerne skal prioritere deres opgaver.

Argumenterne for ikke at anvende tidsestimering og realistiske beskrivelser af lærernes arbejdstid og opgavernes indhold har indtil nu været fraværende.

Det er oplagt at udnytte skoleplansprocessen til at styrke samarbejdet mellem lærerne og skolens ledelse gennem gennemsigtige og involverende processer, hvor indholdet i lærernes opgaver beskrives, og der gives et realistisk estimat af det forventede tidsforbrug, så lærerne ved, hvad der forventes af dem.

Tid på opgaver er et godt fundament

I Københavns Kommune er langt størstedelen af lærernes arbejdstid allerede tidsangivet, da der i vores lokalaftale er aftalt rammer for lærernes forberedelse til undervisningen. Derudover forskriver vores arbejdstidsaftale A20, at alle opgaver over 60 timer skal tidsangives. Så hvorfor ikke få den sidste del af arbejdstiden med, også de opgaver, der er under 60 timer?

Der er allerede flere skoler i København, hvor der er tid på de fleste opgaver, også dem under 60 timer. Det har de ikke kun, fordi Københavns Lærerforening synes, at det er en god idé. Men fordi erfaringen viser, at tidsestimatet sammen med grundige beskrivelser af lærernes opgaver øger tilliden mellem lærerne og ledelsen og giver et godt grundlag for drøftelserne om prioriteringen af lærernes arbejdstid.

I løbet af et skoleår vil der opstå situationer, hvor det er nødvendigt at omprioritere i de aftaler, der blev indgået under planlægningsprocessen til det kommende skoleår. Her giver gennemsigtighed stærkt fundament for lærernes oplevelse af reel involvering, når de sammen med ledelsen skal omprioritere deres opgaver.

Mange opgaver presser skolerne

En af de største udfordringer for folkeskolen er, at der er for mange opgaver til den tid, lærerne har til rådighed. Og med de seneste års massive besparelser på skoleområdet, er lærerne blevet presset yderligere i forhold til at nå de mange opgaver.

I Skolelederundersøgelsen 2023, der er foretaget af Skolelederforeningen, peger 89 procent af lederne på, at de i løbet af de seneste tre år har oplevet en stigende opgaveglidning af opgaver, der før blev løst af forvaltningen eller en sekretær, som nu løses af skolens ledelse.

77 procent svarer, at de ikke har tid nok til at være tæt på undervisningen. Med andre ord: Et grundigt overblik over lærernes arbejdstid og skolens opgaver er nødvendige for prioriteringen af lærernes og skolens opgaver.

Når både lærere og skoleledelse oplever, at deres arbejdstid er presset, er der netop god grund til at dokumentere, at de mange opgaver, skolerne er pålagt, simpelthen ikke harmonerer med de ressourcer og den tid, der er til rådighed. Derfor kan vi kun opfordre til, at ledelserne ikke camouflerer den manglende tid med flotte farver og stjerner. Lad os i stedet få realiteterne frem i lyset.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk