Arbejdstid

Ny lov vil skabe styr på timerne

Fra juli skal din arbejdsgiver have styr på din arbejdstid – både antallet af timer og hvornår de ligger. Det kan lyde bøvlet, men Danmarks Lærerforening glæder sig over den nye lov: ”Det er bedre rettigheder for arbejdstager".

Publiceret

Det kan være svært at have overblikket over, hvor meget man egentlig arbejder, når man retter opgaver i weekenden, tager de bøvlede telefonsamtaler med forældre om aftenen og planlægger næste års undervisning i ferien. 

Arbejder man egentlig flere timer, end man får løn for – og hvornår kan man tillade sig at holde fri? Nu er der en lov på vej, som skulle fjerne de overvejelser. 

Fra 1. juli 2024 skal alle arbejdsgivere nemlig have styr på den daglige arbejdstid for hver eneste medarbejder. Lovforslaget er fremsat og på vej gennem Folketinget. Præcis hvordan det kommer til at se ud, er ikke fastlagt, men loven skal vedtages i en eller anden form, da det er pålagt som konsekvens af en dom fra EU-Domstolen. 

Og det skal de danske lærere og børnehaveklasseledere ikke være kede af, mener formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening Morten Refskov.

Om lovforslaget

EU-Domstolen traf i 2019 en afgørelse i den såkaldte Deutsche Bank-sag, hvor det blev fastslået, at arbejdsgivere skal indføre "et objektivt pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid". Det skal sikre, at reglerne om hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid bliver overholdt. Registreringen skal være tilgængelig for den enkelte medarbejder under ansættelsen. Nu skal dommen implementeres i dansk lovgivning, så den er gældende fra 1. juli 2024. Et lovforslag er blevet førstebehandlet og er nu høring hos blandt andet Fagbevægelsens Hovedorganisation og Kommunernes Landsforening. Lovforslaget lægger op til udstrakt metodefrihed, i forhold til hvordan den enkelte arbejdsgiver vælger at registrere den enkelte medarbejders arbejdstid.

'I bedste fald kan det være med til stramme praksis op', siger Morten Refskov.
"I bedste fald kan det være med til stramme praksis op", siger Morten Refskov.

”Vores udgangspunkt er, at det kun kan bidrage positivt til arbejdstageres rettigheder i Danmark”, siger han til Folkeskolen

”Den bekymring, der kan være i forhold til, hvordan det spiller sammen med vores måde at planlægge og opgøre arbejdstid på som lærere, deler vi ikke. Vores opfattelse er, at lovforslaget lægger op til at håndtere arbejdstiden på en måde, som hænger godt sammen med vores arbejdstidsaftale”. 

Det centrale i lovforslaget er, at arbejdstageren skal have sikkerhed for, at der er et komme- og et gåtidspunkt, siger Refskov.

”De fleste steder har man fra skoleårets start et grundskema, så der alene er behov for yderligere registrering ved afvigelser fra det skema”.

Bedre rettigheder til lønmodtagerne

Morten Refskov frygter ikke, at loven vil føre til ufleksibilitet eller unødigt fokus på timetælleri.

”Det vil forventeligt ikke få nogen betydning for vores måde at gå til arbejdstiden på. Og de steder, hvor man har lavet lokale arbejdstidsaftaler, kan man fortsætte med at have dem. Det er der ikke noget til hinder for”.

Han mener heller ikke, at regler som 11-timersreglen, som siger, at en arbejdstager skal have 11 timer mellem at have fået fri og skulle møde på job igen, bliver et problem.

”Potentielt kunne det være et problem, fordi langt de fleste lærere har mulighed for eksempelvis at forberede sig om aftenen, og så kan det være umuligt at få 11 timers hvile inden næste arbejdsdag", siger han og tilføjer: 

"Men det kan vi håndtere i overenskomsten, hvis det bliver nødvendigt. Der er intet i det her, som er et problem i forhold til vores måde at tænke arbejdstid på. I bedste fald kan det være med til stramme praksis op nogle steder”.

Lovforslaget er blevet førstebehandlet i Folketinget og er lige nu i høring hos relevante organisationer. Danmarks Lærerforening bliver ikke hørt direkte, men arbejder sammen med Fagbevægelsens Hovedorganisation på et høringssvar, fortæller Morten Refskov.

”Jeg kan ikke forestille mig andet, end at Fagbevægelsens Hovedorganisation vil ende med at sende et høringssvar, som er på linje med Danmarks Lærerforenings holdning. Det er jo noget, vi faglige organisationer samarbejder tæt om. I sidste ende er det en lov, som vil give arbejdstagere bedre rettigheder, end de har i dag”.

Se lovforslaget her.

Powered by Labrador CMS