DLF-kongres

OK24: Vil kræve løn og efteruddannelse

Lærerforeningens kongres i september skal vedtage overenskomstkrav, og hovedstyrelsen vurderer, at tiden er inde til at give lærerne bedre adgang til kompetenceudvikling. Og så skal forårets overenskomstforhandlinger rette op på reallønsefterslæbet.

Publiceret Senest opdateret

      Inflationen har ædt sig ind i reallønnen for lærerne og for alle andre, siden den sidste offentlige overenskomst trådte i kraft i 2021. Derfor står løn allerøverst på den liste over overenskomstkrav, som Lærerforeningens kongres skal behandle i september. Længere nede ad listen står ord som lærerstartsordning, praktikaftale, kompetenceudvikling, fleksibelt arbejdsliv og forbedring af lærernes reelle mulighed for forberedelse.

      Folkeskolen har bedt Morten Refskov, formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF), sætte en overskrift på de kommende overenskomstforhandlinger, OK24.

      “Jeg tror, at det generelt på hele det offentlige område kommer til at handle om rekruttering og fastholdelse. Altså hvordan sikrer vi, at jobbene er attraktive i forhold til løn, muligheder for efteruddannelse og arbejdsvilkårene i det hele taget? Og hvordan gør vi det attraktivt for seniorer at blive i jobbet så længe som muligt?”

      De offentlige arbejdsgivere er fuldt bevidste om den akutte mangel på sygeplejersker. Også i andre fag er der stillinger, som ikke kan besættes. Mange lærere søger væk fra folkeskolen, og søgningen til læreruddannelsen er faldet støt over en årrække, men for DLF bliver en del af kampen ved de kommende overenskomstforhandlinger at sikre sig, at lærerne ikke bliver overset, når man sætter penge af til at holde på for eksempel sygeplejerskerne.

      “På den ene side er vi jo lønmodtagere og ligesom alle andre lønmodtagere ramt af inflation og reallønsnedgang. På den anden side ligger lærere og børnehaveklasseledere ret fornuftigt lønmæssigt, så det er nok ikke her, vi skal gå efter noget ‘ekstra-ekstra’”, siger Morten Refskov.

      Han understreger dog samtidig, at han bestemt forventer et overenskomstresultat, der retter op på sidste års reallønsefterslæb og matcher det, som man opnåede ved forårets forhandlinger på det private arbejdsmarked.

       

      Medlemmerne er blevet spurgt

       

      Som en allerførste indledning til OK24 spurgte Lærerforeningen for et år siden medlemmerne, hvilke temaer der for dem er vigtigst, at deres fagforening tager fat på. Her stod inklusionsudfordringen allerøverst på ønskesedlen.

      “Det er jo ikke noget, man traditionelt løser ved overenskomstbordet, så det står ikke som et direkte krav. Men det har bestemt spillet ind – og medlemmernes input har i det hele taget gjort os skarpere i vores arbejde. Vi fulgte så op med en medlemsdebat i foråret direkte om overenskomstkrav, og her var løn det allervigtigste krav”, fortæller Morten Refskov og fortsætter:

      “Afhængigt af hvordan man rubricerer medlemstilbagemeldingerne, var det arbejdstiden, der kom på en andenplads – eller en tredjeplads i konkurrence med seniorvilkår. Nogle formulerede det som ‘for mange undervisningstimer’, andre som ‘for lidt forberedelsestid’ eller ‘vi løber for stærkt’. Der var også mange ønsker om efteruddannelse eller kompetenceudvikling og fleksibilitet og forskellige former for omsorgsdage, seniordage eller bedre mulighed for nedsat tid i forskellige livsfaser”.

       

      Periodeprojekt om arbejdstid

       

      Ændringer af lærernes arbejdstidsaftale fra 2020 står ikke på den liste over overenskomstkrav, som kongressen skal forholde sig til i næste måned.

      “Vi har haft en meget åben diskussion i organisationen og på de medlemsmøder, vi har haft, om, at det vil være yderst vanskeligt at opnå en bedre forberedelsestid ad dén vej. Det skyldes både det kommunale selvstyre og kommunernes økonomi – vi kan ikke gennem en arbejdstidsaftale forhindre besparelser på antallet af lærerstillinger”, siger Morten Refskov.

      “Men på den samme kongres skal vi fastlægge Lærerforeningens vigtigste målsætninger, og der er den måske allervigtigste at arbejde for en stærkere og mere robust økonomi i den danske folkeskole. Det vil efter min mening være at stikke medlemmerne blår i øjnene at påstå, at vi – som tingene er – kan løse det problem via en arbejdstidsaftale”.

      Hovedstyrelsen lægger dog op til et såkaldt periodeprojekt, hvor KL og Lærerforeningen går sammen om at sikre, at A20-arbejdstidsaftalen kommer til at fungere efter hensigten i hele landet. Og det er hér, man lægger op til fælles handlinger, der “forbedrer lærernes reelle muligheder for forberedelse og derved muliggør størst mulig kvalitet i undervisningen”.

      “For der er stadig mange lærere, der oplever, at forberedelsestiden er den rest, der er tilbage, når de andre opgaver er løst, og vi er jo i A20 enige om, at sådan skal det ikke være”, siger Morten Refskov og fremhæver, at lærernes arbejdstid også spiller en væsentlig rolle i de foreslåede krav om en national lærerstartsordning, fornyelse af aftalen om lærerstuderendes praktik på skolerne og ikke mindst kravet om efteruddannelse/kompetenceudvikling.

       

      Faglig efteruddannelse i spil

       

      Flere gange har Lærerforeningens hovedstyrelse ønsket at stille krav om en form for ret til kompetenceudvikling til lærerne. Men lige så mange gange har de delegerede på kongressen afvist ideen, med den begrundelse at det er arbejdsgiverens pligt at vedligeholde medarbejdernes kompetencer. Men sidste års kongres vedtog “at afsøge alle muligheder for at fremme alle medlemsgruppers adgang til kompetenceudvikling og efteruddannelse”. Og dét har Lærerforeningen i den grad gjort, fortæller et hovedstyrelsesmedlem, der tidligere har stemt imod, nemlig formand for Rødovre Lærerforening, Anders Liltorp.

      “Vi har alle sammen rykket os”, oplever han. “Sidst lød kravet på ‘en kompetencefond’ til lærerne. Punktum. Nu slår vi fast, at vi i forhandlingerne også skal tage alt det op, der handler om arbejdstid og vikardækning. Vi skal ikke bare have en kompetencefond, vi skal have mulighed for efteruddannelse til lærerne på rimelige og aftalte vilkår”, fremhæver Anders Liltorp.

      For ham har det aldrig været en principsag, at efteruddannelse alene er arbejdsgiverens ansvar.

      “Jeg er helt enig i, at vi som profession har et medansvar for kvaliteten i undervisningen og for professionens faglige udvikling og anseelse, og en overenskomst kan sagtens have resultater med, der samlet giver mere end det, man kan regne i et regneark”, siger han og understreger endnu en gang, at det afgørende for ham er, at arbejdsvilkårene medtænkes og aftales.

      Både Anders Liltorp og Morten Refskov vurderer, at tiden er den helt rigtige til at stille overenskomstkrav på området efteruddannelse og kompetenceudvikling, fordi de vurderer, at ikke kun medlemmerne af DLF, men også arbejdsgiverne og skolelederne ønsker mere faglig efteruddannelse til lærerne.

      “DLF skal spille en aktiv rolle i administrationen af midlerne”, understreger Morten Refskov og forestiller sig, at DLF ganske vist bliver en del af den kommunale kompetencefond, men at reglerne for at søge efteruddannelsesmidler bliver udformet, så de passer til lærerjobbet.

      Vil du også stemme for, hvis I kan blive enige om vilkårene, selv om der måske ikke er ret mange penge at putte i fonden fra start?

      “Det vil jeg ubetinget”, siger Morten Refskov. “Uanset hvilken konstruktion vi ender med, er det usandsynligt, at der fra en start vil være penge til, at alle lærere kan få efteruddannelse. Man accelererer ikke fra nul til hundrede på én overenskomstforhandling – vi taler om et generationsprojekt over mange overenskomstfornyelser”.

      Der er trepartsforhandlinger på vej på det offentlige arbejdsmarked, hvor der måske også kunne dukke midler op udefra, som man ville kunne styrke sådan en kompetencefond med, og man ville kunne pege på kompetencefonden, hvis det igen skulle ske, at en stor fond dukkede op med penge til læreropkvalificering, som A.P. Møller Fonden gjorde med lærermilliarden i 2014, eller hvis kommunerne står og har sparet lærerlønkroner på en konflikt som efter lockouten i 2013.