DLF-kredsformand opretter støttegruppe for kvindelandsholdet

Fagbevægelsen må stå sammen, når faggrupper oplever problemer ved forhandlingsbordet. Det mener kredsformand bag støttegruppe for det danske kvindelandshold.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmarks Boldspil-Union (DBU) og det danske kvindelandshold i fodbold strides for tiden om en ny aftale.

Spillerne vil som noget nyt betragtes som arbejdstagere, så de opnår en række rettigheder. DBU siger nej.

Striden har fyldt overskrifterne, og den førte blandt andet til, at fredagens venskabskamp mod de nykårede europamestre fra Holland blev aflyst.

Og da forhandlingerne mellem parterne lørdag endnu en gang brød sammen, besluttede lærerformand i Djurs Lærerkreds Lisbeth Bøwes sig for at ville gøre noget.

"Jeg kan jo selv huske, hvordan det var i 2013 (red. konflikten om lærernes overenskomst i 2013), hvor vi stod i en rimelig og retfærdig kamp om arbejdsforholdene. Så da jeg så, at forhandlingerne var brudt sammen, tænkte jeg, at de skal have al den støtte, de kan få", fortæller hun.

Lærerformand: Grotesk forløb

Lisbeth Bøwes søgte derfor på internettet efter et sted, hvor hun kunne vise sin støtte. Men da hun ikke fandt nogen støttesider, valgte hun at oprette 'Støt kvindelandsholdet NU' på facebook.

"Alle skal have aftalte forhold omkring sit arbejde. Og det her bliver bare så grotekst, når man tænker på, at vi for få måneder siden stod med fløjter og flag og hyldede et kvindelandshold, der bragte medaljer med hjem til Danmark", siger hun om kvindelandsholdet, som i starten af august vandt sølv ved EM i Holland.

"Og når de så kommer i en svær situation med forhandlinger, som ikke vil falde på plads, så står de fuldstændig alene. Det synes jeg simpelthen er for ringe", siger hun.

1600 har meldt sig ind i gruppen

Håbet var, at hendes netværk af fagforeningsfolk ville gribe chancen til at støtte op om sagen.

"Folk som mig, der er engageret i fagbevægelsen, må bruge vores stemme til at få artikuleret et budskab om, at vi må reagere i ordentlighedens navn, så der kan findes en løsning", siger hun om gruppen, der siden lørdag har fået 1600 medlemmer.

Ifølge Lisbeth Bøwes skal fagbevægelsen fremadrettet stå sammen for at sikre, at der skabes gode rammer for ethvert arbejde. Og når lærerne skal forhandle næste overenskomst ved OK18, håber hun også på støtte fra andre faggrupper end lærerne selv.

"Jeg håber, at vi fremadrettet står sammen i fagbevægelsen, og at vi får støtte og opbakning, hvis vi skulle ende en vanskelig situation igen. Men først og fremmest så håber jeg, at parterne har et ønske om at mødes. Det var jo det hele fagbevægelsen bygger på".

Lykkedes det spillerne på kvindelandsholdet at forhandle en aftale på plads, hvor de fremover skal betragtes som lønmodtagere, vil det ifølge advokat Frederik Brocks føre til en række rettigheder.

"Hvis man bliver lønmodtager, får man qua lovgivningen en lang række løftestænger til at kunne kræve andre vilkår af andre veje end forhandlingsveje. Så kan man gå til domstolene. Man får simpelthen et andet værktøj til at kunne fremme vilkår med", udtaler han til tv2.dk.

Spillerne vil i så fald være omfattet af al lovgivning, som vedrører lønmodtagere som eksempelvis ligebehandlingsloven, barselsloven og at lønmodtagere skal forsikres imod, at de kommer til skade, nævner Frederik Brocks til tv2.dk.