Anmeldelse

Ledelse og samarbejde

Ledelse og samarbejde

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lederen skal skabe tryghed og være ansvarlig for, hvordan stemningen er blandt børnene og blandt de voksne.  Hun skal kunne skabe en indbyrdes udbytterig kommunikation som forudsætning for et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere og børn trives og har lyst til at være. Hun skal være karakteriseret af positiv respekt, have en stærk identitet og vide, hvem hun er, og hvorfor hun er blevet sådan. Og så skal hun kunne sætte grænser og have "magt" over pengene, organisationen og strukturen.

Fakta:

Titel: Ledelse og samarbejde

Forfatter: Gunilla O. Wahlström

Pris: 188 kroner

Sider: 143 sider

Type: Bog

Forlag: Dafolo

Bogen giver indsigt i, hvordan det er at være leder af børnegrupper og organisationer. Den behandler samspillets og lederskabets vilkår i skoler og daginstitutioner i forhold til de pædagogiske opgaver, der skal løses. Og den giver bud på konkrete værktøjer og eksempler fra en hverdag i skolen eller daginstitutionen som leder, lærer eller pædagog.

Særlig bemærkelsesværdigt er den del af bogen, som sætter fokus på metoder til konflikthåndtering og mægling.

Der er flere gode eksempler på konkrete fremgangsmåder, hvis man vil undgå konflikter, men alligevel vil tage følsomme spørgsmål op, som kan være sårende eller kritiske. En af de mere enkle - og måske banale - er "KØP-metoden". Den går ud på, at man først udtrykker sin Kritik - ved eksempelvis en anden persons opførsel - derefter fortæller man, hvad man godt kunne Ønske (tænke sig) at ændre ved den pågældende, og endelig til sidst giver man personen nogle Positive ord med på vejen.

Alt i alt en lille tankesættende bog med praksisnære refleksioner fra hverdage, hvor pædagoger, lærere og ledere skal arbejde med og samarbejde om børn - og hinanden.