Overskuddet fra dagen går til efteruddannelse af lærere i Sierra Leone.

Lærerens Dag fejres med virtuelle postkort og meget andet

På søndag den 5. oktober er det Lærerens Dag. Det markeres i mere end 100 lande og der i blandt også Danmark. Det er dog de færreste, der tager i skole på en søndag, og derfor fejres lærerne reelt først på mandag den 6. oktober.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Wienerbrød, pyntede lokaler og æbler fra eleverne er blandt de klassiske indspark på dagen. Men allerede nu sender mange tidligere elever virtuelle postkort og hilsner på facebook.

For eksempel en Susanne, der skriver: 

"Sidder i et nostalgisk øjeblik af Morten Korch'ske dimensioner... Hvor skal jeg begynde? Jette Poulsen, min første klasselærer husker jeg som varm, omsorgsfuld og utrolig tålmodig. Karen Kristensen, matematiklærer, karimatisk som få, dygtig og insisterende, Houlind, klog, alvidende, piberygende og lun, Ågård, tør, morsom og ungdommelig trods sit ret konservative ydre, Fru Gørup, mild som en varm bedstemor, Bodil Jørgensen forstående, blid og mit første møde med en voksen, der var i en forvirret teenagere øjenhøjde, Per Fjensbo, ildsjæl, modig og morsom...".

"De står alle lysende klart, og de skønne lærere og mine klassekammerater er summen af en skøn folkeskoletid, hvor pjækkeri var et fuldstændig uhørt fænomen. Lærere spiller en stor og vigtig rolle for alle børn, og gode lærere er der ingen, der glemmer".

Overskud sendes til Sierra Leone

Lærerens Dag bliver også markeret med salg af postkort og æblenåle. Overskuddet fra salget går til et projekt i Sierra Leone, hvor lærerne bliver efteruddannet, og pigerne får støtte, så de kan fortsætte med at gå i skole, selv om de har fået familie.

Få styr på traditionerne for Lærerens Dag, bestil postkort og æblenåle, eller se hvad overskuddet fra dagen går til af humanitære projekter på facebooksiden 'Lærerens Dag'. Her finder du også link til de virtuelle postkort.

 

Læs mere

Lærernes Dag på facebook

Hjemmeside for LærernesDag