”Hun skal gå med og kæmpe for sine rettigheder. For hun er ikke levende på den her måde. Hun bliver behandlet værre end et dyr”. 

De fem elever fra Sosu H i Hillerød er ikke i tvivl om, hvilket svar de skal give til dilemmaet om en tjenestepige anno 1899, der lever under usle forhold med dårlig løn, dårlig mad, hårdt arbejde og seksuelt misbrug fra herskabets søn. 

Hun skal selvfølgelig gå med stifteren af Københavns Tjenestepige Forening, Marie Christensen, der en dag kommer og banker på døren for at få tjenestepigen med ud og kæmpe for deres vilkår og rettigheder. 

For selvom tjenestepigen i 1899 kunne risikere at blive udstødt, så mener eleverne alligevel, at risiko for fattigdom, fattiggård eller fængsel er bedre end de usle vilkår, hun lever under. På den måde kan hun også være med til at kæmpe for alle de tjenestepiger, der kommer efter.

Dilemmaet er et af seks dilemmaer i undervisningsforløbet ”Sosu – mig og mit fag”, som Arbejdermuseet i samarbejde med Sosu H har lavet til udstillingen ”Kvindeliv”, der går tæt på kvinde- og arbejdslivet gennem de sidste 150 år.  

Gennem genstande, lydfortællinger, scenografi og fortællinger viser udstillingen den dobbeltkamp, som arbejderkvinder har måtte kæmpe. 

I den ramme er undervisningsforløbet skræddersyet til modulet ”Din begyndende fagidentitet” på Grundforløb 2 på sosu-uddannelserne.

Her er netop Marie Christensen central, for hun gik forrest i kampen for tjenestepigers rettigheder, og sosu-faget har udviklet sig fra tjenestepige over husassistent til sosu-medarbejdere. 

Tjenestepigeforeningen blev siden til Husligt Arbejderforbund og senere igen til FOA. 

Klogere på historie og fag 

I løbet af to timer bliver sosu-eleverne gennem forløbet klogere på historien og faget, og der bliver talt fagidentitet og faglig stolthed via skiftende gruppesnakke og plenumopsamlinger.

”Fagidentitet er bundet op på det, man kan, og den uddannelse man har. Gennem uddannelse får man viden, kompetencer og autonomi. Man bliver specialist”, forklarer Amalie Stærke, museumsinspektør på Arbejdermuseet, der er dagens underviser for de 28 sosu-elever fra Hillerød. 

”Man møder ikke borgeren som personlig eller som privat, men som professionel”, fortsætter hun, mens hun viser plancher med de tre p’er. 

Eleverne bliver bedt om at gå på jagt i udstillingen for at finde to steder i udstillingen, der også siger noget om sosu-faget anno 2024. 

Efterfølgende bliver der talt om både menstruationsbind i stof kontra nutidens engangsbleer, vigtigheden af pauser, udviklingen i mængden af dokumentation og meget andet.

Skudsmålsbøger versus karakterblad 

Undervejs er eleverne i arkivrummet, hvor de dykker ned i arkivet for netop Marie Christensen. Ved hjælp af skudsmålsbøger, citater, forklæder og andre ting fra tjenestepiger bliver de klogere på fortidens sosu-medarbejders fritids-, arbejds- og hverdagsliv. Og sætter det i relation til nutidens sosu-medarbejdere. 

”De her skudsmålsbøger skulle tjenestefolk og karle bære på sig på alle tider af døgnet, og de blev først afskaffet i 1921. Hvis de ikke havde dem på sig, og de blev stoppet af politiet, vankede der en bøde”, fortæller Amalie Stærke. 

Borgerskabet skrev udtalelser i skudsmålsbøgerne, og bøgerne havde sirlige snore i, så sider ikke kunne rives ud. Hvis tjenestepiger eller karle sagde nej til en opgave eller ikke opførte sig ordentligt i borgerskabets øjne, kunne det være svært at få arbejde. 

”Skudsmålsbogen var lidt som et brændemærke – og lidt som et karakterblad i dag”, lyder nogle af kommentarerne. 

Dilemmaer med nutidigt perspektiv

Ud over dilemmaet om tjenestepigeorganisering i 1899 kastes eleverne også ud i dilemmaer om blandt andet uønsket graviditet i 1930, den svære balance mellem hjemligt husarbejde og job i 1992, det at være mand i et kvindefag og diskrimination hos en borger på grund af at være tørklædebærende i 2023. 

Alle dilemmaer er koblet til udviklingen af sosu-faget og grænsen mellem det professionelle og private gennem tiden. Eleverne skal perspektivere dilemmaerne til deres professionelle og personlige liv, for på den måde at diskutere, hvordan faglig stolthed og fagidentitet er et billede på en historisk udvikling. 

Hvad de som sosu-elever står på skuldrene af og samtidig give eleverne et billede af, hvordan de selv kan være med til at ændre historien og synet på dem som faggruppe. 

Demokratisk og faglig dannelse 

Foreløbig har 327 elever deltaget i det skræddersyede undervisningsforløb. Dagens gæster er 28 elever fra Grundforløb 2 på uddannelsen til social- og sundhedshjælper fra Sosu H i Hillerød. 

Eleverne startede på grundforløbet for knap to uger siden og er i gang med forløbet ”På vej til sosu”. Eleverne har to sosu-undervisere med – Hanne Bartholdy og Anne Riis – begge underviser i de uddannelsesspecifikke fag, og de er begejstrede over udstillingen. 

”Det er vigtigt for eleverne at forstå den historiske udvikling i faget, og udstillingen er både nem relaterbar og visuel. Efter udstillingen tror jeg, at de vil have en større forståelse af både rettigheder, pligter, og hvad sosu-faget kommer ud af, og de vil kunne ranke deres ryg lidt mere i forhold til faglig stolthed over faget”, siger Hanne Bartholdy. 

”Udstillingen giver noget dannelse, både demokratisk dannelse og faglig dannelse, og de har fået en større forståelse for den faglige kamp, der ligger bag, hvad sosu-faget er i dag, og de stærke kvinder, der har kæmpet før dem”, supplerer Anne Riis. 

Udstillingens mange effekter og fortællinger gennem historien kan også bruges i forhold til borgernes livshistorie. 

”Gennem udstillingen kan de bedre forstå den tid, som mange af deres borgere levede i, og ved at få en større forståelse for borgerne bliver de også nemmere anerkendt af borgerne”, siger Hanne Bartholdy. 

Udstillingens to formål 

For museet har undervisningsforløbet to formål. Det ene handler om at styrke sosu-elevernes faglige stolthed og identitet gennem de historiske spejlinger og fortællingen om professionaliseringen af faget, som udstillingen rummer. 

Det andet taler ind i et større projekt, hvor flere kortuddannede kvinder skal blive til gængse museumsgæster og kulturbrugere. 

Ifølge Amalie Stærke har der længe været et særligt fokus i kulturbranchen på at få kort- og erhvervsuddannede mænd til at bruge kulturen, men man har overset de kort- og erhvervsuddannede kvinder. 

”Så undervisningsforløbet skal også gerne hjælpe med at gøre sosu-eleverne til fremtidige museumsgæster. Ud fra devisen om, at hvis eleverne møder kultur i undervisningen, vil de se sig selv som værdige gæster på museerne fremadrettet og få en større lyst og motivation til at bruge kulturen”, forklarer Amalie Stærke.