"Men den måde, jeg fik sat det i værk til at starte med, var ikke den optimale. Det var en lærestreg til mig selv", siger Thomas Gyldal om indsatsen mod hash i Herlev.

Gyldal blev klogere: Herlev siger nej til topstyring

I sin iver efter at holde ungdommen fra hash, lavede Herlevs borgmester et stramt koncept for, hvordan kommunens skoler skulle arbejde med misbrugsforebyggelse. Så blev han klogere, og nu overlader han det til de fagprofessionelle.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Der var mange gode intentioner i mit projekt 'Herlev siger nej til hash', for alt for mange af vores unge mennesker bliver begrænset i deres muligheder for eksempelvis uddannelse på grund af misbrug. Derfor gav det god mening at arbejde med misbrugsforebyggelse i Herlevs udskolingsklasser", fortæller Herlevs borgmester og formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen.

"Det, der var fejlen, kan jeg se bagefter, var, at jeg her fra borgmesterkontoret definerede en form, som betød, at skolerne skulle arbejde med hashmisbrug i en særlig uge hvert år. Ugen skulle sluttes af med oplæg fra fagfolk en bestemt aften med forældredeltagelse. Efter et par år måtte vi konstatere, at forældrenes interesse for at møde op var meget lille".

Herlev: Kreds og kommune underskriver arbejdstidsaftale i dag

 Videreudvikling af borgmesterens koncept

Så tog nogle af kommunens skoler initiativ til at videreudvikle den model, borgmesteren havde dikteret. Der blev mulighed for at lave nogle længere forløb, hvor klasserne arbejde med hash og misbrug i lidt bredere forstand, og så sluttede 'Herlev siger nej til hash' af med en aften, hvor eleverne præsenterede deres produkter for forældrene. På den måde fik lærerne lidt bedre mulighed for at arbejde med misbrugsforebyggelse på en måde, der passede med deres øvrige undervisning og var mere integreret i skolen.

Den model har kørt i en årrække, og nu er Thomas Gyldal klar til at sætte skolerne helt fri for topstyring på området.

»I skal tage nogle bedre valg end mig«

"Der var en ide og en intention bag projektet. Det blev iscenesat på en måde som var uhensigtsmæssig. Vi fik ikke den effekt, vi ville have, for vi fik ikke skabt dialog med elevernes forældre", fortæller Gyldal. "Så videreudviklede skolerne konceptet. Det blev det meget, meget, meget bedre af. Og nu er skolerne der, hvor de siger 'vi vil gerne arbejde med det her, men vi vil gøre det som en integreret del af vores almindelige undervisning".

En lærestreg

'Herlev siger nej til hash' er gennemført som projektuge for sidste gang i efteråret 2019. Fremover arbejder kommunens skoler med misbrugsforebyggelse på en måde, som de selv vurderer, passer til den enkelte skole, klasse og forældregruppe. Men at Herlevs unge skal oplyses om risici ved euforiserende stoffer, er stadig Gyldals intention.

"Det, der er vigtigt for mig, er at i en kommune som vores, hvor vi har mange børn og unge fra miljøer, hvor der er misbrug, at de bliver klædt på til at kunne stå imod fristelsen. Vi har lyttet til de fagprofessionelle og overladt det til deres dømmekraft. Man kan jo godt af og til sidde på borgmesterkontoret og sætte en hel masse i værk. Men den måde, jeg fik sat det i værk til at starte med, var ikke den optimale. Det var en lærestreg til mig selv."

Projektitis: Lærerformand vil give skoler serve-retten

Powered by Labrador CMS