”Jeg kan sige, at det der skete i 13 har alle lærere opfattet som total mangel på anerkendelse”, sagde Anders Bondo Christensen, da han deltog i paneldebat til stormøde i Fredericia

”Først tog man lærerne, så fridagene, nu tager man frokostpausen”

Regeringsindgrebet i 2013 var et overgreb mod lærerne, og flere faggrupper står for tur, hvis de offentligt ansatte ikke står fast sammen. Sådan lød budskabet, da formændene for en række organisationer stillede op til debat på stormøde for tillidsrepræsentanter i Fredericia.

Publiceret Senest opdateret

FOLKESKOLEN.DK/OK18

Du kan følge folkeskolen.dk'sdækning af forhandlingerne på folkeskolen.dk/OK18 - husk at du ogsåkan abonnere, så du får nyheder om OK18 i dit personligenyhedsbrev.
Anders Bondo blev mødt flere steder af smilende ansigter og kommentarer.
Over 1000 tillidsrepræsentanter for lærerne var mødt op.
Farver, flag og balloner var med til at vise, hvilken gruppe, man kommer fra.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"En løsning for alle", står der på de hvide T-shirts som godt 1000 af lærernes tillidsrepræsentanter har trukket over hovedet. Ved borde som strækker sig så langt øjet rækker lyser de op mellem pædagogernes lyserøde huer, 3F's orange veste og FOA's røde kæmpehænder. Fredericias gigantiske messehal er fyldt til randen af kampgejst og fællesskab, hvor mere end 10.000 tillidsrepræsentanter i dag er samlet.

Lærer og tillidsrepræsentant Anne Dorthe Mathisen fra Lykkesgaardskolen i Varde er en af de lærere, som har trukket i den hvide t-shirt. Hun er helt overvældet af den opbakning hun føler lærerne får på megamødet i Fredericia.

"Det var så hårene rejste sig på armene, da vi kom ind. Der stod pædagoger, sygeplejersker og mange flere og tog imod os. Vi vil gerne have en forhandlet aftale og ikke en lov, og det er bare så dejligt, at de andre bakker op om det. Det føles bare rigtig, rigtig godt", siger hun.  

På mødet blev hjemmesiden bakop.enloesningforalle.dk lanceret. Her bliver der samlet underskrifter ind for at vise sympati med de offentlige ansatte. I løbet af en time var der samlet over 48.000 underskrifter. 

Arbejdsmarkedsforsker: Overenskomst-forhandlingerne er på konfliktkurs

Sporene fra regeringsindgrebet i 2013 skræmmer

På scenen er akademikernes formand Lars Qvistgaard den første, der forklarer, hvorfor der er ekstraordinært brug for sammenhold på tværs af faggrupper ved forhandlingerne om en ny overenskomst i 2018.

 

Han tager udgangspunkt i, at flere arbejdspladser på statens område sidste år inddrog såkaldte kutymefridage som grundlovsdag 5. juni, 24. december og 31. december.

"Det handler om, at først så tog man lærerne, så fridagene, nu tager man frokostpausen næste gang og så tager man seniorerne eller et eller andet. Det er derfor, vi står her sammen i dag og kæmper for de fælles interesser. For vi synes simpelthen, at nu er nok nok", siger Lars Qvistgaard.

Arbejdsgiverne vil have sygeplejersker på lærerarbejdstid

Og lærernes formand Anders Bondo Christensen er klar med argumenterne om, hvorfor det er vigtigt, at organisationerne lige nu står sammen:

"Hvis man ser på de krav, der er blevet stillet til Sundhedskartellet og deres arbejdstid, så minder de til forveksling om Lov 409.  Man fjerner normperioderne. Man fjerner varslingsbestemmelserne. Man fjerner overtidsbetalingen. Derfor må vi stå fælles om at sige, at den glidebane skal vi have stoppet, så det ikke er lærerne først og så kommer de andre", sagde han og blev mødt af en kæmpeklapsalve fra salen.

Sygeplejerskernes formand Grete Christensen trækker også lærernes arbejdstid frem som et eksempel på noget, som arbejdsgiverne godt kunne tænke sig på flere områder. Hun siger, at arbejdsgiverne også godt kunne tænke sig en ny aftale for sygeplejerskernes arbejdstid.

"Den indeholder bare ikke ret meget andet end et blankt papir, for det de går efter er fleksibilitet ud over alle grænser", sagde Grete Christensen.  

OK18: Sygeplejerskerne skal på lærerarbejdstid

FOA's formand Dennis Kristensen mente, at det her er en historisk overenskomstforhandling.

Han spurgte, hvordan vil dem, der kommer efter os om 30 år se på disse forhandlinger? Og han svarer selv:

"Det var der, hvor de offentligt ansatte for første gang samlet satte sig imod en udvikling, hvor fagligheden blev erstattet af ledelsesret. Det, vi slås om i de her år, er i virkeligheden, om der skal være plads, tid og rum til at bruge fagligheden og det faglige skøn, eller om ledelsen skal have større ret til at råde over os og dermed færre regulerende bestemmelser i vores overenskomst? Lærerne er en klassisk eksempel på det", sagde Dennis Kristensen.

Folkeskolen.dk sendte live, da komiker Torben Chris var på scenen:

 

Powered by Labrador CMS