I forsvar for meritlærerne

En gruppe meritlærere er ikke i tvivl om, at meritlæreruddannelsen gavner folkeskolen. De er trætte af at høre på, at de er andenrangslærere

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Matematikholdet årgang 2005 fra Silkeborg Seminarium holder sammen. Meningen er at mødes en gang hvert halve år og udveksle erfaringer om lærerlivet.

Ved sidste møde blev stemningen hektisk. Emnet faldt på Folkeskolens dækning af meritlærerne. Holdet anede en tendens til, at lærernes fagblad kørte en hetz mod dem.

»Der kom en historie om en pædagog, der syntes, lærerlivet var hårdt, og hun angreb meritlæreruddannelsen«, siger meritlærer Inger Smed, som normalt er med til erfaringsudvekslingerne på matematikholdet. Hun følte, at timingen af artiklen var uheldig, fordi den blev bragt, samtidig med at skolelederne skulle til at ansætte nye lærere.

I dag er fire af meritlærerne samlet for at fortælle deres historie om, hvordan det er at være ude i virkeligheden.

»Der er mange historier om, at meritlærere ikke kan få job. Det sætter lærerne i dårligt lys. Vi vil gerne fortælle om, hvor glade vi er for uddannelsen, og at vi fungerer som lærere på lige fod med alle andre«, siger Allan S. Sørensen.

Uddannelsen er kommet for at blive

De fire er enige om, at de til hverdag ikke tænker over, at de er meritlærere, og det er også sjældent noget, der bliver kommenteret på lærerværelset.

Men de føler sig ofte skudt på i den offentlige debat.

»Jeg forstår godt, at det er kontroversielt at tage en uddannelse på den halve tid. Jeg kan godt forstå, at der er nogle, som tager den fulde uddannelse, der føler sig snydt«, siger Per Knorborg.

Meritlærerne føler sig bedre rustet end de unge lærere, der kommer lige fra seminariet med en fireårig læreruddannelse. De har alle fire haft fast arbejde tidligere og har også arbejdet som vikarer i folkeskolen før og under meritlæreruddannelsen.

»At man har været på en arbejdsplads før, gør, at man er meget mere rustet til at komme ud i skolen. Bare det, at man er vant til at møde på et bestemt tidspunkt og være sammen med chefer og kollegaer, giver os en stor fordel«, siger Inger Smed.

»Vi har en helt anden pondus, når vi begynder. Vi er ikke nervøse for forældresamarbejdet, for vi har selv børn og er jævnaldrende med forældrene«, siger Henrik Hjorth Findsen.

Han føler sig også accepteret i DLF.

»Lærerforeningen accepterer, at der er et behov for denne måde at uddanne sig på. Jeg tror, at man forestiller sig, at meritlæreruddannelsen er kommet for at blive. Lærerforeningen tænker nok lidt på uddannelsen som en overskudsbuffer. Men jeg føler mig som et fuldgyldigt medlem af lærerstanden«.

De første år er svære

De fire meritlærere føler ikke, at de mangler noget, når de står foran eleverne. Men flere af dem har oplevet meritlæreruddannelsen som en barriere i jobsøgningen.

»Det eneste, jeg har fortrudt, er, at jeg ikke har læst fysik. Havde jeg læst fysik og matematik, ville flere døre være åbne, selv om jeg er kvinde og meritlærer«, siger Inger Smed.

Allan S. Sørensen mener, at meritlærerne på nogle punkter bliver nødt til at løbe hurtigere end de andre lærere de første par år i lærerlivet.

»Jeg har kun to linjefag, og det gør en forskel. Foruden linjefagene skal jeg undervise i både geografi og biologi. De fag må jeg læse op«, siger Allan S. Sørensen.

Inger Smed underviser ud over sine linjefag i billedkunst, idræt, historie og hjemkundskab, og hun nikker genkendende til Allans oplevelser.

De er alle glade for, at meritlæreruddannelsen findes, og at de har haft muligheden for at tage den. De mener, at uddannelsen på seminariet kunne være meget bedre. At det er for dårligt, at mange seminarielektorer ikke har undervist i folkeskolen, og at der er alt for lidt praktik i uddannelsen.

»Når det handler om at undervise, gælder det mere om at finde den rigtige person, end hvilken uddannelse den enkelte har«, siger Henrik Hjorth Findsen.

Henrik Hjorth Findsen, 43 år.

Baggrund: Uddannet klassisk oboist på musikkonservatoriet. Har turneret med mange orkestre i hele landet. Linjefag matematik og fysik.

»Jeg var vikaroboist. Så sidder man altid på sidste række. Jeg ønskede mere ansvar, mere udvikling og mere at lave. Og en stabil indtægt«.

Per Knorborg, 39 år.

Baggrund: Uddannet markedsøkonom - har arbejdet som rejsemontør, lagerarbejder og fabriksarbejder. Linjefag natur/teknik og matematik.

»Jeg trængte til udfordring. Jeg har altid gerne villet have en læreruddannelse, men jeg havde ikke lyst til at bruge fire år på en uddannelse, som jeg godt mente, jeg kunne klare på den halve tid«.

Inger Smed, 42 år.

Baggrund: Tekniker i vindmøllebranchen. Linjefag natur/teknik og matematik.

»Det har altid været lidt af en drøm at blive lærer. Men alle sagde til mig, at jeg skulle være tekniker. Så fik jeg børn, hus og have, og så er det svært at gå fire år på en uddannelse«.

Allan S. Sørensen, 35 år.

Baggrund: Eksportsælger. Linjefag natur/teknik og matematik.

»Der var to grunde til, at jeg skiftede. Dels ville jeg gerne rejse mindre for at opprioritere familien. Dels vidste jeg fra militæret, at jeg kunne lide at undervise, og jeg havde flair for det«.