30 timer, der forandrede skolen

Lockouten af lærerne havde varet i næsten fire uger i 2013, da regeringen greb ind. Lov 409 ændrede fuldstændig den måde, lærerne arbejder 
på. Her følger otte nedslag i de 
højdramatiske forhandlinger.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Torsdag den 25. april klokken 10: 
Pressemøde i Statsministeriets spejlsal

Allerede tidligt om morgenen svirrede rygterne: Lærerlockouten skal afblæses. DR kunne som første medie »erfare«, at regeringen ville foretage et hurtigt indgreb, og historien ændrede karakter fra rygte til sikker nyhed, da Statsministeriet inviterede til pressemøde klokken 10:

»Konflikten på lærerområdet har nu varet i næsten fire uger. Situationen er, at der i lang tid ikke har været nogen reel forhandling mellem parterne: Og der er ingen tegn på, at det vil ændre sig fremadrettet. Samtidig har vores børn og vores unge ikke fået undervisning i næsten fire uger. Vi er nu nået til det punkt, hvor regeringen finder, at det er nødvendigt at gribe ind, så vores børn og unge kan komme i skole igen«. Sådan indledte statsminister Helle Thorning-Schmidt pressemødet. Også beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og børne- og undervisningsminister Christine Antorini var til stede.

Klokken 14.00-18.17: 
Førstebehandling af lovforslaget i folketingssalen

Hvert partis ordfører fik i en ordførertale mulighed for at fortælle, hvordan deres parti forholdt sig til lovforslaget. Det største oppositionsparti, Venstre, var for af tre grunde: Børnene kan komme i skole igen, det er vigtigt at få ændret lærernes arbejdstid, med et indgreb kan man komme videre med forhandlingerne om folkeskolereformen, der er økonomisk afhængig af mere undervisning fra den enkelte lærer.

Alle partier på nær Enhedslisten og Liberal Alliance støttede forslaget. Dansk Folkeparti havde et ændringsforslag, hvor de ville sikre et loft over, hvor meget den enkelte lærer kan komme til at undervise, men ordfører Alex Ahrendtsen fortalte, at han ville stemme ja under alle omstændigheder.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen forsvarede lovforslaget i knap en time: »Det her lovforslag er regeringens lovforslag, og lovforslaget er ikke alene udarbejdet i Beskæftigelsesministeriet. Det er klart, at Moderniseringsstyrelsen, Finansministeriet, som har et meget, meget stort ansvar på det her område, er en central aktør også i tilblivelsen af det her lovforslag. Som jeg sagde det før, er det mig oplyst, at lovforslaget er udarbejdet på helt sædvanlig vis, og at der har været en teknisk afklaring med både KL og regionerne«.

Klokken 16: 
Christiansborg Slotsplads

Samtidig med førstebehandlingen holdt lærernes formand, Anders Bondo Christensen, tale på slotspladsen uden for Christiansborg: »Det, de sidder og behandler derinde, det har Moderniseringsstyrelsen skrevet. Dem, vi har forhandlet imod, de har skrevet lovforslaget. Vi er end ikke taget med på råd. Han fortalte derefter, at det ikke var et indgreb, men et overgreb, som regeringen var ved at gennemføre.

Klokken 18.41-20.56:
 Åbent samråd i beskæftigelsesudvalget

Både Bjarne Corydon og Mette Frederiksen var til stede. De blev afprøvet i deres argumenter, og spørgsmål fra lovbehandlingen blev gentaget. De folkevalgtes mange forespørgsler blev til hele 92 spørgsmål.

Klokken 21: 
Umiddelbart efter det åbne samråd

Anders Bondo Christensen fik i sin egenskab af formand for forhandlingsfællesskabet Lærernes Centralorganisation (LC) foretræde for beskæftigelsesudvalget. Her argumenterede han især for, at lærerne skal have mulighed for at gennemgå og efterprøve de beregninger, der ligger til grund for de 300 millioner kroner, som lærerne får i kompensation for reglen om, at de ved deres 60-års fødselsdag kan gå ned i tid. Lærernes egne beregninger viser, at de går glip af hundredvis af millioner i tabt forhandlingskapital. På trods af at lærernes modpart i forhandlingerne havde været inde at skrive på selve lovteksten, fik LC ikke mulighed for at efterprøve regeringens tal.

»Barbara Bertelsen og Niels Gotfredsen sidder bag Bjarne Corydon igennem de afgørende samråd - det er de to modparter, jeg har haft. Det er Barbara Bertelsen, der har siddet med ved forhandlingerne, og da det så snerpede til i Forligsinstitutionen, så mødte Niels Gotfredsen også op«, fortalte Anders Bondo Christensen - om vicedirektøren og direktøren i Moderniseringsstyrelsen.

Fredag den 26. april klokken 10.36-13.25: 
Samråd i beskæftigelses-udvalget

Beskæftigelsesudvalget havde hen over natten fået besvaret de 92 spørgsmål, og samrådet gik med mundtlige uddybninger af lovforslagets indhold. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen tilkendegav på samrådet, at hun ikke kunne bakke op om nogen af ændringsforslagene. Og hun kom også med en god forklaring på, hvorfor det fra politisk hold har været så stort et ønske at afskaffe sikringen af resurser til den enkelte undervisningstime:

»Når jeg bliver spurgt om, hvor meget en folkeskolelærer forventes at skulle arbejde mere i gennemsnit, så kan jeg ikke svare på det spørgsmål. Det ligger ikke til grund i det her lovforslag, at en folkeskolelærer skal undervise mere. Det, der ligger til grund for lovforslaget, er, at de bindinger, der er på arbejdstidsreglerne i dag, bortfalder. Så vil det jo derefter være skolelederens opgave at lede og fordele arbejdet«.

Klokken 14.01-15.25: 
Andenbehandling af lovforslaget

Folketingsmedlemmerne forsøgte at få yderligere oplysninger om KL's rolle i udformningen af lovteksten - ministeren henviste til, at man kunne søge aktindsigt i forløbet. Alle ændringsforslag blev stemt ned.

Klokken 15.42-16.08: 
Tredjebehandling af lovforslaget

Efter en kort tredjebehandling blev lovforslaget vedtaget. Alle partier på nær Enhedslisten og Liberal Alliance endte med at stemme for lov 409.