Du bliver dummere i dårlig luft

Elever og lærere lider under manglen på frisk luft i landets folkeskoler. For høje CO2-niveauer i klasselokalerne går ud over elevernes trivsel og evne til at lære.

Publiceret

FOR MEGET CO2 I KLASSEVÆRELSET

Kuldioxid - også kaldet CO2 - er både en naturlig og enmenneskeskabt gasart. Hvis koncentrationen af CO2 i luften er forhøj, giver det gener, ofte i form af hovedpine,koncentrationsbesvær og træthed.

CO2-niveauet i luften måles i ppm, som står for part permillion. Arbejdstilsynet anbefaler, at niveauet for CO2 holdesunder 1.000 ppm. I et rum med mange mennesker vil koncentrationenaf CO2 i luften stige, fordi ilt omdannes til CO2, når vi ånder.Derfor stiger koncentrationen af CO2 typisk fra et lavt niveau ommorgenen til problematiske niveauer op ad dagen.

Et for højt CO2-niveau kan fjernes ved udskifte luften i lokalet- enten ved at åbne vinduer og døre eller ved forskellige formerfor mekanisk udluftning.

I det meste danske skolebyggeri kan det være svært at få skiftetnok luft i løbet af dagen uden mekanisk udluftning. Det er ikke nokat lufte ud i pauserne, CO2-niveauet i en klasse fuld af elever viltypisk nå grænseværdien på 1.000 ppm, 30 minutter efter at vindueter lukket igen.

DET KAN DU SELV GØRE

Åbn vinduerne.

Hvis det er et problem at have åbne vinduer i timen, foreksempel på grund af larm fra skolegården, eller fordi det er forkoldt udenfor, så sørg for gennemtræk i frikvarteret. Giv eventueltbørnene ansvar for at åbne og lukke vinduer.

Tag en lufter.

Send alle elever ud af klasseværelset i frikvarteret. Eventueltogså i indlagte

afbræk i undervisningen. Flyt undervisningen ud af klassen hvismuligt.

Brug knagerne.

Sko og overtøj opbevares uden for klasselokalet af hensyn tilfugtighedsniveauet og lugtgener.

Afgas materialer.

Nye bøger og papirer skal helst afgasse et par dage i et lokale,hvor der ikke opholder sig personer, før det tages i brug.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hovedpine. Træthed. Koncentrationsbesvær. Ikke mange ting er så veldokumenterede som det dårlige indeklima i folkeskolerne og den negative effekt, det har på elevernes trivsel og præstationer. Alligevel sker der næsten ingenting på området.

For ti år siden gennemførte Danmarks Tekniske Universitet (DTU) en undersøgelse af næsten 800 klasselokaler. I 56 procent af klasselokalerne var CO2-niveauet højere end de 1.000 ppm, som er Arbejdstilsynets anbefalede maksimumniveau. Da DTU fulgte op med en ny undersøgelse i 2017, var indeklimaet lige så dårligt. 91 procent af de 250 undersøgte klasseværelser overskred den anbefalede grænseværdi for CO2-koncentrationen. Ikke bare i en enkelt måling, men i næsten halvdelen af den samlede tid, som lærere og elever opholdt sig i lokalet.

Dårligt indeklima betyder dårligere trivsel for og ringere præstationer af de mennesker, der opholder sig i lokalerne. Dårligt indeklima giver både hovedpine, træthed og flere sygedage. For eksempel falder sygefraværet blandt medarbejdere med en halv dag om året, hver gang CO2-niveauet i skolerne falder med 100 ppm. Det viser en amerikansk undersøgelse.

Herhjemme oplever fire ud af ti forældre, at deres barn har fysiske gener på grund af skolens indeklima eller indretning, viser en undersøgelse fra foreningen Skole og Forældre.

Nok så vigtigt er høje CO2-koncentrationer skadelige i læringssituationer. Elevers evne til at løse koncentrationskrævende opgaver hurtigt og korrekt forbedres med op til 15 procent, hvis indholdet af CO2 holder sig under de 1.000 ppm. Det er dokumenteret i både Danmark og udlandet.

Et faktum er det, at skoler med mekanisk ventilation klarer sig bedre i de nationale test end skoler, hvor udluftningen skal ske via åbne døre og vinduer. Det var i hvert fald resultatet af en datasammenkøring, DTU foretog i 2013, hvor man så på sammenhængen mellem 230 skolers ventilationstype og resultater i de nationale test. Elever på skoler med både udsugning og indblæsning havde signifikant bedre resultater i de nationale test end skoler med ingen eller mere simple ventilationstyper. De havde i øvrigt også lavere sygefravær.

Men måske er der hjælp på vej til i hvert fald nogle af de elever og lærere, der lider under den dårlige luft. Foreningen Realdania har udvalgt en række kommuner, som får økonomisk støtte til at udarbejde strategier for deres skolers indeklima. Støtten skal betale for en kortlægning af forholdene på skolerne og udvikling af løsningsmodeller, så der kan skabes et beslutningsgrundlag for at foretage bedre prioriteringer i arbejdet med at renovere landets skolebygninger.

De 12 udvalgte kommuner er Esbjerg, Silkeborg, Albertslund, Ballerup, Dragør, Haderslev, Helsingør, Hvidovre, Aarhus, Middelfart, Kolding og Odense. Planen er, at erfaringerne fra kommunerne kan bruges som inspiration for andre kommuner. Projekterne blev udvalgt i januar 2019, så der kommer til at gå et stykke tid endnu, førend lærere og elever kan mærke en forskel.

Powered by Labrador CMS