Hold øje med stresssignalerne som ledig

Ingen jobsamtaler, en uvis fremtid og dårlig samvittighed. Man kan også blive stresset, når man er ledig. Bliv klogere på, hvilke signaler du skal holde øje med.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En stor del af vores identitet hænger sammen med vores arbejde, og ledighed kan derfor hurtigt føles pinligt og give følelsen af at være udenfor. Samtidig kan man blive presset på økonomien - og bekymre sig over, om man kommer bagud fagligt, mens man får afslag efter afslag. Ledighed er alt i alt hårdt arbejde, som sagtens kan stresse, forklarer Anni Andersson, som er tidligere folkeskolelærer og i dag blandt andet arbejder som selvstændig stresscoach med firmaet AAcoaching.

»Man kan hurtigt bebrejde sig selv, at man ikke har et arbejde. Tænke, at man er for dårlig, eller at der er noget i vejen med én. Som nyuddannet kan det være nemmere end for dem, der har fået et knæk i deres faglige stolthed af en fyring, men det rammer de fleste på selvværdet, når ledigheden trækker ud«, siger hun.

Mærk efter faresignaler

Stressen kan komme til udtryk på mange måder. Derfor skal du være opmærksom på din krops stress-signaler, råder Anni Andersson.

»Mærk efter, om du er mere træt end normalt, sover dårligt, har uro i kroppen, er grådlabil, mere indesluttet, irritabel eller går rundt med en udefinerbar fornemmelse i kroppen. Det kan også være mere individuelle symptomer som eksem, tics eller dårlig mave«.

Tankerne afslører stress

Et andet stresstegn er, hvis man konstant pisker sig selv i tankerne - i sin indre dialog, som Anni Andersson formulerer det.

»Lyt til, hvordan du 'taler' til dig selv i dine tanker. Fortæller du hele tiden dig selv, at du ikke er god nok? At du ikke får søgt nok job, eller at det er klart, at de ikke vil have en, som er så dum som dig?«

Hvis din indre dialog er negativ, hjælper det på ingen måde din jobsøgning, mener hun. Derfor skal du reagere.

»Hold dig selv mentalt ud i strakt arm og overvej, om tingene passer; søger du virkelig for få job? Og er der bevis for, at du er dum? Nej! Så fokusér i stedet på, at det er godt, at du får søgt de relevante job, og at du holder din faglighed ved lige ved at læse faglige artikler. Du må aldrig tale dårligere til dig selv, end du ville gøre til en kollega«.

Det er en lang proces at ændre sin indre dialog, men dét, man øver sig i at tænke, er også dét, hjernen bliver god til - og negative tanker er bare ikke gavnlige, understreger hun.

Læs mere i næste nummer af fagbladet Folkeskolen, som udkommer den 12. maj. Her kommer stresscoach Anni Andersson med en række konkrete råd til at forebygge stress - eller håndtere det, hvis du allerede er ramt.