Faglig dialog er afgørende

Desillusion, aflæring og kynisme - det er den fare, der lurer, hvis ikke de nye lærere støttes, mener lektor Martin Jørgensen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nye lærere har brug for et rum. Ikke et fysisk rum, men et fagligt og kollegialt rum. En sammenhæng, hvor de kan drøfte deres praksis og tematisere deres erfaringer.

Det mener lektor Martin Jørgensen fra Århus Dag- og Aftenseminarium.

Ja, faktisk er den faglige dialog og refleksion afgørende for, om de nyuddannede overlever den kritiske forvandling fra lærerstuderende til reflekterende lærer, siger Martin Jørgensen. Uden støtte bliver de let til kyniske lærere, mener han.

'Nye lærere er pressede på alle fronter. Hvis de ikke får et tilbud om faglig dialog, falder de let tilbage til en gammeldags skole- og lærerkultur. Så koncentrerer de sig om at overleve, og i skuffelsen over ikke at slå til aflærer de alt det, de har med sig fra seminariet. De bliver kyniske og gamle før tiden, og pludselig sidder de og hyler med på den kendte sang om, at det, man lærer på seminarierne, slet ikke kan bruges i virkeligheden'.

For at undgå kynismen og skuffelsen må skolerne, kollegerne eller seminarierne komme de nye lærere i møde og tilbyde dem et rum for faglig dialog.

'Vi må fastholde dem i troen på, at vi hele tiden kan blive klogere, og at vi gør det ved at forholde os analytisk til vores arbejde og de problemer, der opstår'.

Problemerne er oversete

Sammen med kollegaen, lektor Peter Fregerslev, fulgte Martin Jørgensen 17 nye lærere i to år, fra de tog dansk som linjefag på seminariet i 1997, og indtil de i 1999 for anden gang sendte deres elever på sommerferie.

Erfaringerne fra projektet er samlet i bogen 'Ny lærer. Om de første to år med sytten nyuddannede lærere', og den dokumenterer, at overgangen fra seminariet til folkeskolen er kritisk.

'Det er et stærkt overset problem', siger Martin Jørgensen.

Ingen af de nye lærere, han og Peter Fregerslev fulgte, gav op i perioden. Men, siger han, det kan jo skyldes, at de var med i projektet og blev tilbudt råd og vejledning. For problemer var der nok af.

Mange af dem oplevede et veritabelt praksischok. De skrev om problemerne og deres hverdag i den åbne, elektroniske logbog, som var en del af projektet. Her diskuterede de indbyrdes og med de to vejledere, som var knyttet til projektet.

Ensomheden skal brydes

Selv om en række individuelle omstændigheder påvirker, hvor hurtigt og smertefrit forvandlingen fra studerende til lærer sker, kan der uddrages generelle erfaringer af de 17 lærerliv.

'Vi kan se, at processen går lettest for de nye lærere, som tør åbne sig og invitere til dialog. Og vi kan se, at det er afgørende, at erfarne, men åbne lærere stiller sig til rådighed for dem', siger Martin Jørgensen.

En af de 17 studerende, som var med i projekt 'Ny lærer', Dorthe, havde massive problemer med sin 4. klasse. Det var svært at skabe ro, og klassen afviste de fleste af hendes ideer.

I logbogen fortæller Dorthe om den dag, hvor hun indså, at hun ikke kunne løfte opgaven selv. Hun henvendte sig til sin teammakker, til skoleinspektøren og en lærer fra støttecentret, og sammen sad de fire under et træ og drøftede, hvordan Dorthe kunne få sin klasse og sin undervisning til at fungere. Pludselig sagde teammakkeren:

'Det er, som om klassen har bestemt sig for, at den ikke vil have dig'.

'Det var', skriver Dorthe i logbogen, 'egentlig en lettelse, for det gav mig en god forståelse for deres opførsel i mine timer og deres væremåde over for mig. Det gav luft til at se det hele lidt fra oven, og det gav mig et billede af, hvor jeg kunne tage fat'.

Eksemplet viser, hvor vigtigt det er, at kollegerne stiller sig til rådighed for faglig dialog, siger Martin Jørgensen.

'Makkerens bemærkning trak Dorthe ud af ensomheden, og pludselig kunne hun forholde sig konstruktivt og analyserende til det problem, hun havde med klassen'.

Kager er ikke nok

Dermed også sagt, at det ikke er nok, at de nye lærere falder til på skolen, kommer med i badmintonklubben og kageordningen. Det er fint, men ikke godt nok.

'De nye lærere har brug for en sammenhæng, hvor de kan tematisere deres erfaringer. Gennem faglig dialog skal de udfordres til at holde fast i deres pædagogiske og faglige viden, til at analysere problemerne og til at reflektere over praksis. De skal udvikle sig fagligt og personligt. Det er den eneste vej frem', siger Martin Jørgensen.-Mikkel Hvid er freelancejournalist

Århus Dag- og Aftenseminarium har udgivet bogen 'Ny lærer. Om de første to år med sytten nyuddannede lærere', som koster 95 kroner.

Fokusering letter hverdagen

I projekt 'Ny lærer' arbejdede Martin Jørgensen, Peter Fregerslev og de 17 nye lærere med et udviklingsredskab, som de kaldte fokusmodellen: De nye lærere fokuserede på bestemte problemer og arbejdede med dem, et ad gangen.

'Som ny lærer er man presset på alle fronter. Man kan ikke overskue situationen, og så opgiver man let det hele. Derfor er det vigtigt at fokusere på et problem ad gangen. Det begrænser frustrationerne og presset, og man oplever, at man udvikler sig og bliver dygtigere', siger Martin Jørgensen.

En af lærerne i projektet arbejdede med fokuspunktet: 'Hvordan stiller man gode spørgsmål?' En anden fokuserede på problemet ansvar: 'Hvor meget skal jeg som lærer tage ansvaret for?'

At fokusere på problemet indebærer, at man koncentrerer sig om det og skriver om det i sin logbog. Kun på den måde bliver man mere bevidst, siger Martin Jørgensen.

Powered by Labrador CMS