Anmeldelse

Folkeskolereformen
Folkeskolereformen

En imponerende præstation

At ville skabe dramatik – til scenen – ud af folkeskolereformen og lov nummer 409 lyder umiddelbart som en uoverkommelig og umulig opgave. Men det er ikke desto mindre, hvad teatret Mungo Park Kolding har gjort – oven i købet med stort held og dygtighed.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

”Vi ønsker at skabe debat og give en kommentar til en væsentlig ændring af folkeskolen”, sagde direktør Lasse Bo Handberg i sin velkomst til premiereforestillingen den 18. marts. Han takkede også Kolding Lærerkreds, der har bistået med inspiration og ideer.

Fakta:

Titel: Folkeskolereformen

Forlag: Mungo Park

”Folkeskolereformen” er teater til tiden, men gode gamle Grundtvig er også med. Skuespilleren Nanna Cecilie Bang tager os som ”Nanna Bang” – det kan klappes: Nan-na Bang – med på en guided tour de force igennem skoleårgangene, der ender med afgang efter 9. klasse. Til sidst er ”Nanna Bang” mere end tyndslidt, og mod slutningen får også lærerfolket en på hatten: ”Er det da så forfærdeligt, at I skal arbejde på samme måde som alle andre?” – men ellers må man sige, at stemningen er mest for folkeskolelærerne.

”Nanna Bang” får med enkle midler sat hovedproblematikken, dannelse kontra målstyring, op, så den er til at få øje på. Samtidig er det poetisk, morsomt, grotesk, ironisk og viser os med stribevis af de pædagogiske hurraord, hvor absurd hele processen har været.

Alle de værste skolelederfraser aflires, som en sportskommentator ville have gjort det. Det er kostelige scener med en imponerende intensitet, og ”Nanna Bang”s slogan er da også: ”Hvad man ikke kan forstå med ord og tale, kan man synge og male”. Amen!

Skuespilleren Nanna Cecilie Bang skifter person flere gange, fra lærer til kommentator, hun messer, hun er forskellige lærer-, elev- og forældretyper, hun er Rita-typen med samme slags skjorte. ”Jeg er”, siger hun, ”soundtracket til jeres liv, en rollemodel!”

På glimrende vis illustrerer ”Nanna Bang” alle de mærkelige hensyn, der ligger indbygget i folkeskolereformen, der er et mærkeligt paradoks mellem resurser og intentioner, mellem dannelse og målstyring.

”Folkeskolereformen” er ordteater i absolut bedste betydning, og skuespilleren Nanna Cecilie Bang yder en imponerende præstation. Intet mindre.

Christine Antorini skulle også have medvirket på en video, som Undervisningsministeriet selv har fået fremstillet om folkeskolereformen, men teatret havde ikke fået tilladelse til at bruge videoen, da Antorini ifølge skuespiller ”Nanna Bang” ikke var sikker på, at den ville blive brugt efter hensigten. Ret småligt, synes jeg!

Til gengæld fik vi afsnittet om børn og unge fra Dronning Margrethes seneste nytårstale, der på uforklarlig vis virkede både troværdigt, varmt og velment i forhold til alle hurraordene i folkeskolereformen. Gud bevare Danmark og Mungo Park Kolding!

Powered by Labrador CMS