Christiansborg Slotsplads er overtaget af entreprenørmaskinerne for at blive terrorsikret - men pladsen foran naboen, Thorvaldsens Museum, var ikke stor nok til at rumme tilstrømningen til dagens fyraftensdemonstration.

Sammenhold og solidaritet fejret i solen

For formand for DJØF Offentlig Sara Vergo og de andre DJØF’ere var det grænseoverskridende at stå i gul vest og demonstrere under røde faner i dag. For lærerne, der stod i gule veste i 2013, var det skønt at nøjes med en lille #enløsningforalle-badge og mærke, at fokus denne gang er på sammenhold og solidaritet, ikke på lærerne.

Publiceret
Formand for Egedal Lærerkreds Steen Herløv Madsen agerede fanebærer, da offentligt ansatte fra store dele af Sjælland var samlet 'skulder ved skulder' i København i dag.
Formand for Egedal Lærerkreds Steen Herløv Madsen agerede fanebærer, da offentligt ansatte fra store dele af Sjælland var samlet 'skulder ved skulder' i København i dag.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ved Egedal Lærerforenings røde fane står Sara Link og Dorthe Jørgensen og kigger på DJØF-formanden i den gule vest, der får de tusinder på Thorvaldsens Plads ved Christiansborg til at 'dappe' 'Nok er nok!' og kollegerne fra BUPL, der står ved siden af iført pink veste.

"Vi stod her jo også for fem år siden, og nu vil vi gerne mødes og vide, at vi ikke er alene. Men det skal ikke være lærerne, der skal være i fokus på denne gang - nu handler det om sammenholdet".

Tirsdag har de først fri kl. 17, men de havde fået lov af deres skoleleder til at tage af sted klokken 16:

"Jeg tog alene herind med metroen, og det var dejligt, da jeg gik her hen imod at se, hvor mange vi var", fortæller Dorthe Jørgensen.

Hjemme på skolen spørger eleverne hele tiden til, om lærerne bliver lockoutet:

"For denne gang er der jo næsten ingen lærere tilbage på skolen. De fleste af dem, der underviste under lockouten i 2013, fordi de var tjenestemænd, har valgt at stoppe, selvom de ellers havde planlagt at fortsætte nogle år endnu - på grund af det, der skete dengang".

Powered by Labrador CMS