Se, det er en undertitel, der vil noget, og som bringer mindelser om de meget gamle og gode dage, da annoteringen stod som undertitel. Og målgruppen vokser i de kommende år i antal, så markedet skulle være sikret, og det er en god idé med sådan en praktisk vejledning.

Ikke så få lærere må spørge, om der mon er et liv før døden, idet jobbet har ændret sig radikalt, siden de for 30-35 år siden blev ansat, og de måske nu synes, at frihed er det bedste guld.

At gå på efterløn er dog ikke altid så enkelt. Det er som at bevæge sig ind i en bureaukratisk jungle, og bedre bliver det ikke, hvis man tillige havde tænkt sig at bosætte sig i udlandet, hvor klimaet også det økonomiske kan være noget mildere.

Så er det godt at være ledsaget af en erfaren fører, og forfatteren er en sådan, idet bogens oplysninger bygger på, hvad han sammen med sin far, da denne overvejede at gå på efterløn, fik ud af rekognosceringstogter i love og paragraffer og hos styrelser og ministerier.

Også afsnittene om at nyde sit otium i udlandet bygger på praktiske erfaringer hos folk, som har prøvet det på egen krop. En fyldig indholdsfortegnelse og et brugbart stikordsregister samt tabel med takster og en adresseliste øger anvendeligheden.

Men der burde vel også have været afsnit om at gå på pension som 60-årig eller mere, men det bliver måske en senere udgivelse?