Debat

Morten Refskov: Næstformandsvalgtale for Hovedstyrelsen

Mit kandidatur skal ikke opfattes som en higen efter en helt anden foreningspolitisk linje, men som et dybfølt ønske om at bidrage til, at vi lykkes bedre med at realisere foreningens politik og opnå skarpere resultater for vores medlemmer.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For interesserede har jeg herunder indsat den valgtale, som jeg holdt i Hovedstyrelsen den 19. juni. Den supplerer i øvrigt det skriftlige valggrundlag, der er vedhæftet.

Kære Hovedstyrelse

At være politisk valgt i Danmarks Lærerforening er et stort ansvar og enormt ærefuldt - uanset hvorfra i foreningen man bedriver sit virke. Og det skal man gå til med en passende balance mellem politisk lederskab, faglig lidenskab og oprigtig ydmyghed.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Når alt kommer til alt, er jeg kandidat til næstformandsvalget, fordi jeg er overbevist om, at jeg - i tæt samarbejde med formanden, forretningsudvalget, Hovedstyrelsen, kredsene og sekretariatet - kan gøre en positiv forskel for alle medlemmer af Danmarks Lærerforening og for folkeskolen. Det er min evigt tilbagevendende drivkraft. Jeg tror på, at jeg kan bidrage til at gøre en indflydelsesrig fagforening endnu mere indflydelsesrig. Og jeg tror på, at jeg kan være medbærer af håb, mod og tro på fremtiden.

Anders er en dreven, dygtig og visionær formand. Det vil jeg supplere ved at give formanden et med- og modspil, så vi sammen kan danne et stærkt formandskab - baseret på erfaring og fornyelse. Jeg byder mig til, fordi jeg mener at have noget kvalificeret at bidrage med, ligesom jeg fortsat har noget at lære. Det er i øvrigt min livsindstilling: At man altid skal være åben for at lære, bevæge og dygtiggøre sig - hele livet.

Mit kandidatur skal ikke opfattes som en higen efter en helt anden foreningspolitisk linje, men som et dybfølt ønske om at bidrage til, at vi lykkes bedre med at realisere foreningens politik og opnå skarpere resultater for vores medlemmer.

Jeg er så sandelig en kritiker - først og fremmest af mig selv - men jeg er i endnu højere grad en engageret, visionær, analytisk, ambitiøs og idérig holdspiller, som kun sætter mig selv i spil, når jeg tror på, at jeg kan gøre noget godt for den højere sag og for fællesskabet. Og der er for mig at se brug for, at vi justerer lidt på vores holdopstilling, hvis vi for alvor skal være gearet ’til fremtiden’ og til en ’ny start for folkeskolen’.  

Jeg har den opfattelse, at jeg har vist en evne og vilje til at tage ansvar og byde velforberedt, sagligt og konstruktivt ind i alle sammenhænge. Det er jeg også blevet bekræftet i af mange gode folk i foreningen. Ellers havde jeg heller aldrig stillet mig til rådighed.

For mig er et næstformandshverv en adgang til at repræsentere medlemmerne og få direkte indflydelse på foreningens politik og strategier, samtidig med at det er en talerstol over for politikere, ledere, samarbejdspartnere og omverden. Der er noget, der skal siges, og der er nogen, der skal sige det. Og holdninger skal omsættes til konkret handling og mærkbare resultater.

Som næstformand vil jeg især forsøge at udfylde rollen som synlig, intern forbindelse mellem foreningens led og på den måde virke for større involvering, stærkere engagement og tættere sammenhæng i politik-, strategi- og organisationsudviklingen.

Jeg håbede oprigtigt, at det ville blive betragtet som et demokratisk sundhedstegn, at flere har lyst til at stille sig til rådighed for fællesskabet, for sådan anskuer jeg verden. Glædeligvis er det også mit indtryk, at mit kandidatur altovervejende er blevet modtaget sådan i foreningen.

Det er under alle omstændigheder min grundholdning, at jeg skal kunne samarbejde med alle - i enhver tænkelig sammenhæng - og jeg har dyb respekt for, at det på alle niveauer er medlemmerne, som bestemmer, hvem der skal tegne foreningen. Og formanden og næstformanden vælges nu en gang af kongressens medlemmer, uanset vores stillingtagen i dag. 

Jeg har skrevet et længere valggrundlag, som jeg håber, at I har haft tid til at læse igennem - eller i hvert fald orientere jer i. Jeg har det allerbedst med grundighed, men ved godt, at jeg her og nu må begrænse mig. Derfor vil jeg blot trække nogle hovedlinjer op.

Politisk lederskab

Politisk lederskab kan for mig at se karakteriseres som den evne, man har til at få foreningens led til at bidrage til og derefter godtage og følge en politisk vision eller handling. Formandskabet og Hovedstyrelsen skal sætte retning, skabe mening og resultater og motivere kredsene positivt.

Vi kan kun nå vores politiske mål, hvis vi er i stand til at foretage kloge analyser og langtidsplanlægge. Interessevaretagelsen står og falder med, at foreningens ledelse på alle niveauer er i stand til at understøtte, at vi løfter i flok og udnytter vores potentialer og muligheder. Ingen er bedst alene. Som politisk leder skal man lytte, søge at forstå og efterspørge råd - samtidig med, at man bevarer sin troværdighed, integritet og handlekraft.

Fagforeningsfællesskab og organisationsudvikling

Jeg mener, at Danmarks Lærerforenings styrkeposition mest af alt kan tilskrives vores kollektivt funderede lokale og kommunale forankring; vores dygtige folk i frontlinjen. Derude, hvor der hver dag arbejdes konkret for medlemmernes interesser. Den position skal vi fastholde, samtidig med at vi i fællesskab sikrer, at kredsene ledes under ansvar for foreningens samlede interessevaretagelse og sammenhængskraft.

Jeg er tilhænger af store frihedsgrader og en betydelig kredsautonomi, men jeg er ikke tilhænger af total frisættelse og ”forbundsmentalitet”. Jeg næres af tanken om, at vores medlemmer mødes af en nogenlunde ensartet kvalitet, service og politisk linje, uanset hvor i landet man bor og arbejder. Skal det sikres, skal foreningen centralt påtage sig et endnu større ansvar for at understøtte kredsene.    

Det er altafgørende, at medlemmerne kan se sig selv i foreningens politik. Det opnår vi bedst ved at inddrage så bredt og dybt som muligt i politikudviklingen og sikre mere plads til kritik og uenighed. En profession er netop kendetegnet ved, at den forholder sig kritisk til sig selv.

Der skal ikke alene være plads til - men direkte inviteres til - at man kan udtrykke sine meninger og holdninger.

Det er uenighederne under processerne, der skærper vores argumentation og driver foreningens udvikling - mens det er den størst mulige enighed i beslutningerne, der giver os styrke og fælleskraft.

Formandskabet og Hovedstyrelsen skal således understøtte en stærk kritik-, feedback- og forbedringskultur, hvor vi værdsætter, at man ”forstyrrer” hinanden - ikke mindst med anerkendelse og ros. Sådan oplever jeg ikke altid, at det er i dag. Her skal vi blive bedre.

Det kræver fokus på samarbejde og udvikling og en stædig insisteren på, at vi alle sammen forholder os nysgerrigt og undersøgende til alle bidrag - uden fordømmelse og underkendelse. Den dialog og inddragelse skal organiseres, og det er, efter min mening, en oplagt næstformandsopgave, som jeg er overbevist om, at jeg kan levere på.

En troværdig og saglig - ikke bedrevidende og selvtilstrækkelig - fagforening

Danmarks Lærerforening skal styrke sin position som den ’troværdige og saglige fagforening’, der agerer proaktivt og sætter egne dagsordener. Jeg ved, at én af mine store forcer er evnen til at opbygge og vedligeholde tætte relationer og alliancer med betydningsfulde aktører og interessenter. Med det in mente vil jeg arbejde for, at vi vedholdende søger samarbejdet, så vi ikke fremstår ’bedrevidende og selvtilstrækkelige’, men derimod opsøgende og generøse.

Som politisk valgt i Danmarks Lærerforening mener jeg, at vi har et stort ansvar for fortsat at stå fast på de principielle holdninger og værdier, som har grundlagt vores faglige fællesskab. Selvom vi er under pres. Derfor skal vi sige klart fra over for ændringer, der alene dækker over urimelige krav og forventninger til skolen, og således give medlemmerne mæle. Men vi skal også kunne tænke nyt, betræde ukendt land. Det letteste i den her verden er at være principfast. Langt sværere er det at afveje hensyn, under- og overordne dem og indgå kompromisser. Her mener jeg at have bevist mit værd lokalt som centralt.

Det er en bitter erkendelse, at træerne - på trods af en betydelig og langstrakt opbakning fra store dele af fagbevægelsen - langt fra voksede ind i himlen ved OK18. Vi har dog fået et stærkere afsæt for - på den korte bane - at skabe resultater for medlemmerne lokalt og - på den lange bane - centralt.

Vi har brug for et ansvarsfuldt samarbejde om folkeskolen, og det har parterne forpligtet sig på, hvilket flugter fuldt med min overbevisning: Vi kan kun skabe ’god folkeskole’ og ’gode arbejdsliv’ i et tæt og forpligtende samarbejde med skolens øvrige, centrale aktører.

Jeg mener, at 7 år som kredsformand og 3½ år som Hovedstyrelsesmedlem - i en i øvrigt turbulent tid - har klædt mig fornødent på til at kunne påtage mig næstformandshvervet.

Jeg håber, at jeg med den her tale har formået at kaste så meget lys over mit kandidatur, at det står klart, hvordan jeg kan bidrage til et Danmarks Lærerforening med større forhandlings-, samarbejds-, sammenhængs- og udviklingskraft.

Tak for opmærksomheden.