Ligebehandling

En lærervikar kom i konflikt med den skole, hun var tilknyttet.

Lærervikar får rekordstor erstatning for diskrimination ved graviditet

En lærervikar kom ikke i betragtning til et vikariat, efter hun fortalte, at hun var gravid. Og da fagforeningen gik ind i sagen, fik hun pludselig heller ikke flere tilkaldevagter. Det er diskrimination, vurderer Ligebehandlingsnævnet.

En lærervikar har fået tilkendt en godtgørelse på 100.000 kroner for forskelsbehandling på grund af køn. Og med såkaldte procesrenter ender det samlede beløb på 125.000 kroner.

Det er Ligebehandlingsnævnet, der har truffet afgørelsen.

Sagen handler om Rie Munthe Rasmussen, der var lærervikar på Ellebjerg Skole i København. Hun havde været tilknyttet skolen igennem fire år som blandt andet fast vikar, da der opstod en mulighed for et vikariat som billedkunstlærer for en af skolens 8. klasser, som hun viste interesse for.

Men da hun fortalte ledelsen, at hun var gravid, meddelte ledelsen hende, at hun ikke kom i betragtning til vikariatet. Rie Munthe Rasmussen oplevede samtidig, at hun herefter ikke blev tildelt flere vikartimer på skolen, efter ledelsen blev bekendt med, at hendes fagforening var gået ind i sagen.

”Jeg hørte, at der på skolen ville blive et fast vikariat, som jeg måske kunne varetage, så jeg gik ind på skolelederens kontor, hvor souschefen også var til stede, og spurgte, om de var interesserede i at ansætte mig i den stilling”, fortæller Rie Munthe Rasmussen.

”De var først meget begejstrede og spurgte, om jeg også kunne tage nogle timer i fysik. Men i løbet af samtalen går det op for mig, at elevernes billedkunsteksamen ligger, mens jeg er på barsel”, siger hun.

Rie Munthe Rasmussen overvejede i situationen, om hun skulle fortælle sin ledelse, at hun var gravid og landede på, at det var nok bedst.

”Jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde det, men det var nok bare min ærlighed. Så kunne jeg fornemme, at lige pludselig vendte hele dynamikken i vores snak fra ’kan du ikke også tage fysik?’ til ’hmm, vi vender tilbage’”, fortæller hun.

Vikartimer stoppede, da fagforening gik ind i sagen

Rie Munthe Rasmussen kontaktede efter oplevelsen Københavns Lærerforening, og de blev enige om, at hun skulle skrive en mail til ledelsen og fortælle, at hun var klar til at tage timerne og så se, hvordan de reagerede. 

Efterfølgende modtog hun en mail fra skolelederen og en fra souschefen, der sagde, at hun var kvalificeret til jobbet, men at de desværre ikke kunne ansætte hende på grund af hendes graviditet.

Hun fortsatte som tilkaldevikar på skolen, indtil hun pludselig ikke længere blev tilbudt flere vikartimer. Det skete samtidig med, at ledelsen fandt ud af, at hun har talt med sin fagforening om vikariatet, hun ikke fik.

”Samme dag, som skolelederen fandt ud af, at fagforeningen er gået ind i sagen, gav jeg kage til kollegaerne og annoncerede officielt til alle, at jeg er gravid. Her kom skolelederen og spurgte, om jeg gav kage, fordi jeg stopper. Dér tænkte jeg, at nu skal det slås fast, at jeg ikke har tænkt mig at stoppe, og det siger jeg utvetydigt til hende. Så bliver stemningen mellem os lidt mærkelig, og hun smutter hurtigt igen. Derefter fik jeg ikke flere timer på skolen”, fortæller Rie Munthe Rasmussen.

Folkeskolen har læst sagsakterne, og her fremgår det, at skolelederen ikke opfattede situationen på samme måde. Det fremgår desuden, at hun ikke mener, at de tilbød Rie Munthe Rasmussen vikartimer i fysik, og ledelsen mener også, at Rie Munthe Rasmussen selv afviste at tage billedkunstvikariatet, da hun fik at vide, at eksamen lå i hendes barselsperiode.

Folkeskolen har kontaktet skoleleder på Ellebjergs Skole Anne Graah for en kommentar. Hun oplyser, at hun ikke kan genkende Rie Munthe Rasmussens beskrivelse af forløbet, men afviser at udtale sig.

DLF overrasket over ledelsen

Almindeligvis udløser det 25.000 kroner i erstatning, hvis Ligebehandlingsnævnet afgør, at der er tale om diskrimination på grund af køn, oplyser Danmarks Lærerforening.

Når Rie Munthe Rasmussen får en godtgørelse, der er fire gange højere, skyldes det, at nævnet vurderer, at hun sandsynligvis blev udsat for repressalier af skolens ledelse ved ikke at få tilbudt flere tilkaldevagter, efter ledelsen var blevet bekendt med, at hun var gået til sin fagforening.

Og det er formentlig første gang, der er faldet en sådan afgørelse, fortæller formand for Danmarks Lærerforenings arbejdsmiljø- og organisationsudvalg Thomas Andreasen. Han er meget tilfreds med Ligebehandlingsnævnets afgørelse.

”Det er rigtig godt, at vi og medlemmet vinder den her sag, selv om det er på en beklagelig og trist baggrund. Det vil forhåbentlig skabe noget retspraksis. For der er nogle rigtig principielle spørgsmål på spil i den her sag”, siger han til Folkeskolen og understreger, at "det gør det endnu værre, at de efterfølgende straffer medlemmet for at gå til fagforeningen med sagen”.

”Det er dybt beklageligt, at vi kommer hertil i vore dage. Det går simpelthen ikke i et moderne samfund”, siger han.

Færdig med folkeskolen

Rie Munthe Rasmussen har nu modtaget sin godtgørelse. Hun planlægger ikke at vende tilbage til lærerfaget, men søger tilbage til sin hendes baggrund indenfor design og forandringsledelse.

Hun tøver lidt på spørgsmålet, om hun er tilfreds med sagens udfald.

”Det er svært for mig at sige. 125.000 er selvfølgelig mange penge. Til gengæld betyder forløbet, at jeg ikke kunne få barselsdagpenge, fordi jeg ikke var ansat nogen steder, så jeg måtte klare mig med almindelig dagpengesats. Jeg har heller ikke optjent ligeså meget i pension, som jeg ellers ville have”.

Thomas Andreasen håber, at Ligebehandlingsnævnets afgørelse vil være med til at skabe mere opmærksomhed på gravides rettigheder.

”Vi håber, at andre arbejdsgivere bliver opmærksomme på, hvad det er for nogle regler, lovgivning med videre der gælder, og dermed jo også hvad det er for nogle rettigheder, man har som lønmodtager. Det allerbedste vil jo være, at sager som denne aldrig opstår”.