Der må indføres en række kontrol- og klagemuligheder, når den vidtgående specialundervisning lægges ud i kommunerne, mener Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse.

DLF har i måneder arbejdet med at analysere konsekvenserne for den vidtgående specialundervisning, som nu bortset fra de få landsdækkende specialskoler skal foregå i kommunerne. Sagen var på hovedstyrelsens dagsorden igen i december 2004.

Elever og forældre bliver totalt afhængige af, at kommunerne har en Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som har den tilstrækkelige faglige indsigt til at anvise elever med behov for vidtgående specialundervisning til den undervisning og behandling, de har behov for, mener hovedstyrelsen. Kommunalreformen betyder nemlig, at amternes rådgivningsekspertise forsvinder, og amternes tal viser, at der i hver kommune vil være ganske få børn inden for de enkelte handicapkategorier. I en kommune med 20.000 indbyggere vil der for eksempel i gennemsnit kun være 1,5 barn med diagnosen Asperger, og selv i en kommune, hvor der bor 50.000 mennesker, vil elevtallet kun være 3,7 (se skemaet). Det vil derfor, som det udtrykkes i et notat fra hovedstyrelsen til lokalkredsene, »være mere end tvivlsomt, om der er den faglige ekspertise i de kommunale forvaltninger til at varetage opgaven«. Det vil, siger hovedstyrelsen, »være afgørende, at en kommune kender sin egen begrænsning«. Og at kommunen har råd til at købe den nødvendige rådgivningsekspertise.

I notatet til kredsene opregnes en række kvalitetskrav, som der lokalt og centralt skal arbejdes for.

»Antallet af pladser på de nuværende amtsskoler fastholdes ganske vist i halvandet år. Men de er ikke fastlåst på grupper, derfor er der ikke meget garanti i det«, sagde pædagogisk udvalgs formand, Ole Holdgaard.

»Det må sikres, at der kommer den fornødne kompetence i kommunerne ved en slags overbygnings-PPR i regionerne. Hvis ikke det kan lade sig gøre, må staten sikre kvaliteten«, sagde han og slog fast, at forældre med børn, der har behov for vidtgående specialundervisning, skal have garanterede rettigheder til relevant undervisning til deres børn. Og de skal have valg- og ankemuligheder. Der skal sikres ensartet, kvalificeret undervisning til alle børn i hele landet, og der skal være garanti for, at der kan skabes et højt fagligt niveau på alle skoler med vidtgående specialundervisning. De forskellige personalegrupper, som arbejder med specialundervisningen, skal kunne udveksle erfaringer, og ekspertisen på de lands- og landsdelsdækkende specialskoler skal opretholdes.

thejsen@dlf.org

Et godt delforlig om løn

Der blev udtrykt tilfredshed med det delforlig om overenskomsten, der blev enighed om i december 2004 (se folkeskolen.dk: »Alle får mere i løn«).

Aftalen betyder, at lønnen stiger for alle kommunalt ansatte til og med løntrin 45 med ét trin fra 1. april i år. Ansatte på løntrin 46 eller højere får et tillæg på godt 1,5 procent. For en lærer på slutløn betyder det 5.500 kroner mere om året. Selv om der lokalt er aftalt forhøjelser, stiger lønnen alligevel med et trin. Det betyder for eksempel, at i kommuner, hvor begyndelseslønnen er aftalt til løntrin 27, vil den i fremtiden begynde på løntrin 28, hvis den samlede overenskomst bliver vedtaget.

»Det er et godt resultat, der blandt andet vil betyde, at vores tjenestemænd pensioneres fra et højere løntrin«, sagde Anders Bondo Christensen. Som en reaktion på pressens skriverier om politisk indblanding i arbejdstidsforhandlingerne understregede han, at parterne nok skal klare forhandlingerne selv.

-th

DLF reformerer kredsstrukturen

Kredse lægges sammen, og kredse splittes op.

Der skal ske en lang række ændringer i DLF. Anledningen er, at den kommunale struktur ændres. I hovedstyrelsen er der enighed om, at disse påtvungne, ydre forandringer skal bruges positivt til at styrke foreningens arbejde. Og der skal være garanti for, at sagsbehandlingen overalt er i top; et medlem af DLF skal være sikker på at få den fornødne hjælp uanset hvilken kreds hun er medlem af.

Selv om den nye kommunestruktur først formelt træder i kraft fra januar 2007, skal DLFs nye kredse være en realitet fra april året før. Det slog hovedstyrelsen fast på sit møde i december, og kredsene får nu besked om en række forhold, der skal tages hensyn til under de lokale forhandlinger om sammenlægninger, fordeling af formuer, aftaler om, hvor personalet skal arbejde, og meget mere. Blandt de vigtige punkter, som organisationsudvalgets formand, Astrid Schjødt Pedersen, nævnte, var det enkelte medlems retssikkerhed, at ingen kredse må komme i klemme, og at de skal have en størrelse, så de er bæredygtige i forhold til de opgaver, de skal løse over for og i de nye kommuner. I debatten indgår også en idé om at oprette en slags ombudsmandsinstitution, så medlemmer kan klage, hvis de ikke føler, at de har fået en tilfredsstillende sagsbehandling i foreningen.

Kredsene får oplysninger om de fore­slåede ændringer ud nu, så de kan nå at træffe de nødvendige beslutninger på for­årets generalforsamlinger, men den endelige fordeling af opgaverne træffes på kongressen i september. En af vedtagelserne skal dreje sig om det arbejde, som nu foregår i amtskredsene, som nedlægges. Det skal sikres, at lokalkred-sene indgår i et forpligtende samarbejde. Og samarbejdet kan ikke vente, til efter at strukturen er faldet på plads, for eksempel skal der være sikkerhed for, at de medlemmer, som arbejder på amtskommunale skoler, kan rådgives og hjælpes i hele perioden, og de amtskommunale tillidsrepræsentanter skal inddrages, for at deres viden kan blive brugt.

Lederforeningens placering i strukturen behandles særskilt. Lederforeningens bestyrelse og DLFs forretningsudvalg drøfter de påtænkte ændringer. Det står fast, at den nuværende amtsopdeling opgives, og det er hensigten at nå frem til en arbejdsform, hvor det kun er Lederfor­eningen, der behandler lederforhold.

Da debatten sluttede, var der fuld enighed om at sende det samlede udspil til debat i kredsene. Men inden da havde der været forskellige holdninger til især tre elementer. Ikke alle kunne gå ind for at indføre central kontingentopkrævning og et fælles økonomisystem for alle kredse. Mens 17 var for, stemte fem imod, og to stemte slet ikke. Der var heller ikke enighed om, hvor længe kredskontorerne skal holde åbent. Tre stemte imod at udvide kravet om en minimumsåbningstid på 20 timer per uge, mens 20 stemte for, og én undlod at stemme.

-th

Støtte til tyrkiske lærere

Peter Hess-Nielsen har endnu en gang været i Tyrkiet for foreningen. Og han skal af sted igen i februar.

I september afviste retten i Ankara den tyrkiske stats krav om at lukke lærerorganisationen Egitim-Sen. I fagforeningens vedtægter står der, at den skal beskytte mindretals ret til undervisning på deres eget modersmål og arbejde for menneskerettighederne. Det mente byretten var i fuld overensstemmelse med den tyrkiske forfatning, men statsanklageren hævdede, at det truer enhedsstaten. Dengang var Peter Hess sammen med en lang række andre fagforeningsrepræsentanter og EU-diplomater i Ankara. Og Egitim-Sen vandt.

Nu har højesteret afgjort, at sagen skal gå om, men hos den samme dommer, som tidligere har afvist den tyrkiske stats krav. Også denne gang var Peter Hess på plads i retten. Og hovedstyrelsen gav tilslutning til, at han skal derned igen den 21. februar.

»Der var store demonstrationer og massivt politiopbud foran retsbygningen, og vi var mange internationale iagttagere. Men jeg kan frygte, at systemet forsøger at køre os trætte, så opmærksomheden mindskes«, sagde Peter Hess. Hvis den uafhængige fagforening bliver lukket, har højrefløjen opnået det resultat i sig selv, men også fremmet nationalistiske krav om at holde Tyrkiet ude af EU, mente han.

DLF har blandt andet været i kontakt med EU-parlaments-medlemmerne Karin Riis-Jørgensen, Venstre, og Socialdemokraternes Poul Nyrup Rasmussen, som begge har støttet aktivt op om DLFs og den tyrkiske lærerforenings synspunkter.

-th

Elever med behov for vidtgående specialundervisning 20.00030.000 50.000GennemsnitElevtal totalindbyggereindbyggere indbyggere i amterneAutisme5,68,313,91011407Asperger 1,52,23,727373ADHP/Damp3,04,57,554756Socialt emotionelle3,45,18,662969Generelle indlæringsvanskeligheder16,424,741,12984168Læse-, sprog- og talevanskeligheder2,74,06,749682Bevægelsesvanskeligheder1,52,33,827383Synsvanskeligheder0,60,81,410142Hørevanskeligheder2,03,05,036509Andet1,21,83,021300I alt3857956859589Kilde: Amtsrådsforeningen gennemsnitligt elevtal 1. september 2003