Debat

Er der nok kandidater?

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Er der nok kandidater at vælge imellem til hovedstyrelsesvalget? Og hvor forskellige er de lige, kandidaterne til de 21 pladser?

Ganske vist stiller man op på landsplan, men reelt afgøres valget i de lokale kredsstyrelser, som friskt anbefaler og agiterer for den kandidat, der bogstaveligt talt er tættest på kredsstyrelsen. Det er ikke kandidatens holdninger til dansk skolepolitik, pædagogik, løn og arbejdstid, der er afgørende, men selve lokaliseringen. Kandidater uden tilknytning til lokale kredsstyrelser og lokale tillidsfolk har almindeligvis ikke en chance. Også derfor kommer kun få kandidater på banen, og de holdningsmæssige forskelligheder i hovedstyrelsen er til at overskue.

Ved det forestående valg skal der igen kun fravælges et par stykker. Men Niels Christian Sauer har sin egen uafhængige platform. Hans stemmer kommer fra lærere, der ikke lader deres valg bestemme af den lokale kredsstyrelse eller tillidsmand.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Niels har ikke gjort karriere i DLF, men er gået direkte fra gulvet ind i hovedstyrelsen, og det mærkes. Han er de praktiserende læreres stemme på de bonede gulve - men kun så længe lærerne slår autopiloten fra og stemmer på ham.

Vælg selv - og stem Sauer i DLF's hovedstyrelse. Dybest set ved alle, at det er ligegyldigt for ens arbejde i hovedstyrelsen, om man er fra Næstved eller Aalborg. Det afgørende er, hvad man mener - og at man løfter argumenterne ud i offentligheden.