Forskning

Lærerne brugte mere tid forberedelse under corona end normalt, og særligt udsatte elever blev ramt hårdt, viser foreløbige resultater fra ny dansk forskning.

To ud af tre lærere brugte mere tid på forberedelse under corona-hjemsendelse

De foreløbige resultater fra en igangværende undersøgelse om lærernes arbejde under corona-nedlukningen viser blandt andet, at lærerne brugte mere tid på forberedelse end normalt. Du kan deltage i undersøgelsen via link.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Flere forskningsaktører er gået sammen om at undersøge følgevirkningerne af coronaens midlertidige skolelukninger blandt lærere i grundskolen.

Nu er undersøgelsens første resultater klar. De peger blandt andet i retning af, at lærere generelt har brugt mere forberedelsestid end normalt.

Omkring 65 procent af lærerne har brugt mere tid på forberedelse sammenlignet med normalt. 27 procent af disse lærere har brugt mindst syv timer mere ugentligt, mens 58 procent har brugt mindst fem timer mere, fremgår det af de foreløbige resultater, som folkeskolen.dk har fået indsigt i.

Undersøgelsen er lavet af Nationalt Center for Skoleforskning ved Aarhus Universitet og Center for Digital Uddannelse på Københavns Universitet - i samarbejde med Via University College, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Professionshøjskole.

For at forstyrre lærerne mindst muligt efter en særligt travl periode er afsenderne "gået sammen fra en bred palet af danske forskningsmiljøer og har i samarbejde lavet undersøgelsen", lyder det i et tidligere indlæg på folkeskolen.dk.

Forskere samler data om lærernes corona-hverdage

Forberedelse til tilpasset materiale og elevkontakt

I spørgeskemaet bliver lærerne blandt andet spurgt om, hvad deres forberedelsestid er blevet brugt på. Her kan man vælge mellem 12 udsagn. De tre hyppigst besvarede udsagn er, a) "jeg har fundet og tilpasset opgaver og materialer til mine elever", b) "jeg har svaret på spørgsmål eller vejledt elever" og c) "jeg har rettet/vurderet opgaver, som eleverne har løst.

Gruppen af matematiklærere har besvaret særlige spørgsmål om deres didaktiske valg. Her fremgår det, at selvom mange af lærerne har brugt mere forberedelsestid under corona end tidligere, har mange anvendt færdige træningsopgaver til eleverne.

"Det kan der være flere grunde til", skriver forskerne bag offentliggørelsen af de foreløbige resultater.

"Muligvis er der simpelthen andet, der kræver forberedelsestid, og portaler med færdige opgaver bliver en hjælp til at få enderne til at nå sammen. En anden årsag til, at mange lærere vælger at sende træningsopgaver ud til børnene, kunne være, at det er den eneste gode mulighed for at følge med i elevernes læring, når man ikke har de samme muligheder for at være i samme lokale".

"Undervisning i Coronaens Tid"

Udsatte elever rammes hårdest

En anden del af undersøgelsen handler om, hvordan de særligt udsatte elever har reageret på perioden med onlineundervisningen. Her svarer godt tre ud af fire lærere, at "særligt de udsatte elever deltager i mindre grad i undervisningen end normalt".

Ifølge en af personerne bag undersøgelsen, Christian Christrup Kjeldsen fra DPU på Aarhus Universitet, har man tidligere set forskning, der pegede i samme retning. Gruppen af elever har nemlig dårligere vilkår for at lykkes med undervisningen hjemmefra.

"Fra tidligere internationale undersøgelser ved vi, at nogle danske elever udfordres yderligere af dårlige fysiske og materielle rammer derhjemme", lyder det. Samtidig bliver der henvist til flere undersøgelser, Timss fra 2015, Pirls fra 2016 og Pisa-undersøgelsen fra 2018.

Coronadagbøger efterlyses: Nyt projekt stiller skarpt på kriser og sårbarhed 

Undersøgelserne viser, at ikke alle har adgang til eksempelvis computer, eget værelse eller skrive bord i hjemmet. I Pisa-undersøgelsen viser det sig i øvrigt, at gruppen af elever i 9.-klasse, der ikke har adgang til eget skrivebord, klarer sig markant dårligere end de jævnaldrende.

"De nye data fra lærerundersøgelsen understøtter det, som mange af os nok er bekymrede for, nemlig at de børn, der i forvejen er udfordrede, også er blandt dem, som taber mest på nedlukningen, fordi de ikke har mulighed for et ensartet læringsmiljø med deres kammerater i skolen", skriver Christian Christrup Kjeldsen.

"Har børnene f.eks. ikke egen computer, ikke eget værelse eller intet skrivebord, kan det være en stor udfordring at følge med i onlineundervisning og lave opgaver derhjemme".

De nævnte resultater er foreløbige udpluk fra den igangværende undersøgelse. Det er stadig muligt for lærere at deltage anonymt.

Læs mere

Deltag i undersøgelsen her

Powered by Labrador CMS