Yderligere fem rapporter er udkommet, der viser nogenlunde ingen effekt af folkeskolereformens mange tiltag for eleverne i den danske folkeskole.
Yderligere fem rapporter er udkommet, der viser nogenlunde ingen effekt af folkeskolereformens mange tiltag for eleverne i den danske folkeskole.

Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret

Der er tæt på ingen fremgang at spore ude på skolerne, når det handler om de elementer, som reformen indførte i skolen for fire år siden. Det viser de fem følgeforskningsrapporter for 2018, som folkeskolen.dk har fået aktindsigt i.

Publiceret

Om rapporterne

Det er Vive og Rambøll, der hver især står bag de fem nyerapporter. Vive har undersøgt elevernes, lærerne og pædagogernes(optræder i samme rapport) og skoleledernes oplevelser. Rambøll harudarbejdet de to rapporter om forældrenes og skolebestyrelsernesoplevelser.

Det er de sidste rapporter i rækken af årlige kortlægninger afaktørernes oplevelser af folkeskolereformen. Alle svarene blivermålt op imod en baselinemåling, som blev foretaget foråret indenskolereformen

Målene for reformen

Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematikskal stige år for år. Mindst 80 procent af eleverne skal være godetil at læse og regne i de nationale test.

Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationaletest for læsning og matematik skal reduceres år for år

Mål 3: Elevernes trivsel skal øges i trivselsmålingerne

Kilde: Undervisningsministeriet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Man skal lede længe, hvis man skal finde positivt nyt om folkeskolereformen, der har eksisteret siden 2014.

Endnu er skolen hverken kommet fagligt eller trivselsmæssigt nærmere de fastlagte mål for reformen. Og nu viser de nyeste rapporter i det store følgeforskningsprogram, der følger folkeskolereformen, at skoledagen tilsyneladende slet ikke har ændret sig så meget, som politikerne lovede, at den ville.

Folkeskolen.dk har fået aktindsigt i de fem nyeste rapporter, der er landet i Undevisningsministeriet. Rapporterne er forskningsprogrammets sidste kortlægninger af, hvordan eleverne, lærerne og pædagogerne, skolelederne og skolebestyrelserne oplever skolen nu - sammenlignet med før reformen.

Før reformen svarede 55 procent af lærerne, at de hver dag varierede deres undervisning i forhold til hver af deres elever. Fire år efter varierer 47 procent af lærerne deres undervisningsformer dagligt.

Heller ikke elevernes svar indikerer, at reformen har ført til mere spændende og varierede skoledage. Her konkluderer forfatterne, at andelen af elever, der i dag er fysisk aktive i løbet af undervisningen, er "nærmest identisk" med andelen året inden reformen.

Eksempelvis svarer ni procentpoint flere af lærerne og pædagogerne i udskolingen i år, at de mener, at den understøttende undervisning fremmer elevernes læring sammenlignet med år ét med reformen. Og samme udvikling kan ses i indskolingen og udskolingen.

Ligeledes er der sket en stigning blandt lærerne og pædagogerne, som mener, at faglig fordybelse og lektiehjælp styrker eleverne fagligt. Her er den positive udvikling dog lidt mindre.

Stadig mangel på fremskridt

De fem manglende fremskridt på nogle af de mest centrale elementer i folkeskolereformen er ny brænde til fortællingen om, at reformen - i hvert fald indtil videre - ikke har ført til den styrkelse af folkeskolen, som der i 2013 blev lagt op til.

Her vedtog politikerne tre overordnede mål for reformen. Elevernes resultater i de nationale test i dansk og matematik skulle forbedres år for år, og så skulle de nationale trivselsmålinger vise, at eleverne blev gladere og gladere for at gå i skole.

Hverken resultaterne i de nationale test eller trivselsmålinger har dog fulgt politikernes intentioner.  

De fem rapporter er de næste i den lange række af rapporter, der følger reformens første fem år. Når den sidste rapport lander på Undervisningsministerens bord i foråret 2020, vil det være rapport nummer 57.

Powered by Labrador CMS