Forskning

'Jeg følte mig kronisk bagud, min faglighed blev forringet. Min menneskelige omsorg rakte ikke længere til at tage ordentligt hånd om mine elever. Jeg græd, da jeg tog beslutningen om at sige op. Jeg har ikke fortrudt'. lyder det fra en lærer i undersøgelsen (arkivbillede).
"Jeg følte mig kronisk bagud, min faglighed blev forringet. Min menneskelige omsorg rakte ikke længere til at tage ordentligt hånd om mine elever. Jeg græd, da jeg tog beslutningen om at sige op. Jeg har ikke fortrudt". lyder det fra en lærer i undersøgelsen (arkivbillede).

Forskning: Stram styring får lærere til at forlade folkeskolen

I en skole, som styres stramt efter tid og mål, kan lærerne ikke stoppe op og hjælpe elever med at løse en konflikt. Det har givet nogle lærere så dårlig samvittighed, at de har sagt farvel til jobbet, fordi de ved, at gode relationer er en forudsætning for undervisningen.

Publiceret Senest opdateret

Tre hovedårsager til lærernes stop

I alt bygger rapporten "Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen?"på svar fra 405 lærere, der med egne ord har beskrevet, hvorfor de er stoppet i folkeskolen. De er i hovedsagen stoppet af følgende grunde:

Fordi de føler sig nødsaget til at stoppe for at forblive lærere

Lærerne stopper paradoksalt nok, fordi de gerne vil være lærere.De oplever ikke, at det er muligt at være den slags lærere, degerne vil være inden for folkeskolens rammer. En del har valgt atskifte til friskoler og fortæller, at de nu igen føler, at de kanvære lærere og har fået deres arbejdsglæde tilbage.

Fordi de ikke har tid nok til eleverne

En stor del af lærerne fortæller, at de ikke oplever at have denfornødne tid til at tage hånd om eleverne, hvilket resulterer ikonstant dårlig samvittighed, hvorfor de til sidst ikke kan se sigselv i øjnene og synes, at de svigter børnene. Når lærerneefterspørger mere tid til det sociale, er det ikke ud fra et ønskeom at være socialpædagoger og frasige sig undervisningen eller detfaglige, men fordi det faglige og det sociale forudsætter hinanden.Når de føler sig pressede over ikke at have tid til de relationelledele af arbejdet, er det af både faglige og etiske grunde.

Fordi tidsstyring, topstyring og målstyring forhindrerlærerne i at agere professionelt

Lærerne kan efter den nye arbejdstidslov ikke længere i sammegrad disponere over deres arbejdstid. Det betyder, at selvom degodt ved, hvad der er det rigtige at gøre i den enkelte situation,kan de ikke nødvendigvis komme til at gøre det, fordi deres tid erøremærket til noget andet. På den baggrund er deres professionellevurderinger blevet tilovers, og det giver sig udslag i moralskstress. De ønsker sig ikke mere fritid, men mere fri tid, som ikkepå forhånd er øremærket, og som de kan bruge til det, de opleversom deres helt centrale kerneopgave, nemlig at have tid til at tagehånd om børnene både fagligt og socialt.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen "Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen?" ergennemført af adjunkt og ph.d Nana Katrine Vaaben, lektor og ph.d.Pia Rose Böwadt, og lektor, cand.scient.soc Rikke Pedersen, allefra professionshøjskolen UCC.

Det er en kvalitativ undersøgelse blandt personer, der har sagtop i folkeskolen i 2013 til 2015. Forskerne har blandt andet haftet link på folkeskolen.dk i marts 2016, hvor der på fem dage blevgivet 400 svar.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der har været talt og skrevet meget om lærerflugt siden lockouten i 2013. Det har fået tre forskere fra professionshøjskolen UCC til at spørge lærere, som har sagt deres job op inden for de seneste tre år, hvorfor de er stoppet i folkeskolen. Nu har de udgivet deres rapport, som bygger på svar fra 405 lærere.

"Vi kan se, at lærerne har bevæget sig andre steder hen for at undervise, så de vil gerne være lærere. Mange skriver, at de har været folkeskolelærere med stort F, og at det er med stor sorg, at de har forladt folkeskolen. Nogle har endda sagt op uden at have et andet job på hånden", siger adjunkt Nana Vaaben, som er en af de tre forskere bag undersøgelsen.

Lærerne ønsker ikke at affeje børn

Lærerne ønsker ikke at affeje børn

"Jeg sagde selv mit job op uden at have fundet et andet. Jeg kunne bare ikke deltage i det, der blev længere og længere fra min måde at være lærer på. Jeg har altid sagt, at hvis der kom en tid, hvor jeg ikke længere var glad for at være lærer, måtte jeg stoppe - for så var det synd for både ungerne og mig. Den dag kom, og mine elever kunne godt forstå, at jeg ikke kunne finde mig tilrette under skolereformen".

En stor del af lærerne fortæller, at de ikke havde den fornødne tid til at tage hånd om eleverne, og at de derfor gik rundt med konstant dårlig samvittighed, indtil de til sidst ikke kunne se sig selv i øjnene.

"Når lærerne efterspørger mere tid til det sociale arbejde med eleverne, er det ikke ud fra et ønske om, at de hellere vil være socialrådgivere. Lige netop den sociale side af lærerarbejdet er en central del af kerneopgaven, fordi trivsel og gode sociale relationer eleverne indbyrdes er en forudsætning for, at lærerne kan lykkes med den faglige undervisning. Men målstyringen gør, at tiden er øremærket til noget andet end at hjælpe eleverne med at løse en konflikt", siger Nana Vaaben.

Det kan få lærere til at sige: "Åh nej, der røg min forberedelsestid".

"Lærerne kan enten svigte de elever, som har brug for hjælp her og nu, eller de kan møde uforberedte til næste time. Det har fået mange til at sige, at sådan vil de ikke have det. De ønsker ikke at affeje børn, fordi de skal haste fra opgave til opgave".

Det sociale arbejde kan hverken måles eller planlægges

Det sociale arbejde kan hverken måles eller planlægges

"Jeg følte mig kronisk bagud, min faglighed blev forringet. Min menneskelige omsorg rakte ikke længere til at tage ordentligt hånd om mine elever. Jeg græd, da jeg tog beslutningen om at sige op. Jeg har ikke fortrudt".

Problemet er, at det sociale arbejder ikke kan måles, når økonomer ser på, hvordan man kan øge produktiviteten i folkeskolen, mener Nana Vaaben.

"Det kan vi ikke vide, for det har vi ikke undersøgt. Men vi har fået mange henvendelser fra lærere, som ikke var i målgruppen for undersøgelsen. De vidner om, at der er en stor følelse af loyalitet. En skriver for eksempel, at hun skal føre en 9. klasse til afgangsprøve. Men vi holder os til at udtale os om, hvorfor nogle lærere er stoppet", siger Nana Vaaben.

Rapporten kan bruges til at give kommuner et fingerpeg om, hvor de skal sætte ind, hvis de har svært ved at holde på lærerne, mener hun.

"Folkeskolen bragte for et års tid siden et danmarkskort over, hvor mange lærere der havde skiftet job. Kortet viste en stor forskel på kommunerne. Hvis jeg var en rød kommuner, ville jeg bruge rapporten til at få en ide om, hvad jeg skulle ændre på for at holde på lærerne", siger Nana Vaaben.

De skraverede citater i artiklen er fra lærere, som har deltaget i undersøgelsen. Du kan læse rapporten "Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen?" via dette link:

Læs mere

Rapporten "Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen?"

Powered by Labrador CMS