Skoleleder Yasar Cakmak på Amager Fælled Skole i København forflytter i år syv lærere til andre skoler.

»Desværre har det udviklet sig til, at nogle skoleledere bruger forflyttelser til at skille sig af med dem, som ikke magter lærerjobbet. Eller dem, de ikke bryder sig om«.

Forflyttelsessystemet er tænkt som en årlig omfordeling af sund arbejdskraft, men sådan fungerer det ikke altid i virkeligheden, for skolelederne forflytter også uengagerede lærere, siger Yasar Cakmak:

»De vælger den nemme løsning i stedet for at tage ansvaret på sig og føre en konsekvent personalepolitik«.

Alle siger, at de ikke gør det

Folkeskolen har foretaget en rundspørge til de skoleledere i København, som overflytter lærere eller børnehaveklasseledere i år. Lederne siger alle, at forflyttelsessystemet i sig selv er godt, fordi det giver lærerne sikkerhed i ansættelsen, men at det i praksis er vanskeligt både at dække skolens behov for god undervisning og være ansvarlig over for det kommunale skolesystem.

Som ansat i Københavns Kommune med midlertidigt job på en skole kan lærere og børnehaveklasseledere flyttes, hvis der er overskud af ansatte i forhold til elevtallet. De naboskoler, som mangler personale, skal modtage forflyttede, inden de må slå stillingerne op.

Skolelederens valg kan være et tveægget sværd, for hvordan både beholder man de gode lærere på skolen og sender gode lærere videre? Det hænder, at lederne forflytter den dårlige arbejdskraft, siger Yasar Cakmak:

»Alle siger, at de selvfølgelig ikke gør det selv, men omvendt er der ikke mange skoler, der er glade for at få overflyttede lærere. Fordi det har udviklet sig til, at ordningen bruges til at komme af med lærere, der ikke fungerer optimalt«.

B-holdet bliver forflyttet

Selvom lærerne er ansat i kommunen og ikke på den enkelte skole, afgør skolelederen suverænt, hvem der flyttes, og det ansvar ligger naturligt hos skolens leder, viser rundspørgen.

»De eneste, som har indsigten og kan håndtere det, er jo os«, siger Henning Sørensen fra Sønderbro Skole, »men det kræver kollegial tillid. Man spiller ikke Sorteper videre«.

Skolelederne i København har de senere år arbejdet tættere sammen, og det har mindsket antallet af de tunge forflyttelsessager med for eksempel alkoholisme og grove forsømmelser. Men der er stadig ofte et b-hold af lærere, der udpeges til forflyttelse:

»De lærere, som vi lettest kan undvære, påtager sig ikke det store ansvar og undgår relationer og samarbejde. Derfor har de sværere ved at arbejde sig ind på en ny skole«, vurderer Ruth Hagen, der er leder på Vesterbro Ny Skole.

Flere forflyttelser i fremtiden

Børne- og Ungdomsforvaltningen i København, BUF, har per 1. juni i år 3.084 lærere og 279 børnehaveklasseledere ansat på 64 københavnerskoler. BUF ligger ikke inde med data på forflyttelserne fra før 2006, men oplyser, at antallet for 2006 er 49 personer, 48 i 2007 og 65 per 1. august 2008. Hverken i BUF eller Københavns Lærerforening, KLF, ser man grund til at lave statistik på de forflyttede lærere for at se, om der er tale om bestemte grupper:

»Det kan vi ikke bruge til noget året efter. Vi ser ingen tendenser i, hvem der bliver forflyttet. Det væsentlige for KLF er, at systemet sikrer lærernes ansættelse, for vi vil se flere forflyttelser fremover, fordi elevtallene bølger op og ned«, siger formand for KLF, Jan Trojaborg.

KLF's holdning er, at forflyttelsesordningen er god både for lærerne og for kommunen, hvis den bliver administreret ordentligt. Men det har ikke været tilfældet i år, vurderer Jan Trojaborg, fordi BUF meldte budgettet for 2008/09 for sent ud til skolelederne. Og det bekræftes af Joy Frimann Hansen, der er leder på Tingbjerg Skole.

»Der er i forvejen meget kort tid til at matche de forflyttede læreres faglige profil og de ledige stillinger. I år har vi ikke haft tiden til at afvikle samtaler og skolebesøg på en anstændig måde«, siger hun.

Forvaltningen bakker ikke op

Når forflyttelsessystemet bruges som personaleventil, er grunden ifølge skolelederne, at det i København nærmest er umuligt at fyre en lærer for udygtighed. Københavns Lærerforening kritiseres af skoleledere for kun at fokusere på uændret ansættelse og indkomst, uanset om læreren udfører sit job eller ej. Kritikken afvises af Jan Trojaborg:

»KLF sikrer ikke, at alle bliver i arbejde. Vi sikrer, at alle får en ordentlig behandling. Hvis lederne har dokumentationen i orden, når de foretager skøn af arbejdsevne, kan KLF ikke stille noget op«.

Jan Trojaborg mener ikke, at det er flere lærerfyringer, der skal standse forflyttelser af dårlige lærere, men at lederne skal gøre mere, for at lærerne har mulighed for at udføre deres arbejde.

»Ledelserne skal føre en langt mere energisk personalepolitik. Vi oplever for eksempel, at medarbejdersamtalerne forsømmes mange steder. Og så skal lederne huske, at en samtale ikke er nogen helbredelse. Man må også observere undervisningen, give gode råd og supervision og sørge for efteruddannelse«.

Dårlig personalepolitik

Skoleleder på Rådmandsgades Skole, Lise Egholm, siger, at lederne ikke oplever den fornødne opbakning hos BUF, når de vil af med dårlige lærere:

»Som ny skoleleder fik jeg en lærer overflyttet, som jeg kæmpede med i 11 år, indtil han tog job i en anden kommune, hvor han blev fyret. Københavns Kommune kunne ikke tage sig sammen«.

Administrerende direktør for BUF, Else Sommer, erkender, at det er vanskeligt for skolelederne at afskedige dårlige lærere. Alligevel undrer hun sig over kritikken fra skolelederne og KLF.

»Historisk set har der ikke været ført en god og konsekvent personalepolitik, og for mig er det at stille krav til medarbejderne. Men hvis de virkelig ikke dur, er det vigtigt at kunne komme af med dem på en ordentlig måde«, siger hun.

For Else Sommer er hovedsagen, at skoleledernes benarbejde og dokumentation er i orden i afskedigelsessager, så man sikrer beskyttelsen af de ansatte:

»Lederen skal ikke uden videre kunne fyre en lærer, han har set sig sur på. Det er alle lederes ønskedrøm at kunne sammensætte deres hold, men det er ikke godt for organisationen«.

Else Sommer oplever ikke, at forflyttelserne erstatter afskedigelsessager. Hun siger, at det er en indbygget risiko, men at hun ville kende til det, hvis det var et problem i København. Ansvaret for skolernes personalepolitik ligger hos skolelederne selv, understreger hun.

»Jeg har ikke overblik over alle 18.000 ansatte i BUF, men jeg har meget fokus på, at distriktslederne holder øje med skolelederne. Om der er dårlige ledere imellem, og om de tager lederansvaret på sig«, siger hun.

»Hvis to lærere er lige kvalificerede, forflytter man jo ikke den, der fungerer bedst« Leder Merete Søgaard, Hillerødgades Skole»Skolelederne har skabt en praksis, hvor forflyttelse er lig med nederlag og degradering« Leder Yasar Cakmak, Amager Fælled Skole»Forflyttelser er en syg måde at håndtere personalesager på« Leder Henning Sørensen, Sønderbro Skole»Det kan være, at den pågældende lærer vil have bedre ved at trives 'ovre hos naboen'« Leder Irene Hastrup, Lundehusskolen